I've waited for you such a long time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Annie Neclain er Harry Styles bedste veninde. De har et stærkt venskab og har været bedste venner i flere år. Hun har været med ham hele vejen igennem hans efterhånden tilvante liv som en popstjerne, lige fra X-Factor af. Selvom at hun og Harry er bedste venner og de bruger så meget tid sammen som er dem muligt har Annie alligevel aldrig mødt de andre drenge fra One Direction, hun har hørt mange historier om dem, hørt om deres personligheder og alle de sjove og skøre ting drengene laver sammen, men mødt dem har hun dog aldrig. Dette vil dog snart ændre sig, da Harry invitere Annie med på bandets næste tour rundt i verden. Romantik vil blomstre til et af de nye bekendtskaber. Kærlighed i sig selv er besværligt, er Annie klar til det kærligheden bringer med sig?

5Likes
4Kommentarer
570Visninger
AA

6. Kapitel 5

”Kom nu Annie, du har taget evigheder om at blive færdig, hvor meget mere kan du lige mangle?” Harry sukker inden han siger det. Jeg pakker det sidste ned i min toilettaske og lægger den derefter ned i min kuffert, done. Jeg får kufferten trukket ud i gangen hvor Harry utålmodigt står og venter på mig, ”det var godt nok på tide” han siger det med et lille smil, jeg sender ham et undskyldende smil og siger ”jeg skal bare lige slukke lyset rundt i lejligheden, så er jeg klar til at gå” han nikker til svar og åbner døren. Jeg slukker hurtigt lyset rundt i lejligheden og går sammen med Harry ud, låser døren og videre ned til gaden hvor der holder en taxa og venter på os. Vi skal af sted i dag, drengene og jeg, og så selvfølgelig resten af deres team.

