Shutting you out.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Alex har en meget skrækkelig fortid, og da Justin og Alex blev kærester, vidste han ikke hvad han gik ind til, men det er for sent nu, for de kunne ikke undvære hinanden. Justin arbejder meget med sin musik, og derfor har han ikke altid tid til Alex. Bliver det mon et problem for deres forhold? Alex's fortid har gjort hende, til den hun er i dag, noget af en badass, og en bitch overfor dem, som hun ikke kan have. Og nemlig derfor er Alex og Justin det "perfekte" par, for Justin er ikke bedre selv. Jake og Jason bliver også blandt ind i det hele, og derfor har de en 4 mandsgruppe. (Justin er ikke så kendt, som i virkeligheden, men folk ved hvem han er. Læsning er på eget ansvar.)

10Likes
0Kommentarer
461Visninger
AA

8. Jeg græder ikke, Justin.

8. Jeg græder ikke, Justin. 


Jeg gik ud af døren, tanken om, at jeg kunne få Alex til at græde, gør virkelig ondt. Jeg har aldrig set hende græde før, og jeg havde aldrig troet, at det var mig, som fik hende til det. Men hvorfor kan hun ikke bare være ærlig overfor mig? Det her er min største drøm, og hun siger på en måde, jeg skal droppe den.

Måske, har jeg ikke altid haft tid til hende, på grund af mit musik, men musik er i mit blod, jeg kan ikke bare lade det være..

Jeg blinkede et par gange med mine øjne, får at få tårerne væk fra mine øjne. 3 måneder er lang tid, at undvære Alex, og jeg hun har brug for mig.. Og hun holder noget skjult for os alle 3, hvad nu hvis det var noget alvorligt? Jeg kiggede tilbage på min lejlighed, skulle jeg nu tage af sted alligevel?

Jeg kom virkelig i tvilv, men det her er en drøm, og jeg har valgt.. Jeg tager på tour!

Vi skulle mødes med ham manden, i morgen tidlig, skulle bare være sammen med drengene inden da. Selvom hvor dejlig den her følelse er, kan jeg ikke få mig selv til, at smile. Det gør så ondt, at tænke på Alex, og derfor kan jeg bare ikke smile, og have det godt, når jeg ved hvor svært hun har det...

Jeg ankom til vores studio, hvor de andre drenge allerede var. Vi besluttede os for, at sove, for at være frisk i morgen, det havde vi brug for. 

Vi havde dyner, madrasser, og alt der ovre i studiet, så jeg gjorde mine ting klar, og lagde mig ned. Måske jeg skulle ringe til Jason, for at høre hvordan det gik?

"Hej Jas. Hvordan går det?"

"Hey.. Alex har ikke været ude af sit værelse siden du gik, og noget siger mig hun ikke kommer ud i noget tid"

"Amen Jas, du ved vel hvor meget det her betyder for mig? Alex betyder alt for mig, ja, men alligevel"

"For at være helt ærlig, så tror jeg, at der er noget alvorligt galt med hende.. Og hun har brug for dig, men jeg kan også godt forstå, hvor vigtigt det her er for dig.." 

"Hvis hun kommer ud, hils hende, og sig at jeg elsker hende af hele mit hjerte, og at Jas og Jak passer på hende ligeså meget som jeg gør" 

"Skal jeg gøre. God tur, mate"

"Tak, Jas"

Jegl lagde mobilen væk igen, og prøvede på at sove..

***

Min mobil ringede, så jeg tog den op til øret.

"Jus, skynd dig, tag dine ting, og gå væk fra dit studio nu!"  

"Hvad fanden snakker du om, Jason?"

"Det Alex har holdt skjult for os, er at dem som dræbte hendes forældre, er nu ude efter dig, for at såre Alex.. Hun har ikke fortalt dig det, eller noget af os, fordi så ville han dræbe dig! Kom ud derfra nu, Jus" 

"Vent hvad? Vil de dræbe mig? 

"Ikke nogen spørgsmål, bare kom væk derfra nu!"

