40 Days

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2014
  • Opdateret: 2 sep. 2015
  • Status: Igang
40 dage. Det er så lang tid Jaqueline har af sin sommerferie. Men i de 40 dage oplever Jaqueline mere drama end hun nogensinde har gjort i sine 15 år. Og da den vildt lækre Magnus flytter ind over for hende, bliver de skam ikke bedre. Hun har nu kun 40 dage til at vælge om hun skal lade sine følelser for ham gud, eller lade dem blive gemt dybt nede i sig selv.....

3Likes
1Kommentarer
312Visninger
AA

5. strandtur 1/2

Den irriterende kimen fra min mobil, vækkede mig den næste morgen. Af bare vrede over at blive vækket fik min mobil, en lidt slem flyvetur igennem luften. Ikke meget praktisk da det jo var en mobil, men den stoppede dens irriterende kimen. Det var måske ikke helt dens skyld, men mere min egen, da jeg jo selv havde sat den til at ringe, men lidt morgensur har man altid lov til at være. Jeg havde måske været mere forsigtig hvis det havde været en af de der lorte nye mobiler som gik i stykker af den mindste ting, men nu da jeg havde en gammel skod klap-mobil gjorde det ikke så meget. Jeg tvang mine søvnige øjenlåg til at åbne sig, så jeg kunne få et lille udsyn til hvor meget mit værelse var oplyst, så det kunne fortælle mig hvad klokken var. Efter at dømme på at solens lys lyste alle mine plakater op, ville mit gæt falde på at klokken var 8 – og så havde jeg også stilet min mobil til at ringe klokken 8- Jeg svang mine ben ud over kanten, og strakte mig lige så lang jeg var, hvorefter jeg faldt om i sengen igen. Måske bare 10 minutter mere. Jeg lukkede mine øjenlåg i, og var lige ved at falde hen igen, da en anden irriterende mobil tone vækkede mig. Jeg satte mig rasende op i sengen. Helt ærligt, nu kunne jeg da slet ikke få sovet lidt. Mine øjne flakkede rundt for prøve at få øje på den ting den irriterende lyd kom fra. Men jeg faldt ned igen fa jeg opdagede at det bare var Magnus’ mobil, som lå lige ved min seng. Vent lige, stop der, tænkepause. Magnus’ mobil var her. Der var ingen Magnus i sigte. Jeg kunne ikke huske at han var gået ud i går. Han havde stadig været på mit værelse da jeg i løbet af nattet var vågnet lidt… hvor i den hele hule verden var han henne? Sådan gå videre, tænkepause slut. Min dyne som lå helt nede for fodenden fløj op for min krop da døren blev åbnet på vid gab. Jeg følte mig pludselig meget let påklædt, selvom jeg stadig havde noget på, men jeg følte bare at min Bh, og trusser, var lidt for lidt at have på hvis det da gav mening. Vendt hvordan var jeg kommet af med alt det tøj jeg havde på i går, hvis ikke.. Magnus stod i døren og kiggede ind. Han havde kun natbukser på, hvilket gav et godt syn til hans ubeskrivelige flotte mave – stop der Linn, det der er for ulækkert at tænke- ”Jeg kom i tanke om at jeg havde glemt min mobil her til morgen” sagde han, og gik ind for at få sin mobil. ”D..D..Du har taget tøjet af mig i går aftes!” sagde jeg rasende, og kunne mærke mine kinder brænde. At han bare kunne mene at han havde lov til det bare sådan var uklogt troet af ham. ”Rolig nu prinsesse.” startede han, men jeg kom stærkt ind og afbrød ham. ”Du kan lige våge på at kalde mig prinsesse igen” sagde jeg, og prøvede på at lyde så rasende som jeg nu kunne, men af en eller anden grund var der noget inde i mig, der sagde at jeg gerne ville have ham til, at kalde mig prinsesse. Han kiggede stille på mig, som for at berolige mig. ”Okay. Linn. Jeg har ikke set noget. Jeg slukkede lyset, og prøvede at gøre det, på den mest skånsomme måde, så jeg hverken så, eller rørte noget som helst der havde med hud at gøre” sagde han beroligende, som hvis han snakkede til en hund. Jeg kiggede bare mut på ham, og lod ham tage sin mobil og skride ud af mit