Start with the missing star

"Hvorfor skulle det være sådan? Et spørgsmål jeg alt for tit stiller mig selv. Der var noget galt. Noget du aldrig har fortalt et levende menneske om. Jeg savner at kigge mig i spejlet og så se dig. For jeg ville så gerne være dig, men det ødelagde du selv. Jeg fandt din dagbog forleden dag, nøglen sad i, men jeg har ikke åbnet den. Jeg er bange for at sandheden står der i. Sandheden burde ikke findes, det var løgnen, der skulle eksistere. Det var bare en løgn, vi skal tilgive hinanden, selvom man lyver, men den løgn, den kostede dig dit liv". Dette er om hvordan Jenna lærer en død person at kende, bedre end nogen anden. Om 23 breve hun lægger på sin søsters gravplads, for hver gang hun læser i en dagbog, om hvordan hendes søsters liv langsomt blev til en helvede. Hvad Jenna ikke ved, er, at det i sidste ende kan gå ud over hende selv og hendes liv.

56Likes
59Kommentarer
4593Visninger
AA

2. 1. brev 21/04

Jeg husker det tydeligt. Jeg husker hver eneste detalje af hvad der skete. Lige fra da du var fire, hvor du faldt, og knækkede en tand, til mor der sad, og græd ved spisebordet. Jeg troede du var lykkelig. Hvad manglede du i dit liv? Hvad var der galt?

Det bør ikke være kærlighed, du manglede. Du havde gode venner, en kæreste der elskede dig, og en familie der holdt af dig. Var du flov over noget? Kunne du ikke i det mindste have sagt hvorfor, du hang dig selv? Du havde ingen grund til det eller måske, men den grund tror jeg ikke, jeg vil kende. Hvem vil også fortælle hvorfor, de tog deres eget liv? Kunne du ikke bare have lagt et brev? Det er okay du ikke ville fortælle det helt selv, men alt hvad jeg beder om, er at du bare, havde tænkt over at give os en forklaring. Hvorfor? Jeg har så mange spørgsmål. Så mange spørgsmål til dig, men du kommer aldrig til at svare på dem.

Lige nu sidder jeg på dit værelse. Det er pludseligt så tomt. Så rent. Alle dine små pynteting er pakket væk, tøjet er i skabet, tæppet der plejede og være krøllet sammen på sofaen, er nu pænt foldet, og puderne på er sat pænt. Nogle ville sige det er et nydeligt værelse, du havde, men det er livløst nu. Det er så upersonligt, der er ikke noget herinde, som gør det var dit værelse. Det her kunne tilhøre alle, som bedst kan lide hvide vægge.

På dit gamle skrivebord ligger din dagbog med nøglen ved siden af. Jeg vidste ikke, du skrev dagbog. Hvornår købte du den? Jeg har ikke åbnet den, jeg ved, du ikke ville have, jeg skulle, det er nemlig dig. Dagbogen er en del af dig. Og du var ikke dig, i den tid jeg kendte dig - du ville ikke have, at vi så dig.

Det eneste du efterlod, var et papir hvor, der stod hvordan, du ville begraves. På papiret stod der, at du ville have din dagbog med i graven. Bare vi have kunne finde den, så var det hele dig, der var begravet. Jeg ved, du skænkede noget af dit liv til dagbogen, så på den måde lever noget af dig stadig, men det er den del jeg ikke ønsker at kende. Alle har noget ingen må få at vide, og med dig var det dagbogen. Tænk på hvor meget jeg kan få at vide ved at læse den? Jeg tør bare ikke.

En anden grund til, at du sikkert ville have den med i din grav, var nok fordi, du var bange for, at vi fandt ud af sandheden, men bare rolig jeg siger ikke, at jeg har fundet den. Vi begravede dig præcis, som du ville have det. Din grav er smuk - meget smuk. Når jeg en dag bliver old gammel, og dør af hjertestop, så skal min grav være ligesom din, som et minde om min kærlighed til dig.

Hvor er dit takkebrev? Jeg har altid hørt, at dem der tager sit eget liv, altid skriver hvor meget, de elsker deres familie. Elskede du ikke nogen? Gik det aldrig op for dig, at du altid kunne komme til mig? Eller var det for svært? Selvmord er egoistisk. Du var aldrig egoistisk, men det er alle en gang imellem, men du var det på det helt forkerte tidspunkt. Jeg græder lige nu, græder over dig. Tænkte du slet ikke på, hvor mange personer du har såret? Mor er helt ude af den. Hun elsker dig, det gør jeg også, uanset om du er død eller ej. Jeg tror aldrig det bliver det samme igen, man kommer ikke bare over at miste sit barn.

Vil du høre en hemmelighed? Du var min bedste ven nogensinde. Det er jeg stolt af. Jeg er stolt af have kendt dig, stolt af at du skulle være min bedste veninde engang. I skolen bliver jeg mobbet. Hver dag er en kamp. Men jeg kæmper Hope. Jeg kæmper. Jeg kæmper for mit liv, og for at holde hovedet højt. Hver eneste nat græder jeg mig selv i søvn, det gjorde jeg også før du døde, men det er være nu. Før var det af ren smerte, men nu er det også følelsen af at have mistet noget. Du var min anden halvdel. Du var af samme kød og blod som mig. Vi blev skabt af samme kærlighed. Vi har altid været sammen, vi lå i mors mave sammen, vi er stadig sammen. Du er i mit hjerte, og i dagbogen ved side af mig.

Vil du høre en anden hemmelighed? Du var også min eneste ven.

Jenna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...