Jeg rejste mig op, og kiggede rundt omkring. Jeg havde slet ingen tid, til at tænke. Jeg skulle bare have pakket mine ting, og væk herfra. Jeg tænkte ikke så meget på de andre drenge, da manden jo kun var ude efter mig.

"DRENGE,VÅGN OP, OG AFSTED NU" råbte jeg, jeg havde alle mine ting, og jeg løbte ud af døren. Jeg begyndte at løbe alt hvad jeg kunne. 

Jeg faldt, og jeg kunne mærke alt det blod, som løbede ud af min ben. Jeg tog mig til mit ben, og der kom straks blod på mine fingre. Jeg kiggede tilbage, og så at ham manden, stod med sin pistol i hånden, og kiggede klamt på mig.

Der løb sved ned af min pande, og det eneste jeg kunne mærke var, mit ben, som han lige havde skudt. Jeg tog min mobil frem hurtigt, og ringende den første der lige stod op. Det var Alex.

"Justin, er du okay?

"Skat, jeg er blevet skudt i mit ben, jeg er ude foran mit studio, send Jason og Jake herhen, og du skal blive hjemme"

"Nej.. Justin.. Der må ikke ske dig noget.."

"Jeg elsker dig"

Manden sparkede til min hånd, så min mobil røg ud af min hånd. "Rejs dig op, og følg med" sagde han, og rakte hans hånd ned til mig. Jeg kiggede ondt på ham og hånden, og prøvede selv at rejse mig op. Det gjorde fucking ondt, men jeg gad fandeme ikke have hans hjælp.. 

Alex havde jo ret.. Hvorfor lyttede jeg ikke bare til hende?..

Jeg gik så godt jeg kunne, hen til deres bil. Jeg gik langsommere end jeg kunne, og håbede Jason og Jake nåede at komme. 

"Hey, hey, hey" råbte der nogle stemmer, som helt klart var Jake og Jason. De kom løbende hen til bilen, og jeg kunne se Alex kom løbende bagved dem. Jeg tog mit til hovedet, hun skulle havet blevet derhjemme. 

"Stop, sindssyge mand!" skreg Alex, og kom forbustede hen til os. Hvor vi alle stod nu. "Det mig du vil have, ikke? Så lad Justin gå, og tag mig i stedet" sagde hun og kiggede kort på mig.

"Nej Alex, stop nu." sagde jeg og var på vej ind i bilen. "Jeg mener det, Justin" sagde hun og tog fat i min arm. Manden skubbede mig derind, og det samme gjorde han ved Alex.

"Vi skal nok få jer ud, det lover vi" sagde Jason, og kiggede bestemt på os. "Vi lover" tilføjet Jake, og kiggede på os. Manden lukkede hård døren i, og Alex og jeg sad nu inde, i sådan en vogn, hvor det kun var os. 


Jeg gav Justin verdens største kram, har aldrig været gladere for at se ham, aldrig. Justin krammede mig tilbage, og kyssede mig i håret.

Jeg var så sur og irriteret på Justin, men samtidig på mig selv. Jeg trak mig fra krammet, og kiggede skræmt på ham. Han satte sig ned, "Mit ben" jamrede han sig og lavede en grimasse. Jeg kiggede ned på hans ben, og fik et chok. Der var blod overalt. 

"Forhelvede" mumlede jeg irriteret, og satte mig ned. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved sådan noget, har aldrig prøvet det før.

Jeg tog min cardigan af, og bandt den rundt om såret. Er det ikke sådan man plejer at gøre?!

"Skat, jeg .." - "Stop, Justin. Jeg gider ikke høre din undskyldning.. " sagde jeg og holdte rundt om hans sår, uden på cardiganen. 

"Alex, du kan ikke være sur.. Du sagde jo ingenting.." sagde han og kiggede på mig. Jeg kiggede fortabt på ham, jeg svedte, og jeg rystede og jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.. "Hvis jeg fortalte dig noget, havde de fucking slået dig ihjel.. Fatter du det ikke?" svarede jeg igen.. Jeg satte mig ved siden af ham, og tog mig til hovedet. 