værelse. Jeg kiggede på klokken igen, 9! Hvordan var der allerede gået en time! Hvor længe havde jeg lige ligget og taget de ”10 minutter”? Jeg fik hurtigt min røv med mig op af sengen, og fór hen til mit skab. Noget tøj, i en fart. Mine øjne flakkede igennem alt mit sommertøj. Det skulle blive op til 25 grader i dag, og mindst 21, så det ville blive en meget varm da, og så ville det da være dumt at tage for meget tøj på. Jeg tog et par gamle blå shorts frem, og tænkte at de da kunne gå an, inde under dem valgte jeg at tage min blå, og gul stribet bikini på. Over bikini toppen, hæv jeg en blå, og gul prikket top. – ja, ja jeg var måske lidt besat af farven blå og gul, men det er altså nogle flotte farver-Jeg skyndte mig at få lidt styr på mit hår som endte oppe i en høj hestehale. På fødderne fik jeg nogle gule sandaler på, og så var jeg ellers klar, eller næsten da. Jeg manglede lige at pakke min strandtaske, og så var jeg ellers klar. Mit syn faldt hen over mit værelse, som var et stort rod efter min lille tøj eksplosion. Til sidst faldt mine øjne på det jeg ledte efter, min lille fine blå strandtaske – jeg må stoppe med alt det blå der- I tasken kom der de mest basale ting: Håndklæde, solcreme, bog, solbriller, hårbørste, og buskort. Det var sådan set det jeg lige havde brug for, eller jo lige noget ekstra tøj hvis det jeg havde på blev vådt. Ok ikke noget blåt. Mit blik flakkede rundt, og fik øje på nok noget at det eneste tøj jeg havde der ikke var blåt. En fin enkel sommer kjole i grøn. Den blev proppet ned i tasken og så var jeg klar, og nu var klokken da også kvart i 10. Mine fødder trampede ned af trapperne da jeg kom i tanke om at Magnus også skulle med – meget mod min vilje- jeg lod min taske falde ned på gulvet, ved døren og stormede op igen. ”Magnus kom nu, hvis du ville med så skynd dig lidt, den bus vi skal med køre altså hvis du ikke skynder dig lidt” i det jeg havde sagt det åbnede døren sig, og Magnus stod høj, som han var, og kiggede på mig med det flotte grå øjne – stop det Linn- Han var klædt i nogle sort, og blå stribbet badeshorts, og en blå T-shirt. Man skulle næsten have troet at vi havde aftalt at næsten være klædt i det samme, som hvis vi var kærester eller noget - Tip til mig selv. Sørg for ikke at sidde ved siden af Magnus på stranden- ”jeg er klar” sagde han, og smuttede forbi mig. Jeg fulgte målløs efter ham, og sagde ikke noget. Da vi var ude af døren, løb jeg næsten hen til busstoppestedet der var byens eneste sted hvor man kunne komme lidt væk, med andet end bil, cykel, eller ben. Magnus flakkede efter mig, til at starte med, men som vi kom tættere på, kom han op ved siden af mig, og løb sammen med mig. Busstoppestedet var ikke særligt stort, og der var en masse af byens eneste unge der også skulle med lige den bus, Magnus og jeg skulle med, eller det gættede jeg på efter som at vejret ikke sagde andet end strand. Da vi havde stillet os hen, og stod og ventede stak jeg et klippekort i Magnus’ hånd. ”Den får du brug for når skal ind i bussen” sagde jeg, og trak mig væk fra ham. De andre piger i byen skulle nødigt tro at jeg havde noget at gøre sammen med Magnus, så ingen kontakt lige nu. Jeg hadede dem som pesten, og det skulle helst ikke finde en ny måde at kunne drille mig på, som de altid gjorde. Til min store overraskelse prøvede de ikke at holde sig fra Magnus som de ellers gjorde med nye personer der kom til byen, men de gik direkte hen til ham og snakkede med ham, ja nærmest flirtede med ham. En stærk følelse af.. af.. af hvad Linn af hvad? Jeg kunne ikke være jaloux, da jeg jo ikke kunne lide ham. Så jeg kom til sidst frem til at det var en følelse af en underlig form for glæde over at han var sammen med det møgtøsser, de passede da bare godt