40 Days

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 2 sep. 2015
  • Status: Igang
40 dage. Det er så lang tid Jaqueline har af sin sommerferie. Men i de 40 dage oplever Jaqueline mere drama end hun nogensinde har gjort i sine 15 år. Og da den vildt lækre Magnus flytter ind over for hende, bliver de skam ikke bedre. Hun har nu kun 40 dage til at vælge om hun skal lade sine følelser for ham gud, eller lade dem blive gemt dybt nede i sig selv.....

3Likes
1Kommentarer
312Visninger
AA

6. Strandtur 2/2

Dagen var gået meget hurtigt, vi var nu ved dens ende og skulle alle til at pakke sammen da Magdalena kom glad og hoppene imod os. Hendes glade ansigt var ikke til at tage fejl af, hun havde noget godt at sige. Måske en ny kæreste, hvem ved?

”Hej piger, jeg er lige blevet inviteret med til strandfesten i aften af de drenge der henne” sagde hun og pegede hen mod 3 store drenge der stod henne ved isboden, og så alt for selvglade ud. Dog ville jeg ikke sige imod at de så ret lækre ud. Den første drenge var høj, meget lys i huden i forhold til at han burde havde fået lidt sol her på stranden, og så havde han sort hår efter hvad jeg kunne se herfra. Den anden dreng var lidt mindre end den første, og var en del brunere, samt med lyst hår. Den tredje og sidste var mere spinket bygget end de andre, og det jeg lagde mest mærke til var at hans ansigt var blevet farvet af en masse fregner, der fyldte hele hans ansigt, hans hår var dertil meget rødt. Af en eller anden grund fandt jeg den tredje mest tiltrækkende, selvom han ikke var den slags dreng jeg normalt ville gå efter.

Da de havde set os, begyndte de at gå hen imod os. Det var uden tvivl den høje sorthårede der styrede det hele, det kunne man med det samme se sådan som de andre to gik lidt bage ham, og lod ham føre ordet da de var nået hen til os.

”Hej, jeg tror at jeres veninde har fortalt at hun er inviteret til strandfesten i aften,” han nikkede kort hen mod Magdalena, ”men for at hun ikke skal gå hen og kede sig, ville det også glæde mig meget at se jer til festen” han talte alt for høfligt til at jeg kunne lide det.

”Ikke mig desværre, jeg vil gerne hjem, og undskyld så har jeg heler ikke så meget lyst til at komme” sagde jeg og rejste mig op med min strandtaske over skulderen og skulle til at gå, da en hånd greb fat i min arm. ”To sekunder” sagde Amys stemme, og trak mig lidt væk, fra de andre.

”Hvad har du gang i? Kan du ikke se at det vil betyde meget for Magdalena at vi kom med til den fest?” hendes stemme lød ikke helt sur, mere skuffet.

”Det er ikke det, men… men Magnus kommer, og det gør de tre hekse også” gryntede jeg surt.

”Stop nu det der. Magnus har ikke gjort dig noget, og han skal da slet ikke stoppe dig i at være sammen med dine veninder. Og så lige for at sige det, så har den rødhårede et godt øje til dig” til sidst kunne hun ikke lade vær med at fnise bare lidt. Jeg kiggede mig over skulderen til de andre, og så drengen kigge på mig med store beundrende øjne.

”Jeg ved ik’ helt. Så skal du også love mig at du ikke viger fra min side, og siger til hvis enten Magnus eller de tre hekse er i farevandet” sagde jeg mut, og ventede på hendes svar.

”Selvfølgelig, det havde jeg alligevel gjort da Justin skal på arbejde i aften, og desværre ikke kan komme med” sagde hun og hoppede af glæde over at jeg sagde ja.

Vi vente tilbage til flokken, og alle kigge spørgende på os. ”Hun kommer med” sagde Amy glad, og daskede derefter hen til Justin for at sige farvel, da han skulle til at køre af sted.

”Kommer til at savne dig skat, og husk nu ikke flere is i dag” grinte Justin og kyssede hende kort. ”Ikke flere is, fint holder mig fra alt der hedder is” grinte hun igen, og sagde kort farvel til ham da han skulle gå.