Jeg kunne mærke han varme omkring mig, hvor meget jeg nyd den, fik det mig ikke til at slappe af.. langt fra..

"Jeg er så ked af det, vidste ikke hvad jeg gik ind til.. Jeg burde havet vist, det ville være for godt til at være sandt.." mumlede han. Jeg kiggede op på ham, og så han havde helt røde øjne.. Jeg kunne virkelig ikke lide, at se ham sådan her..

Derfor tog jeg hans hånd, og kyssede den. "Jeg elsker dig" sagde jeg, og nussede han hånd. Han kiggede kort på mig, jeg kunne se, hvor meget skylfølelse han havde, og at han bare ikke kan få sig selv til at smile. 

"Og det nytter ikke noget, at vi skændes, for det gavner ikke hele situationen" tilføjet jeg, og gav ham et svagt smil.

"Det min skyld, hvis der sket der noget" sagde han til sig selv, og kiggede væk. Jeg fik en klump i halsen, og prøvede at sige noget, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. "Justin, det her er ikke din skyld, det min egen, jeg skulle have fortalt dig det" sagde jeg, og prøvede at få øjenkontakt med ham.

"Det skal du ikke engang prøve på at fortælle mig, Alex" sagde han bestemt og undgik min øjenkontakt. "Vi kommer igennem det her, så lad vær med, at give dig selv skylden." sagde jeg og prøvede at få ham til at slappe af.

"Det er min skyld" råbte han, og kiggede med et blik mod mig, jeg aldrig havet set ham gør før. Jeg kiggede væk, og prøvede at samle hele situationen inde i mit hoved.. Jeg slap hans hånd, og kiggede væk. Jeg rejste mig, op og kiggede ud af det eneste lille vindue, der var her. 

Havde ingen idé om, hvor fanden vi kørte henne. Jeg satte mig ned, i det modsatte hjørne, af der hvor Justin sad. Han skal sku da ikke råbe sådan af mig?

Det skal nok passe, at vores forhold ikke kommer igennem det her, og at jeg mister ham forevigt. Havde sagt til mig selv, at jeg aldrig ville græde overfor nogen igen, men det her er en undtagelse....

Kunne mærke hvordan de forbandet tåre kom frem igen, jeg ved ikke hvad der sker med mig.. Der rendte den ene efter den anden tåre ned af min kind, men jeg prøvede at tørre dem væk, så han ikke så dem.

"Alex, du skal ikke græde" mumlede han, og kiggede med det blik der, jeg aldrig har set før. "Jeg græder ikke, Justin" sagde jeg og gemte mit hoved væk med mine arme. Han rejste sig op, og satte sig ved siden af mig. 

Jeg kunne virkelig ikke kigge på ham lige nu, så jeg vendte mig om. "Vores forhold kommer igennem der her, som du sagde, jeg vil ikke lade dig være alene" sagde han. Jeg vendte mit hoved mod ham, "Tror du?" spurgte jeg.

Han nikkede og holdte uden om mig, "Jeg kan ikke lide at du græder" - "Jeg græder ikke, Justin". Han kyssede mig i håret.

***

Han holdte stadig om mig, og jeg kiggede på hans brystkasse. Pludselig stoppede bilen, vi kiggede skræmt på hinanden, og pludselig åbnede døren sig. 

__________________________________________________________________________________

Hej alle sammen. 

Jeg vil bare sige tak til alle jer, som læser min historie, og som har den på favorit, og som liker den.

Tusind tusind tusind tak. 

Og som sagt, er jeg kun anonym blot, fordi så kan ingen dømme mig, på den måde jeg skriver, og jeg kan skrive ligesom jeg vil. Men jeg er en normal pige på 13-17 år. :)

I må meget gerne kommentere, hvad i synes om den, bare kom med kritik, hvis i har noget og skriv og meget gerne, hvad du synes der er specielt godt ved den. 

Men igen tusind tusind tak for det hele.

xoxo - shygirl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...