sammen. Bussen kom, og jeg blev én af de sidste der stod på bussen. Nå men nu kom jeg så sikkert til at sidde ved en total idiot fra byen perfekt, men jeg blev overrasket da jeg hørte en høj stemme sige mit navn nede bag fra bussen. Magnus sad og havde en plads fri, som han ivrigt pegede på. Problemet var ikke så meget at skulle side ved siden af ham. Hellere det end dem fra byen, men problemet lå i dem der sad rund tom ham, og lige nu sendte mig dræberøjne. Pigerne fra byen. Jeg tog en dyb indånding, og besluttede mig for at det ikke var noget, at de ikke kunne gøre mig noget. Og forhåbentligt ikke gør det når Magnus er der. Jeg talte til tre, og gik så ned og satte mig. ”Jeg troede snart at du ikke havde set mig” sagde Magnus og prøvede at smile til mig. Jeg smilte bare, og trak min bog frem fra tasken, Den rubinrøde Krønike. ”Ehm. Du har vel mødt, mine nye veninder fra din by af, ikke?” spurgte han, og jeg kiggede op imens, han begyndte at sige deres navne op. Jeg vidste godt hvad der vær især hed, og jeg havde lært at hade de navne for altid, men lad nu gå, han vidste det ikke. ”Afrodite,” en høj sorthåret pige med kolde grønne øjne smilte et hånende smil til mig, men Magnus lod ikke til at bemærke det. ”Ulrikke” Nok den mest søde af dem alle, men stadig ondsindet. En lille lyshåret pige, der havde sit hår i rottehaler. ”og sidst men ikke mindst Marlene” Marlene, det navn var det værste af dem alle. Mere ondskabsfuld, og hadefuld kunne man ikke være end det hun var. Og nu sad hun så og prøvede med øjnene at flirte med Magnus. Hun var helt klart også hans type, så det generede mig slet ikke, nej nej, slet ikke. Han havde fortjent hende. Og så var hun da heler ikke grim. Høj, slank, brune øjne, og med rødt hår, der var sat op i en høj hestehale, lige som mig, og så havde hun sine solbriller i håret, og lidt for meget make-up på. Et lille håb inde i mig håbede på at det ikke var vandfast make-up hvis hun skulle på stranden. Jeg nikkede bare for at bekræfte at jeg havde hørt det, og rettede så min næse mod min bog, samtidig med at jeg holdte godt øje med hvor vi kom hen. Om nogle stoppesteder ville Katrine, og Magdalena kommer på bussen, godt så ville jeg kunne slippe fra det her helvede. Da vi var kommet til deres stoppested modtog jeg en SMS fra Magdalena. #Vi køre med Amy, og Justin, håber ikke at du har holdt nogle pladser til os. Ses på stranden # Jeg sukkede dybt, og lod mig falde en smule sammen i sædet. En halv times køretid herfra, sammen med de tre hekse – det lød godt, lad os kalde dem det fra nu af- og Magnus. Heldigvis snakkede de da ikke til mig. Skulle jeg da også lige tænke det. ”Hvad læser du?” spurgte en stemme, og nogle øjne kiggede mig nysgerrigt over skulderene. Det lignede ikke at Magnus’ grå øjne studerede min bog, mere mine hænder som holdt min bog. ”Bare en bog, skulle du ikke snakke med dine nye veninder?” sagde jeg og rykkede bogen væk sådan så han ikke kunne se i det. da jeg havde sagt det, kunne jeg høre nogle le bag mig. Marlene. ”Hvor er du fjollet, vi er da også veninder med dig. Eller er du i en af dine stille perioder” hendes stemme føltes som is, når den lige begyndte at lave forfrysninger på ens hænder. Kold, men stadig sådan at man ikke begyndte at brænde sig på den, endnu. Hvis jeg var blevet til en af hendes veninder så må jeg da virkelig være gået glib af et eller andet her på det seneste. Hvilket jeg jo ikke havde. Hvorfor sagde hun så at vi lige pludselig var venner? Aaa. Nu forstår jeg. Hun vil bare tæt på Magnus. Det kan hun fint klare uden at blande mig ind i det. Afrodite, og Ulrikke kiggede på mig som for at sige: ”lad nu hellere vær med at sige imod” Og da jeg så tit havde været udsat for noget fra deres side af, og vidste hvad det