”Nå skal vi bevæge os hen imod festen?” spurgte den lyshårede dreng som jeg faktisk ikke havde fået navnet på, ligesom de andre drenge.

”Hey hvor er Magnus henne. Jeg har ikke set ham i snart 3 timer” spurgte Magdalena mig om, imens vi gik. ”Han skulle hen til Marlene” fnyste jeg, og ville helt ikke snakke om ham.

”Nå har du så planer om at kysse i aften siden du er så glad? Og må jeg så spørge hvem af dem?” drillede jeg hende, og skubbede hende kort for sjov.

”Hold da op. Bare fordi jeg lige pludselig vil til fest med et par fyrre betyder det ikke at jeg vil kysse dem, måske vil jeg bare prøve noget nyt” sagde hun og prøvede at lade vær med at svare helt på mit spørgsmål. ”Jah helt klart, og med nyt mener du at kysse. Bare rolig jeg siger det ikke til dem, men pas nu på drenge kan være grusomme,” sagde jeg og blinkede til hende, ” men hvem af drengene er det så?” jeg havde en mistanke om at ville være det lyshårede, men var ikke helt sikker.

”Sebastian, altså den lyshårede” sagde hun og rødmede sagte. Amy sluttede sig til os lige da hun sagde det, og udbrød: ”uuhh jeg tænkte nok at det var ham” hun begyndte at grine da Magdalena selv også begyndte at grine.

Vi havde bevæget os tværs igennem hele stranden, og var henne i den anden ende nu, hvor man kunne se at folk begyndte at samle sig. Så det var ret nemt at gætte sig frem til at det var her festen skulle være.

Klokken nærmede sig 19, og den sorthårede fyr, som åbenbart holdte festen, satte noget musik på, som folk begyndte at danse til. Den lyshårede fyr der hed Sebastian kom hen for at hive Magdalena med ind i dansen, og så var Amy og jeg bare alene.

Vi satte os hen i sandet, og snakkede stille om det efterskole år vi snart begge skulle begynde på. Bi skulle gå på vær vores efterskole, men de lå dog ret tæt på hinanden, så vi ville holde kontakten ret godt havde vi planlagt.

Efter noget tid sad vi bare i tavshed og kiggede ud over den dansende vrimmel der var blevet helt vildt stor. Vi begyndte at prøve på at nævne navnene på dem alle, men vi stoppede efter at have nævn navnet på 1 person. Der var alt for mange vi ikke kendte.

”Amy! Hvordan skal vi komme hjem igen? Den sidste bus til min by kørte for en time siden” jeg kom lige på det, og var nu helt disparat. ”Bare rolig den sidste bus til min by køre klokken tolv, så du sover bare hjemme hos mig” det beroligede mig lidt, men jeg manglede bare så lige at ringe til min mor og sige det til hende. Jeg rejste mig og gik lidt væk fra festen, ofr at kunne få noget ro til at kunne ringe. Jeg ringede op og der gik noget tid inden hun tog sin mobil. ”Hej mor, jeg overnatter hos Amy i aften, okay?” sagde jeg kort, og vidste at hun ikke havde noget imod det, men jeg var dog stadig lidt bange for at hun ville blive sur eller noget. ”Ok, men husk at du jo også skal sørge for at Magnus kommer enten sikkert hjem eller overnatter et sted” sagde hun, og mit humør blev helt sort da jeg kom i tanke om Magnus. ”Ja okay mor skal jeg nok, mojn” sagde jeg og lagde på.

Jeg gik tilbage til Amy som med det samme lagde mærke til at mit humør var blevet mørkt. ”Magnus” sagde jeg kort, for at hun skulle forstå det.

Da jeg havde sagt det rejste hun sig op for derefter at gå sin vej. Hvad gik der af hende? Måske skulle hun bare på toilet. I så fald så blev jeg her så hun kunne finde mig igen.

Den kolde vind fra havet begyndte at blæse stille ind på stranden, og jeg fik kuldegysninger. Pludselig blev der lagt et varm, og blødt tæppe rundt om mine skuldre, og jeg kiggede forbavset op. Det vat den rødhårede dreng, som så ned på mig med at smil, hvilket også fik mig til at smile.

