Uriasprøven

Elijah Haggard var en del af Rebellerne. Han havde en høj status, kun på grund af hans søster, som havde overtaget rollen som Rebellernes overhovedet, efter deres forældres ulykke. Katlin Caulfield var én af præsidentens bedste snigmorder. Hensynsløs, brutal, kold. En pige, uden noget at miste. Og da præsidenten giver hende til opgave at finde Rebellernes skjulested, og reportere tilbage. Samtidig har hun til opgave at myrde lederen. Men da hun får fat i den forkerte, som får fat i præsidentens hemmelige projekt, bliver hun endnu engang sendt på en farefuld mission. Dog vidste hun ikke hvilke minder hun vil huske på vejen. Minder som vil ændre alt...

0Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

3. Katakomberne

Katakomberne 04:21

11/4-87

 

Hvor blev han af? Samuel skulle have været der en halv time tidligere, men han var ikke dukket op. Det lignede ham ikke at komme for sent. Ikke til så vigtigt et møde. Caroline gik gennem rummet.

  Katakombernes værelser var forskellige tæpper, der hang ned fra loftet. Indeni Carolines var der en seng og et skrivebord, med et adskillige våben fra knive til pistoler. Hun havde også et håndspejl og en børste, nogle på elastikker og shampoo, der havde været utroligt hårdt at få fat i. Hvis man fulgte en gang, blev man ført til en stige, hvor der ved toppen var en lem, der var gravet ned i jorden. Den var så tilgroet med mos og græs, at man ikke kunne se den. Og ved den lem, var der en sø, hvor de kunne bade. Den lå langt væk fra byen, så chancen for at de blev opdaget, var meget lille.

  Caroline slog et af tæpperne til side, og gik ud til de andre. De tre Ældre, Joshua, Ava og Gavin, og deres tre lærlinge, Chloe, Logan og Anthony, stod tålmodige og ventede. En af grundene til at Rebellerne var gået under jorden, var den kræft de tre ældste havde. Carolines forældre, Emily og Lucas, havde vidst, præsidenten ville have brugt det imod dem, så de blev skjult, imens de gik imod ham, muligvis mere som et coverup, en en egentlig Rebellion. Alligevel brugte Caroline adskillige dage og nætter på at planlægge et angreb.

 Den lyshårede pige undersøgte de seks mennesker foran hende. Joshua og Chloe, Ava og Anthony, Gavin og Logan og... Elijah. Hvor fanden var den dreng? Caroline var rasende.

 "Natalie!" kaldte hun. En mørkhåret pige kom løbende ud fra et af værelserne. "Natalie, se om du ikke kan finde Eli." Pigen nikkede, og gik over til en stengang, der var svagt oplyst. Hun fortsatte igennem den.

 Selv bad Caroline de gamle om at vente. Hun gik igennem gangen, der ledte ind i byen. Måske kunne hun samtidig finde Samuel.  Hun tog den udgang der ledte til et gammelt, faldefærdigt hus, i den fattige del af byen. Hun fandt vejen til huset, kravlede op af stigen, og åbnede lemmen. Hun kravlede op i stuen. Herfra tog hun trappen opad. Hun var godt klar over at Eli ville være her, men hun havde sendt Natalie for en sikkerheds skyld.

 Hun nåede øverste 2. etage, og gik ud af en dør, der ledte til taget. Og minsandten om det ikke var ham, der sad med Oliver, en af Rebellernes værste medlemmer, på tagets kant, og blev tilbudt en cigaret.

 "Den var fandens svær at få fingre i," sagde Oliver og grinede. "Jeg blev nødt til at tilbyde ham min sidste hashpose. Men de siger den her er meget bedre." Han rakte cigaretten til Eli, men får han nåede at tage imod den, slog Caroline den ud af Olivers hånd.

 "Hvad fanden har du gang i, Eli?!" udbrød hun.

 "Hvad har du gang i?" spurgte han.

 "Eli, det der er det dummeste du kan gøre! Har jeg ikke sagt det?" Eli følte sig lille. Han krympede lidt, men så slog Oliver ham i ryggen.

 "Åhr, skal din søster redde dig, hva?" Han brød ud i et bredt grin, tændte cigaretten og tog en dyb indånding, før han pustede røgen ud i Carolines ansigt. Hun viftede med hånden, og hostede. "Skal Caroline redde bette dig?"

 Eli rettede sig op, og så på sin storesøster. Eli vidste godt han måske ikke skulle have gjort det, men det var vel ham der bestemte. "Vel skal hun ej!"

 Caroline så forundret ud. Men hun kom sig hurtigt og tog om hans håndled. Hun trak ham med sig ned i katakomberne, og hun kunne høre Olivers hånende grin. Da de kom under jorden, gav Caroline endelig slip på ham.

 "Hvad fanden var det?" spurgte hun.

 "Det var et bevis på, at jeg ikke altid har brug for dig!" svarede han.

 "Brug for mig?! Har du nogen ide om hvad det var? Du har brug for mig, til at se hvad der er rigtigt!"

 "Jeg ved udmærket godt hvad det var!"

 "Så ved du vel også, at nogen er gået hen og blive sindsyge, eller måske døde af sådan noget?!"

 Eli kiggede vredt væk. "Du behøver ikke altid at beskytte mig! Jeg ved hvad jeg gør!" Og med de ord, stormede han ned ad gangen.

 "Det gør du jo så åbenbart ikke!" råbte hun efter ham. Men han var ude af syne. Hun sparkede vredt til en sten, og løb så efter ham. Da hun indhentede ham, gik de i stilhed. Caroline vidste han ikke va sur på hende i særlig lang til ad gangen; hun var den eneste han rigtig havde tilbage. Han havde blot brug for tid.

 Da de nåede tilbage, var Natalie der også. Carolline nikkede mod hende, og hun gik med det samme hen mod Eli, og fulgte ham ned til hans værelse. Caroline vendte sig mod de Ældre. Joshua stod med et hævet øjenbryn. Han støttede sig til sin stok, og Chloe stod ved siden af, som om hun var bange for, at han ville falde.

 "Jeg formoder," sagde han, med sin gamle, rug stemme, "at mødet kan begynde?"

 Caroline nikkede forlegent, og gjorde tegn til dem, for at de kunne sætte sig på de fremsatte stole. De lænede sig alle over bordet, hvor ved de ville diskutere emnet. Mødet var nu begyndt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...