ville byde på holdt jeg min store kæft, og sagde intet. ”Ved i hvad? Hvad med at mig og pigerne sætter os hen til jer, på stranden?” sagde Marlene, og smilede stort til Magnus. ”Det lyder da som en pragtfuld idé. Ikke Linn?” Magnus’ stemme, lød som om den ikke kunne blive mere glad. Jeg mumlede et ja til svar, og prøvede igen at rette mine øjne mod min bog. ”Skal i med til den lille private strandfest der er på stranden i aften?” Spurgte Afrodite. Hendes stemme kurrede næsten som en anden due. ”Ja det kunne være vildt sjovt, vi kan sikkert godt få jer inviteret med” Holdte Ulrikkes stemme med. ”Det tror jeg ikke så meget på, jeg skal i værtfald hjem i seng så i kan ikke regne med mig, men Magnus vil sikkert gerne” sagde jeg, og henviste samtalen til Magnus. Han forstod det vidst ikke, og spurgte mig: ”Hvorfor dog det? Det skal da nok blive sjovt, og dine andre veninder vil sikkert også med” Forstod han virkelig ikke at jeg ikke kunne tåle synet af de tre hekse? ”Jeg er altid træt efter en dag på stranden, så jeg er sikkert bare gnaven” sagde jeg og prøvede endnu engang at få emnet henslængt, og rette mine øjne mod bogen. Magnus forstod det vidst endelig, for han mumlede vidst et eller andet, og vendte så sin opmærksomhed mod Marlene. Kender i det hvor man pakker en bog med sig, og når man så begynder at læse i den, er man færdig på mindre en 10 minutter med hele bogen, og man har aldrig en ekstra bog med. Jeg kender det i værtfald, og det er det der lige er sket for mig. Den sidste side var læst færdig. Jeg var ikke særlig vild med afslutningen, og det faktum at jeg skulle vente indtil den nye bog i serien kommer ud. Men jeg havde nu ikke andet valg. Jeg pakkede min bog ned i tasken igen, og rettede mine øjne mod vinduet, eller det man kunne se igennem vinduet. Der var godt 42 km til stranden, så der var en lille halvtimes køretur, med bus. Bussen kørte lige nu igennem.. ja det kørte faktisk ikke igennem noget særligt, der var marker over det hele, hist og her hoppede nogle bondegårde frem, men ellers bare marker, og træer. Jeg havde kørt denne her tur mange gange, så jeg kunne regne ud, efter omgivelserne at være, at der var omkring 10 minutter af køreturen tilbage. ”Er du færdig med din lille bog, særling?” Marlenes stemme raslede ind igennem mine øre, og fik mig til at vende mig om og kigge lige ind i hendes øjne. Magnus var gået op for lige at spørge buschaufføren om noget. Så var det derfor at hun lige pludselig var led igen. ”Ja den var meget god, du skulle prøve det en dag, altså at læse og blive lidt klogere. Jeg tror din mor og far ville være himmelrygte over at se dig læse i en bog. Eller har du aldrig lært det?” mit svar kom hurtigere end jeg havde forventet det, men jah, nu var ordene kommet ud af min mund. ”Haha, skal den lille frøken privat skole, prøve at spille klog nu og her. Du ved vel godt at vores skole har et større gennemsnit end jer, ikke?” sagde hun, imens Afrodite og Ulrikke grinte i baggrunden. ”Det ved jeg nu ikke. Hvis folk i din klasse har samme gennemsnit som dig ville jeg have svært ved at tro det, og så har jeg langt større gennemsnit end dig” sagde jeg, og smilte en lille smule overlegent. ”Hvad er dit gennemsnit?” spurgte jeg, så kunne jeg da lige finde ud af det. ”mit gennemsnit i karaktere er 12” svarede Marlene kækt. ”Jamen Marlene du har da aldrig i dit liv fået karaktere højere end 4” sagde Ulrikke, hvorefter at hun fik dræberøjnene fra Marlene. Og når jeg siger dræberøjne så mener jeg virkelig at de kunne dræbe. Hun havde engang sent dem til min lillebror da han var mindre, fordi han er i familie med mig, og hun havde fået ham til at græde, så ja måske ikke helt dræbende men det var virkelig kraftfulde imod små børn. ”Og dig Jaqueline hvad er dit gennemsnit, det er sikkert ikke højere end 02” grinte hun. Hvis det ikke var umuligt, ville jeg snart have troet at nogle djævle horn, huktænderne, og halen havde vokset sig frem fra deres skjul. Uheldigvis skete det ikke. Kunne ellers havde været et godt syn. ”Faktisk lægger mit gennemsnit, i forhold til dit, meget højere. Mellem 10 og 12, har da også fået nogle små 7’ere men kun i de lidt yngre klasser. 