Et valg (Divergent fanfiction)

:)

1Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

2. Blod bundet

Så er det idag.
Det er bare et valg.
Bare den eneste chance jeg nogensinde vil få.
Alligevel er jeg helt igennem afklaret.
Ikke at jeg ikke er nervøs, for det er jeg, men i forhold til hvor nervøs jeg burde være, er jeg overhovedet ikke i nærheden.
Mit valg vil falde idag, om min egen faktion, Intelligensia, bliver mit valg ved jeg ikke.
Der er så mange faktioner at vælge imellem, jeg passer på alle faktioners standpunkter.
Jeg er modig.
Jeg er smart.
Jeg er fredssøgende.
Jeg er uselvisk.
Jeg er ærlig.

Jeg er mig selv, jeg er Divergent.
Et valg jeg allerede har truffet, står klart i mit sind, jeg vil ikke bruge mit liv på at være ærlig, jeg vil ikke være en del af det, det kan jeg bare ikke.
Resten af faktionerne står for mig som lige valg, intelligensia, puritanerne, pacifisterne og skytsenglene, det er der hvor jeg føler mig knyttet til, det er det min test fortalte mig.
Mit ekstremt Divergente resultat hjælper mig ikke, min beslutning bliver ikke nemmere, den bliver bare sværere.
Jeg kan ikke klare Inteligensia, jeg kan ikke udholde presset, deres søgen efter personer som mig, de divergente, stopper aldrig, om jeg kan klare de andre faktioner, om presset i dem bliver for stort, har jeg ingen idé om, jeg kender dem jo ikke, jeg kender kun min egen faktions had mod divergente.

Stille og roligt strømmer jeg mod min beslutning, jeg strømmer langs vejene, min faktion har guidet mig til hvad jeg nu skal gøre, de vil have mit valg falder på dem, men det tror jeg ikke det gør, det kan det bare ikke.
De ujævne veje giv mig tid til at tænke, mit valg kan ikke blive træffet nu, jeg må træffe det når jeg skal vælge, ellers vil jeg fortryde for hurtigt.
Jeg må bare være modig og springe ud i det.

En dør i den høje bygning fører alle mod deres pladser, ingen jeg kender sidder sammen med mig, mine forældre har fjernet sig fra mig, så de kan give hurtigere slip hvis jeg ikke vælger dem.
Alle omkring mig lader som om de kender hinanden, i et halv hjertet forsøg på at løsne den lidt trykkede stemning, jeg deltager ikke, hvorfor skulle jeg løse dette problem for dem?

Ud af en dør på scenen kommer en mand, hans grå tøj afslører hans faktion, han er puritaner.
Hele salen venter åndeløst på hans ord.
Langsomt gennemgås alt den vigtige viden, og valgene skal træffes.
En efter en kaldes de paralyserede, selvsikre og glade seksten årige op på scenen, valg træffes og faktioner skiftes.
Stilhed og sorgfuldhed fylder rummet, som et tykt og blankt tæppe, som en af de sidste kaldes jeg op.

En dyb indånding.
Jeg får kniven i hånden.
Et valg træffes på faldrebet.
Den lille flænge i min håndflade.
Det røde blod der løber ned i karret.
Mit valg er truffet, jeg valgte hvem jeg er.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...