”Hej, vi fik vist ikke mugligheden for at hilse på hinanden før. Jeg hedder Max, og du?” hans stemme var venlig, og havde en lille smule rysten indbragt i den.

”Jeg hedder Jaqueline, men alle kalder mig bare for Linn” svarede jeg pænt, og smilte glad.

Han virkede som en sød fyr.

”Må jeg sætte mig?” spurgte han, og hentydede til pladsen ved siden af mig, jeg nikkede kort, og kunne ikke lade vær med at blive helt varm i kinderne da hans ene hånd strejfede mine skuldre da han satte sig. ”Du virker ikke helt på toppen, eller tager jeg fejl?” han var god til at mærke stemningen, så hvorfor ikke bare svare ham helt ærligt.

”Det er den her dreng. Han kan godt lide mig, men jeg er ikke helt sikker på om jeg kan lide ham, så i stedet for at sige det ligeud, lader jeg som om jeg ikke kan fordrage ham” okay det var alt for mange oplysninger selv for mig, og jeg forstod slet ikke slev hvad det var jeg selv sad og sagde.

”Det lyder ikke særligt sjovt, men jeg kender en måde du kan finde ud af om du har nogle følelser for ham” hans stemme var pludselig blevet meget forførende, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke hvad han dog mente med det. ”Jeg ved ikke helt hvad du mener”

”Tja hvis du nu prøver at kysse en anden dreng, vil du kunne mærke og det føles rigtigt eller ej, og derpå kan du finde ud af om det er ham eller ej. Så nemt er det” hans øjne lyste op imens han fortalte det hele, og jeg blev en smule smigret. ”og hvem skulle det så være at jeg skulle kysse?” spurgte jeg dumt, men en smule flirtende. Ja jeg flirtede hvis ikke det var helt ulovligt.

”Måske med mig?” han kiggede mere flirtende på mig end han havde gjort før, og lænede sig langsomt hen imod mig. Jeg kunne ikke andet end at sidde stille imens det stod på.

En lille panik spredte sig i mig. Var det her virkeligt hvad jeg ville? Var det virkelig sådan at jeg ville finde ud af det? om jeg kunne lide Magnus? En pludselig banken begyndte at hamre fra mit hjerte. Før i tiden ville jeg havde sagt at det kom af had, men nu var jeg i tvivl. Måske var jeg faldet for de dybe grå øjne, og den nok irriterende men stadig søde og blide personlighed Magnus havde. Kunne det passe? Var jeg virkelig forelsket i ham?

Jeg flyttede mig væk fra Max i sidste øjeblik, inden hans læber havde mødt mine. ”undskyld men jeg… kan ikke” sagde jeg og rejste mig brat op, og lod tæppet falde af mine skuldre. ”Men tak fordi du hjalp mig med at indse noget, jeg nok aldrig selv ville være kommet frem til” jeg begyndte at gå ind mod festen. Jeg ville finde Magnus, og fortælle det jeg lige havde fundet ud af om mig selv.

”Hvorfor gjorde du det?” Amy var kommet hen ved siden af mig, og gik sammen med mig, ”Han var så tæt på at kysse dig”

”Han hjalp mig med at indse noget om mig selv, og derfor blev jeg nød til at gå” sagde jeg, og styrtede stadig hen imod den lille bar med drikke vare, hvor Marlene, og derved også Magnus sikkert var.

”Hvad var det, og har du set Magdalena” hun kiggede sig omkring, for at prøve at få øje på Magdalena men hun var der ikke. ”Bare led efter Magdalena, jeg klare mig fint” sagde jeg glad, og var kommet hen til ”baren.”

Amy gik, og jeg satte mig på en stol, og holdte udkig efter Magnus.

”Vil du have noget?” spurgte pigen bag baren. En lille brunhåret pige der var en del tyndere end mig. ”Bare en almindelig sodavand tak” hun nikkede, og lidt efter fik jeg en sodavand.