9.klasse afgangseksamen fik jeg afsluttet med kun 10, og 12 taler” sagde jeg stolt, og vendte mig ellers om, mod vinduet igen. ”Pralerøv, du overdriver sikkert” sagde Marlene lige inden Magnus kom igen. ”Nå hvad snakker i om tøser” spurgte han, og satte sig ned med et bump. ”Vi snakker bare om hvor sjovt det er at Jaquelines skoles gennemsnit ligger meget lavere end min skole” sagde Marlene, og blinkede med vipperne som om man skulle tro at det gjaldt liv og død. Løgnhals, men okay Magnus måtte tro hvad han ville om mig og mit gennemsnit. Han skal bare vide at jeg er klogere end ham. ”Det lyder da som et kedeligt emne, jeg havde troet at i ville fortælle hinanden en masse tøsefnidder om drenge, og at jeg måske kunne blive indviet i dem” sagde han med et blink i øjnene. Har jeg brug for at sige mere end en gang, at jeg har kast op fornemmelser lige nu? Lige da jeg skulle til at kaste helle min indvolde op, standsede bussen, og vi skulle ud. Frisk luft, og muglighed for at komme væk fra dem. Det er nu eller aldrig. ”Hey Linn vent lige på mig” råbte Magnus og rakte hånde op som for at give tegn til at jeg lige skulle stoppe. Min plan om at slippe væk var smuldret. Da han var kommet op ved min side opdagede jeg at de tre hekse ikke var med. ”Hvor skal de tre he.. jeg mener hvor skal de andre piger hen?” redede jeg lige min sætning. ”Dem? Nåh ja dem. De skulle lige ind til byen, og købe lidt ind. Du ved pigeting” ja jeg ved det, pige ting. Marlene manglede sikkert en ny bikini nu hvor hun havde set Magnus, og så ville hun sikkert finde den bedste mugelighed for at vise mest hud på. Skal jeg sige mere end føj? ”Nå men lad os se om vi kan finde de andre” sagde han glad, og gik over den usynlige linje der udskiftede vejen med sandet. Vejret var ufatteligt varm. Solen skinnede fra den skyfri himmel, som gjorde at solens stråler føltes endnu mere skarpe end de ellers ville være. Jeg fandt mine solbriller frem, og tog dem på. De badede hele landskabet i en dyb mørkebrun farve, der fik vandet til at se helt forkert ud. Der var mange mennesker på stranden. Sidst jeg havde oplevet så mange mennesker på en strand var tilbage på en ferie rejse jeg havde været på da jeg var mindre, i Spanien. Hvordan skulle vi lige kunne finde de andre her blandt alle de folk? #Står ved isboden. Kan se jer. Kom her hen# Sms’en kom fra Amy. Jeg kiggede mig rundt og fik øje på isboden længere fremme på stranden, og satte kurs derhen. Magnus fulgte lydigt med, og fik mig til at tænke på en gammel dame, og hendes hund. ”Så kom i” sagde Amy, og krammede mig. ”Jah Amy og jeg vædede lidt om i kunne finde os her, men det kunne i jo. Jeg skylder dig vidst en is Amy” Justin, Amys kæreste, stod og smilede forelsket til hende, imens hun var ved at dø af grin. Lille Amy holdte aldrig på de regler Justin lavede, og jeg turde væde med at hun havde fået forbud mod at skrive til mig. ”Ja det var sandelig heldig. Der er mange folk her i dag” sagde jeg og blinkede til Amy. ”Nå hvilken is vil du have” spurgte Justin der trak sin pung frem. Hun kiggede lidt på isene, og smilte så drillende til ham. ”Den dyreste af dem alle” grinte hun. Hun forstod sørme at få den stakkels dreng til at gøre alt for hende, men nu syntes Justin bare at det var sjovt, og så vidste han også at han fik resten af isen når Amy ikke kunne have mere. ”En