Chaufføren holder ind, stiger ud af bilen og hjælper os med at få vores bagage ud hvorefter at han hastigt køre videre. Vi er nu ved lufthavnen, ved en bagindgang godt nok, vi går med alt vores bagage ind i lufthavnen hvor der står en dame med et anstrængt smil og tager i mod os. To mænd kommer og tager vores bagage og hun følger os derefter over til en dør til et rum hvor de andre gerne skulle sidder. Inden vi åbner døren til rummet, tager hun vores pas, derefter hun går hun sin vej. Jeg kigger undrende på Harry der bare smiler til mig og siger ”det er for at tjekke os ind, hun kommer tilbage med vores pas om lidt”, han åbner døren og fire par øjne bliver rettet mod os, Louis, Liam, Niall og Zayn smiler stort da de ser os. Det er 4. gang jeg ser drengene, vi har brugt tid sammen to gange siden dengang i Harrys lejlighed, dog er vi allerede blevet ganske gode venner. De nærmest springer op af sofaerne og kommer løbende over til Harry og jeg, hvor de nærmest overfalder os i et kæmpe gruppekram. Vi griner alle seks, imens vi ligger og roder rundt på gulvet. Døren går op og damen fra før kommer til syne, hun rækker vores pas ud til os med et meget mærkeligt og forvirret blik i øjnene, samt et lille smil. Harry og jeg får med lidt besvær viklet os ud af de andre og rejst os op, vi tager takkende imod vores pas – derefter lukker kvinden døren med et stadig meget forvirret blik i øjnene. Igen bryder vi alle sammen ud i grin, som fylder hele rummet og Louis fremstammer ”så i lige hendes blik, priceless!” vi erklære os alle enige og går derefter over i de sofaer der er placeret i rummet. Vi sidder stille og roligt og snakker frem og tilbage om alt imellem himmel og jord, jeg lader mit blik glide skiftevis over på de forskellige drenge, og ender ved Niall som der bare sender mig det største og mest charmerende smil.
Timerne går og en anden kvinde kommer til syne i døren, hun smiler til os og siger så ”jeres fly er klart, vær venlige at følge med mig.” Vi rejser os alle op og går efter kvinden som føre os igennem nogle gange, vi ender ved en gate hvor vi kan gå ud mod flyet. Snart har vi alle sammen fået placeret os i flyet, flyet er slet ikke som jeg havde forestillet mig. Udefra set ligner det et ganske normalt fly, men det er ikke engang tæt på at ligne et almindeligt fly indeni! Det er langt mere luksuriøst. Sæderne står sammen tre og tre, men de er vendt mod et lille bord hvor der på den anden side af bordet står et sæt sæder igen, altså står sæderne samlet sådan at man sidder i grupper på seks personer, dette fortsætter hele vejen ned igennem flyet, men det ser ikke ligeså uoverskueligt ud som i almindelige fly, der virker til at være meget mere plads. Personligt syntes jeg at det er et virkelig lækkert! Vi har fået placeret os sådan at jeg i den ene side sidder ved vinduet, Niall sidder ved siden af mig og ved siden af ham sidder Liam. På den anden side sidder Harry ved vinduet, Louis ved siden af ham og Zayn ved siden af Louis. Jeg kigger på Harry og sender ham et taknemmeligt smil, tænk at jeg får denne her oplevelse på grund af ham, og oplevelsen med det her fly er jo bare den første ud af en lang række oplevelser. Jeg er simpelthen så stolt af ham, det har jeg altid været. Harry gengælder mit smil og sender mig et diskret, anerkendende nik til svar. Vi sidder i flyet i omkring 5 minutter da det begynder at køre ud på banen hvor det skal lette, imens at det køre derud høres kaptejnens stemme over højtalerne, han byder os velkommen i flyet og takker for at vi vil flyve med ham. Stewardesserne demonstrere hvordan man lukker og åbner sin sele, hvad man i nødssituationer skal gøre og alle de der ting, imens lyder en robot stemme over højtalerne der beskriver hvad de gør. Demonstrationen er færdig og vi letter fra jorden, hurtigt er flyet oppe i luften. Jeg sidder og betragter jorden forsvinde under os, det er sjældent jeg er ude at flyve, men jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Samtalerne begynder lidt blandet på kryds og tværs og lidt mellem os alle sammen på én gang, hurtigt bliver jeg rimelig træt og falder lidt hen. Jeg kan høre en svag lyd af stemmer der snakker, uden at kunne høre hvad de snakker om. Jeg befinder mig lidt i den tilstand, men falder dog hurtigt helt i søvn.