Solen var ved at gør gå ned, i horisonten og mørket havde snart omslugt hele stranden. Det eneste der nu oplyste pladsen, var et stort bål der var tændt på midten af pladsen. Kæresteparrene havde samlet sig der, og sad tæt omkring hinanden og varmede sig.

Mine øjne prøvede at søge i blandt folkene der var samlet omkring baren men jeg kunne ikke få øje på Magnus’ mørkhårede hoved, i blandt nogen af dem. Mit humør faldt lidt, men jeg ville ikke give op. Jeg havde fundet ud af at jeg længe havde været forelsket i ham, og det skulle han have at vide nu og her.

Jeg rejste mig og tog min sodavand med mig. Klokken nærmede sig snart de 10-11 og folk var ved at være trætte, eller i værtfald dem der havde danset lige fra starten af aftenen. Og dem der virkelig var trætte var begyndt at bevæge sig hjemad.

I den lidt tyndere flok fik jeg øje på noget mørkt hår, der kun kunne tilhøre Magnus. Jeg begyndte at bevæge mig igennem mængden så jeg kunne komme hen til ham.

Folk spærrede hel tiden for udsynet til ham, men endelig kom jeg fri af mængden, og skulle til at gå hen til Magnus da mine øjne begyndte at løbe i vand ved synet af ham.

Han stod og kyssede med Marlene. MARLENE! Hvorfor? Hvorfor hende? Jeg mener okay ja jeg vidste godt at hans forelskelse aldrig ville holde, men det her, og så med hende, det havde jeg aldrig troet.

Der stod jeg så synderknust, i vrimmelen af mennesker, og så Magnus kysse løs med Marlene. Jeg kunne ikke bevæge mig, jeg kunne ikke kigge væk, jeg kunne kun se på.

”Linn vi må altså hjem, der er sket noget med Magdalena” Amys stemme nåede mig i min egen forvirring, og jeg vente mig om.

Hun stod med lille Magdalena, som havde hendes mascara svømmende ned ad hendes kinder, som om hun havde grædt i flere timer, og det meste af hendes overtøj var revet i stykker, mest af alt så det ud som… åh nej sig at det ikke passede, hun kunne da ikke være, nej det kunne altså ikke passe… var hun blevet voldtaget?

Jeg skyndte mig at pakke min egen sorg væk og var henne ved Magdalenas side på ingen tid. ”Så det skal nok gå, vi tager hjem nu”

Amy og jeg kæmpede en hård kamp med at få Magdalena med op til busstationen, der var lige ned til stranden. Hun var helt uden kræfter, og faldt flere gange omkuld i sandet, og satte sig til at græde, hver gang måtte Amy og jeg få hendes op igen, og gå lid med hende inden, det skete igen. Til sidst kunne vi endelig sætte os på bænken ved stationen, og vente på bussen.

Efter noget tid faldt Magdalena grædende i søvn, og Amy og jeg faldt hen i en lille snak.

”Hvor fandt ud hende?” spurgte jeg og kiggede medlidende på Magdalena.

”Hun lå sammenkrøbet, og grædende i udkanten af festen ned til stranden bag nogle klipper. Jeg hørte hende græde, og genkendte gråden så jeg fulgte den og fandt hende sådan der” hun lød som om hun selv var gråden nær.

”Tror du at hun er blevet…” Amy nikkede da hun sagtens kunne regne ud hvad jeg mente. ”Tror du at det er ham Sebastian?” igen nikkede hun, men denne gang indskød hun: ”Men jeg tror ikke kun det var ham, da jeg fandt hende blev hun ved med at mumle ’nej Jack lad vær, nej’ Jeg går ud fra at det også var ham den mørkhårede der var med til det”

En stor vrede boblede rundt i mig, var det derfor ham den rødhårede var hos mig, for at holde mig hen imens hans venner var i gang med Magdalena? Hvis det var sådan skulle han ikke slippe godt fra det. ingen gjorde noget ondt ved mine veninder uden at bøde for det, og da slet ikke det de havde gjort imod Magdalena. Med et vidste jeg hvad jeg ville.

