br(ok)en

15- årige Emily er i gang med hendes først år på college, og selvfølgelig falder hun for den 16-årige krøltop Harry. Men kan deres forhold virkelig holde?...

7Likes
2Kommentarer
600Visninger
AA

4. The project with Harry


“Harry, Harry er du der” spurgte jeg da jeg kom ind I sløjd lokalet. Selvfølgelig var han allerede kommet, han sad med hans grønne øjne klistret til hans sorte iPhone. Han kiggede op på mig og et smil kom til syne på hans perfekte ansigt da han så mig og jeg rømmede. ”Jeg fandt lige det papmache vi skal bruge til at lave plante-cellem” sagde Harry, og pegede på det papmache der lå på bordet hvor han sad. ”Super så lad os gå i gang” svarede jeg, og begyndte at finde maling og de andre ting vi skulle bruge til det frem. Imens begyndte Harry så småt på at putte papmachemassen som lå på bordet på den ting som han havde formet som en slags plante-celle.

”Hvem er så den heldige vinder af at være blevet din rommie?” spurgte Harry. ”Hun hedder Alison, jeg ved ikke om du lagde mærke til det men det var hende jeg fulgtes med hen til biologi lokalet” svarede jeg. ”var det hende med det mørkebrune hår” spurgte Harry. Han havde lagt mærke til os! ”Ja” svarede jeg glad, jeg håber ikke han lagde mærke til at jeg var blevet så glad. ”Okay, min hedder Louis. Jeg ved ikke om du så ham men det var ham der sad ved siden af mig med det mørkebrune hår, ” svarede Harry. ”Øh… Jeg tror godt jeg så ham, var det ham med de røde bukser” spurgte jeg. Ja svarede han.

Min mobil brummede fra baglommen i min lyse jeans. Jeg tog den op, og så at det var Alison der ringede. ”Hej” svarede jeg. ”Ej det må du undskylde, jeg havde bare lige en aftale med Harry omkring vores biologi opgave, ” svarede jeg lidt flovt over at have glemt at fortælle hende det. ”Okay, vi ses,” sagde jeg og lagde på.

”Hvem var det?” spurgte Harry nysgerrigt. ”Det var bare Alison som ikke kunne forstå hvor jeg blev af efter cheerleader træningen” svarede jeg. ”Er du cheerleader? ” spurgte Harry, ”jeg spiller for skolens fodbold hold skal du så med og heppe til kampen fredag d. 21 september” spurgte Harry. ”Ja det skal jeg” svarede jeg. Jeg kiggede lige på klokken, inden jeg lagde min telefon tilbage i bukselommen. 16:54 tiden flyver af sted når man er sammen med Harry. Harry tjekkede i mens om papmachemassen vare tør, og det var den heldigvis så nu kunne vi gå i gang med at male.

Jeg begyndte at male plante-cellen grøn med en stor pensel. Da jeg var halvvejs kiggede jeg ned på Harry som havde siddet og betragtet mig mens jeg malede. Jeg rødmede, og skyndte mig at dreje hovedet væk og forsatte med at male. Da jeg var færdig, sad Harry stadig og betragtet mig mens jeg vaskede penslen.


Emily havde de mest rolige bevægelser, som jeg nogensinde har set. Når hun maler lukker hun sig helt inde i sig selv, og tænker slet ikke på omverdenen. Hun fokusere kun på det hun maler, som en sand kunstmaler i gang med hans enestående maleri, som senere bliver solgt til et museum for en halv million. Selv om jeg prøver at lade vær’ med at stirre på hende, kan jeg det ikke. Hun har noget enestående og fantastisk over sig, selv ved de mindste bevægelser hun laver virker de guddommelig. Hvordan kan et menneske være så fantastisk, som om der er noget magisk over alt hvad hun gør.

På vej tilbage fra den store hvide håndvaske ved hjørnet, nynner hun lige så stille melodien fra Let it go af Demi Lovato. ”Don't let them in, don't let them see. Be the good girl you always had to be” Hun kiggede lige så stille over på mig, og rømmede da hun indså, at jeg havde hørt hende nynne. Et smil bredte sig på min mund, og hun gengældte det med det samme. Vi var færdige for i dag, så jeg kunne lige så godt gå tilbage til mit værelse og Louis. Men det kunne jeg ikke, jeg kunne bare ikke gå nu. Emily satte sig på bordet igen, og vores blikke mødtes, jeg kunne ikke slippe hendes af syne. Vi sad sådan i lang tid, ja lige ind til det skete…


Harry kyssede mig! MIG, af alle i hele verdenen MIG!! Vores læber mødtes igen, de var helt bløde, mit hjerte hamrede.

Jeg kiggede på ham, han smilede hans berømte smil som fik mig til at blive helt blød i knæene. Han kiggede på klokken. ”Emily jeg tror vi skal ned at spise nu, ” svarede han og vidste mig klokken. ”Shitt vi har travlt” svarede jeg. Da vi kom ned til kantinen satte Harry sig ved det bord Louis sad ved, og jeg satte mig hen ved Alison og Tracy.

xxx

Jeg håber i kan lide den, den er min første movella så jeg prøver virkelig så godt jeg kan. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...