Jeg åbner øjnene og kigger på Louis som sidder og kigger på Liam imens de snakker, sad jeg ikke overfor Harry? Hurtigt opdager jeg at jeg i søvne har lagt mit hoved over på Nialls skulder, det gør ikke så meget, men udover at havde lagt mit hoved over på hans skulder har jeg vendt mig over mod ham og placeret mine hænder på hans bryst. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at mine hænder kan ligge der? Vi sidder ret op og ned, man skulle da tro at de ville falde ned på hans skød, men nej. Jeg kigger over på Harry og får hurtigt øjenkontakt med ham, jeg når knap nok at fjerne mit hoved og mine hænder fra Niall inden at han med et lille grin i stemmen siger ”godmorgen Annie, har du sovet godt?” Alle drengenes opmærksomhed bliver lagt på mig og jeg smiler bare og nikker ”var det behageligt at sove op af Niall?” spørger Louis på en lettere drillende måde, jeg nikker igen imens jeg siger ”yderst, du er en dejlig pude at havde ved siden Niall” så kigger jeg smilende på Niall der bare bryder ud i grin. Jeg var faktisk dybt alvorlig med de ord! Jeg ved selvfølgelig ikke hvor længe jeg har lagt op af ham, men jeg har virkelig sovet godt! Jeg har ikke ondt nogle steder, føler mig stiv eller noget som helst, som man ellers godt kan gøre når man sidder op og sover. Det er sgu dejligt at slippe for!
Jeg har været vågen i omkring en halv time, da signalet for at man skal spænde selerne bliver sat på, drengene og jeg nærmest spænder vores seler på nøjagtigt samme tid. Jeg kigger ud af vinduet, og da det er helt skyfrit kan jeg se ned på jorden. Efter lidt længere tid i luften lander maskinen, det må være en erfaren kaptajn, for han lander helt perfekt uden så meget som et enkelt bump. Flyveren holder stille og vi spænder vores seler op, rejser os og går over til ind-og udgangen. Jeg står og betragter drengene der snakker lidt på kryds og tværs imens vi venter på at døren bliver åbnet, endelig bliver den åbnet og vi går ud af flyvemaskinen. En af fordelene ved et privatfly er at man ikke skal stå i flere minutter for at komme ud af flyet. Jeg træder ud af flyet og mærker solens varme stråler mod min hud, vejret er dejligt her i Miami. For enden af trappen står flyets personale, stewardesserne, piloten og anden piloten står og siger pænt tak fordi at vi ville flyve med dem og farvel til os. Niall ligger armen rund om mig og siger glad ”velkommen til Miami, Annie!” jeg smiler glad til ham og han gengælder med et charmerende smil. Når jeg tænker over det forstår jeg faktisk godt alle de piger der nærmest besvimer i stribe over drengene, de er fem virkelig flotte fyre, de har alle sammen nogle helt utrolige stemmer og lyder fantastisk sammen, de er rigtig søde – ja de er bare generelt nogle dejlige fyre. Vi kommer indenfor i lufthavnen og bliver modtaget af nærmest et helt crew af forskellige folk, de føre os igennem det sted hvor at bagagen fra flyene kommer frem og nogle fra crewet tager vores bagage. Vi når hen til ’arrival’ og hurtigt kan man høre alle skrigene fra det jeg formoder er en hel flok vilde fans, dørene går op og skrigende bliver højere. Drengene vinker til deres fans men fortsætter ud af lufthavnen, pigerne råber og skriger efter dem i håb om at de vil komme over til dem, jeg arbejder mig op på siden af Louis og spørger ham ”hvorfor går i ikke lige over og hurtigt uddeler nogle autografer og får taget nogle billeder og sådan noget?” Louis kigger på mig og svare ”vi har fået af vide at vi skal gå direkte ud af lufthavnen af nogle fra crewet, de er ret strenge her i Miami, det er egentlig rimelig synd; fordi vi elsker at hilse på vores fans” jeg nikker forstående og kigger mig over skulderen tilbage på de skrigende piger, mange af dem græder imens de af deres fulde lungers kræft råber efter drengene, forsøger at få drengene til at komme tilbage. Det er sgu synd for pigerne der er kommet herud – alt de ønsker er jo bare at få en hurtig autograf og et billede, det ville sikkert kunne gøre at resten af dagen blev god for dem. Men drengene bestemmer det jo ikke selv drengene, desværre for hvis de gjorde så stoppede de gerne op for at uddele autografer og billeder.