Med stor vilje rejste jeg mig op, og gik hen mod stranden igen. ”Hvad skal du Linn!?” råbte Amy efter mig. ”Jeg skal lære nogle drenge at man ikke gør noget ondt mod mine veninder så længe jeg kan gøre noget ved det” svarede jeg bare, og gik videre.

Jeg vidste ikke selv hvad jeg ville, men jeg vidste at drengene ikke ville glemme denne nat meget nemt.

Jeg var nået hen til fest utroligt hurtigt, og begyndte straks at lede efter ham Jack, og Sebastian. Jeg fandt dem nemt, de var lige nu festens underholdning, da de var i gang med at fortælle en hyldende morsom vits alle grinte af. Musikken var stoppet så man kun kunne høre dem.

”Og så sagde Jack til hende, bare rolig vi gør dig ikke noget, og hun troede på den” Sebastian afsluttede vist den sjove vittighed, og musikken begyndte igen. Nu var jeg bekræftet i at den sorthårede hed Jack, så nu kunne intet holde mig tilbage.

”Hey Jack!” kaldt jeg, og hans ansigt drejede sig imod mig. ”Tag lige Sebastian med ned til vandet, jeg har noget jeg vil vise jer” deres ansigter lyste begge op i et smil, og de fulgte glade med ned til stranden.

De gik lidt foran mig, så jeg kunne nemt udtænke hvordan jeg skulle kunne give sådan nogle store fyrre tæv. Jeg vidste godt at jeg havde rodet mig ud i noget her, men hvis bare jeg kunne give en af dem et blåt øje ville min mission være fuldført.

Da vi næsten var ude af myldret af folk, greb to stærke arme fast om mig, og jeg kigge lige ind i nogle dybe grå øjne, som kun kunne være Magnus’.

”Hvad laver du? Ved du godt at de lige har pralet af hvordan de har voldtaget en stakkels uskyldig pige, nede ved den strand?” han snakkede surt til mig, men stadig på en måde som om han ville beskytte mig.

”Det ved jeg , og den stakkels pige var Magdalena, og ingen gør hende fortræd uden at skulle høre fra mig. Og er du ikke ligeglad jeg så dig med Marlene, gå hellere hen til hende og beskyt hende” sagde jeg sur og ruskede mig ud af hans arme, og han gav også slip som om han havde fået stod af noget.

”Du er da ligeglad med hvem jeg kysser, så længe det ikke er dig” sagde han og fulgte efter mig da jeg begyndte at gå igen. ”Før måske, men i nat fandt jeg ud af noget meget vigtigt om mig selv. Og det var at den dreng jeg er mest vild med er den dreng jeg har stødt mest fra mig, fordi jeg er bange for at blive svigtet igen” så, så var det sagt, og jeg sagde det ikke igen, hvis han ikke forstod det så var det hans problem ikke mit, men nu havde han fået det at vide.

Han var stoppet op lige da jeg var færdig med sætningen, imens jeg bare var skyndt mig at gå videre, og var gået ned til drengene.

”Nårh så du vil også have en lille smagsprøve på os, som din lille veninde fik?” spurgte Jack og grinte. Jeg var ved at kaste op over den måde han sagde det på, som om Magdalena bare var et nul de skulle have overstået.

”Nej for ved i hvad jeg er ikke sådan at koste rundt med. Jeg vil aldrig lade jer gøre det, og først af alt vil jeg aldrig lade jer slippe godt fra at have gjort det ved hende som i gjorde” jeg var nu gået helt op til Jack som kun var ved at dø af grin.

”Hold nu op lille pige, vi er to, og du er en hvordan har du tænkt dig at give os en lærestreg?” Det var Sebastian der sagde det, og de begyndte at grine begge to.

”Hun er ikke alene, og hvis I gør hende noget skal jeg nok sørge for at det her bånd bliver sendt til politiet. Det er hele historien i fortalte oppe ved bålet, om hvordan i voldtog, Magdalena” jeg vidste godt hvem det var bare ved at høre stemme, men jeg turde ikke håbe. Jeg vente mig om, og så hans mørke profil, stå på en af sandbakkerne bag ved os.