stor gammeldags isvaffel, med 5 kugler, guf, flødebolle, og krymmel tak” sagde Justin til manden bag kassen, og tog derefter imod en enorm isvaffel. ”Her min skat, og husk nu at spise det hele” smilte han, og Amy blev helt bleg i hovedet. ”Det hele?” spurgte hun. ”Ja det hele, så må jeg nøjes med resterne der bliver tilbage, når du løber på toilettet for at kaste op den første gang” grinte han og kyssede hende blidt på panden. ”Hvem siger jeg kaster op? Jeg skal nok vise dig hvordan man skal spise en isvaffel” Amys stædighed lyste ud af hende, selvom hun nu godt selv kunne se at det der var en alt for stor mundfuld for hende. ”Hvor er de andre tøser?” spurgte jeg, og spejdede efter dem over den store flok af mennesker. ”De ligger lidt længere væk, vi gik kun her hen for at finde jer når i kom, og så vise jer til vores sted” sagde Amy, der derefter nærmest hoppede af sted igen, med Justin halsene efter sig. Jeg fulgte hurtigt efter hende, da jeg vidste at jeg ellers aldrig ville kunne finde dem. Magnus kom hurtigt op på min side igen. ”Er de altid sådan?” ”Hvordan?” ”Jah. Du ved. Sådan helt nyforelskede, og drillende over for hinanden?” ”Amy og Justin? Ja altid, de er næsten altid sammen. Nogle gange er det lidt irriterende, men Justin er sød, og sjov, og jeg kan god forstå hvorfor Amy er så forgabt i ham” svarede jeg og kiggede hen imod dem, som de gik der. Justin havde for sjov fået noget is til at side på Amys næse, hvor hun derefter for sjov prøvede at se på sin egen næse for at prøve at se isen selv. Justin var ved at dø af grin, og kyssede derefter det væk fra hendes næse igen. De havde vel altid været sådan. Altid glade for hinanden. Aldrig uvenner, aldrig oppe og skændes, bare det perfekte par. ”Mmmm” hørte jeg Magnus mumle, og gik derefter videre. Alle pigerne sad på et lille sted, som de havde sat af til os. De var der alle Magdalena, Katrine, Selma, og Violet. De sad og så ud til at have de hyldende morsom sammen. ”Neej hvor er det en stor is du har fået dig der Amy. Har Justin planer om at spise to tredje dele af den nu eller efter at du har brækket dig?” spurgte Magdalena for sjov, og gjorde plads så Amy, og Justin kunne sidde sig ned. ”Hej” Sagde jeg glad, og foldede mit håndklæde ud der hvor de havde reserveret en lille plads til Magnus og jeg. Pigerne kiggede sigende på mig som for at sige ”Altså i har samme mønstret tøj på. Sig ikke at det er et tilfælde” ja okay måske ikke helt det, men det føltes sådan. ”Hvordan går det så med at tilpasse sig landlivet Magnus? Har du fundet dig en sommerflirt?” spurgte Violet Magnus om, og støttede sin hage mod sine hænder. ”Ja jeg har da tilpasset mig ret godt ville jeg da selv sige, men en sommerflirt er der ikke blevet noget il endnu” svarede han med et smil spillende på sine læber, der var rettet mod mig, og jeg kom straks til at kigge lige ind i hans grå øjne. Jeg kiggede væk, og så til min overraskelse at Amy havde spist mere af den is end jeg havde troet mugligt, for hende. Men der stoppede det altså også for hende. Hun tog sig til munden mumlede noget om for meget is, og så var hun den der var løbet op til toiletterne. Vi begyndte alle at grine, da Justin stod triumferende tilbage med sin lille pokal, og et stort smil på læberne. ”Det får man ud af at snyde i et vædemål mod mig” han blinkede til mig, og jeg vidste at han for længst havde regnet den ud men beskeden. _________________________________________________________________________________________ undskyld dette afsnit har vret så lang tid om at komme, men har været på en masse udenlandsrejser her på det sidste så det har været lidt svært at få tid til. Men her er et nyt afsnit, og håber i kan lide det. -Jennie T.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...