Udenfor holder der en lang hvid limousine og venter på os, folkene inde fra lufthavnen ligger vores kufferter ind i bagagerummet, jeg står bare og ser på den lange, glamourøse bil med store øjne. Jeg har aldrig før kørt i limousine! Zayn lægger mærke til mit blik og griner lidt inden han siger ”er vores transport til hotellet godkendt, Annie?” jeg nikker måbende og fremstammer ”om den er! Jeg har aldrig kørt i limousine før, det er fucking vildt!” drengene bryder ud i grin over min kommentar og vi sætter os ind i bilen. Jeg sidder bare og kigger rundt i limousinen, hold kæft de er flotte indeni. Jeg mumler ”hvor er det her sygt, seriøst!” hvilket resulterer i at drengene endnu engang bryder ud i grin. På grund af trafikken i Miami tager det forholdsvist lang tid inden at vi kommer til hotellet, men da vi endelig er der er jeg endnu engang ved at tabe kæben, fuck det er stort! Nogle folk fra hotellet tager vores bagage, og der er ingen fans udenfor så vi går bare direkte fra limousinen og ind på hotellet. Jeg kigger mig måbende rundt, det er helt vildt stort og det ser virkelig luksuriøst ud, menneskerne der er i lobbyen ser alle sammen ud til at eje en guldmine. De er iført noget virkelig fint – og dyrt tøj og går rundt og småsnakker lidt med hinanden. De ser ud som og har en attitude der bare signalere at de ejer hele verden, seriøst det er altså ikke en overdrivelse! Harry og Niall kommer over til mig, imens at jeg står og betragter det hele, de griner lidt af mig og Niall siger så ”ja det er stort ikke” jeg nikker og siger ”det er helt vildt stort, seriøst! Ej men det er jo helt exceptionelt!!!” de griner igen og Harry siger ”ja med fem stjerner skulle det også gerne være exceptionelt” inden at han skubber lidt til mig med hans albue. Louis, Liam og Zayn slutter sig til os, vi har fået tildelt vores nøgle og kan nu finde vores værelse. Vi skal nogle etager op og går derfor hen til elevatoren, da elevatoren åbner bliver jeg igen forundret – elevatorens vægge er beklædt med spejle, seriøst, det troede jeg altså kun var sådan i film. Vi når op til vores etage og går i mod det værelse vi har fået tildelt. Døren bliver åbnet og et forholdsvis stort rum kommer til syne. Vi træder ind og tjekker stedet lidt ud, der er tre værelser, et værelse med to senge, et med tre senge og så et lille værelse med en enkelt seng i. Vi bliver rimelig hurtigt enige om at jeg skal havde værelset med kun én seng i, så jeg går ind i værelset og pakker mine ting ud – vi skal bo på disse værelser i en lille uge, så man kan lige så godt gøre sig det behageligt.

En time efter har jeg fået pakket mine ting ud, og går derefter ud af værelset. Niall sidder i sofaen og ser fjernsyn, han løfter blikket og smiler sødt til mig, jeg gengælder hans smil og spørger ham roligt ”hvor er alle de andre henne?” han siger smilende ”de er gået” jeg dumper ned i sofaen ved siden af ham og spørger så ”hvorfor er du så ikke gået med?” han kigger smilende på mig og siger ”fordi jeg syntes det var synd bare at gå” jeg griner kort ”så kunne i da bare havde sagt til mig i lige gik” han rystede smilende på hovedet igen ”nej, fordi så ville du jo skulle være alene.. Det ville jo også være synd” han smiler charmerende til mig, sikke sødt sagt. Jeg smiler af hans ord og siger så ”sødt sagt alligevel” han kigger indgående på mig og siger ”jeg er bare sød” så lægger han armen rundt om mig, jeg fniser en smule og siger så ”ja det er du, Niall” han smiler til mig og siger så ”det er du også”. Jeg rødmer en smule, vi sidder bare og kigger på hinanden. Er der lidt flirten imellem os? Det er i hvert fald rigtig rart. Jeg kommer i tanke om hvem det er, han er en af Harrys bedste kammerater, og jeg er Harrys bedste veninde. Udover det lille faktum så er de i band sammen, altså er de kollegaer. Jeg kan ikke sidde og flirte med den her dreng. Niall kigger på mig, jeg rejser mig bare op og går ind på mit værelse, Niall kigger forundret efter mig så for at det ikke skal se for mærkeligt ud henter jeg det æble jeg har i min taske for så at gå tilbage til ham igen. Han smiler da jeg sætter mig ved siden af ham, men ligger dog ikke armen om mig igen. Lidt efter kommer de andre drenge tilbage, de joiner mig og Niall og vi sidder nu samlet. Snakken går frem og tilbage, jeg deltager ikke rigtigt i det der snakkes om, jeg sidder bare og kigger på Niall imens jeg tænker. Han placere sit blik på mig, smiler til mig, holder øjenkontakten lidt og kigger så tilbage på Liam. Hvorfor skal han være så sød?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...