”Og hvad hvis du aldrig når så langt?” spurgte Jack. ”Den eneste hjælper du har, er din lille pige her, som sikkert ikke engang er din”

Der blev jeg gal. Det var nok at han havde hånet mig da der ikke var nogen, men at håne mig foran Magnus var bare ikke ok. Jeg gik lige hen til Jack, kiggede ham lige ind i øjnene, og løftede derefter mit knæ op i sådan en fart, at det kun kunne havde gjort ondt.

Sebastian skulle til at hjælpe Jack da jeg vente mig mod ham og slog ham i hoved, så han faldt ned i sandet, og ikke kunne få fodfæste længere. Jeg skulle til at sparke til ham da jeg blev stoppet af Magnus’ stemme ”Lad vær Linn de er ikke det vær og vi har deres tilståelse på bånd, så de skal nok komme til at lide” jeg kigge hen på ham. Han var kommet helt hen til mig, og tog mig nu i armen. ”Lad dem være” jeg kigge vredt på dem en sidste gang, spyttede dem lige i ansigtet, og gik så med Magnus.

”Hvorfor lod du mig ikke ydmyge dem bare lidt længere?” spurgte jeg da vi var kommet næsten helt op til festen.

”De var allerede blevet ydmyget da du kunne slå dem i gulvet” sagde han med et lille smil på læberne.

”Det var da herre nemt. De havde ikke en rigtig muskel i hele deres krop, kun muskler der kunne får dem til at se pæne ude.” sagde jeg og trak på skulderen.

”Nå men vi må vel gå op til busstationen, og se at komme hjem” sagde han, og tog min hånd. Jeg blev helt rød i hovedet, og takkede mørket for at det var der, så han ikke kunne se det.

”Ehm… vi kan ikke komme helt hjem, da den sidste bus til min by kørte for 6 timer siden… jeg havde planer om at tage hjem til Amy, men jeg tror godt at du må komme med” sagde jeg, og smilte, til ham, men jeg tror ikke han lagde mærke til det.

”Det lyder godt”

Vi var nået op til stationen, og havde sat os på bænken Amy og Magdalena havde sat på da jeg var gået, de var taget med den sidste bus, så vi måtte vente til den næste kom.

”Ehm… forstod du det jeg sagde før” jeg følte mig en del akavet da jeg hentydede til vores lille samtale før jeg havde været nede på stranden, og hvor jeg havde fortalt at jeg kunne lide ham.

”Ja, det var dog en smule forvirrende sagde du at du var forelsket i mig?” hans stemme var nærmest som en hvisken i mit øre ved de sidste tre ord, og gjorde mig mere nervøs end jeg havde været før.

”Ja, det gjorde jeg. Men nu kan du jo ikke lide mig, nu hvor du går og kysser med Marlene så bare glem det jeg sagde” jeg snakkede hurtigere end jeg plagede at gøre, og det kun fordi han gjorde mig nervøs.

”Jeg kyssede ikke Marlene, hun kyssede mig, men da jeg så dig stå med tåre i øjnene, vidste jeg at jeg havde dummet mig” han snakkede lige så hurtig som mig, måske var han også nervøs. ”Og jeg skulle til at gå efter Amy, Magdalena og dig, da Jack begyndte at prale over hvad han havde gjort mod Magdalena, og så tænkte jeg at det kunne være bedre hvis jeg optog det” han sagde det lige så hurtigt som før, og jeg kunne knap nok finde hoved og hale i det hele.

”Nå men så… du kan lide mig, og jeg dig… hvad nu?” jeg følte mig så klodset, som om jeg snublede over ordene der kom ud af min mund.

”Måske…” Magnus’ stemme faldt hen i mørket, da han nærmede sig mig, og vi skulle lige til at kysse, da en stor blå bus kørte ind og dyttede til at hvis vi skulle med var det nu. Vi rejste os akavede og turde ikke kigge hinanden i øjnene.

 

 

 

_____________________________________________________________________

Undskyld for ikke at have lavet noget i et stykke tid, men har haft en lille pause, hvor jeg bare ikke har kunne finde tid til det. (mest på grund af 9.klasse eksaminer) Men nu håber jeg at det bliver bedre.

 

-Jennie T.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...