Shutting you out.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Alex har en meget skrækkelig fortid, og da Justin og Alex blev kærester, vidste han ikke hvad han gik ind til, men det er for sent nu, for de kunne ikke undvære hinanden. Justin arbejder meget med sin musik, og derfor har han ikke altid tid til Alex. Bliver det mon et problem for deres forhold? Alex's fortid har gjort hende, til den hun er i dag, noget af en badass, og en bitch overfor dem, som hun ikke kan have. Og nemlig derfor er Alex og Justin det "perfekte" par, for Justin er ikke bedre selv. Jake og Jason bliver også blandt ind i det hele, og derfor har de en 4 mandsgruppe. (Justin er ikke så kendt, som i virkeligheden, men folk ved hvem han er. Læsning er på eget ansvar.)

10Likes
0Kommentarer
464Visninger
AA

6. Har de aldrig været ærlige overfor mig?

6. Har de aldrig været ærlige overfor mig?


Jeg havde festet alt alt for meget igår.. Mit hoved gør virkelig ondt, og jeg har sygt meget kvalme. Alex opførte sig totalt underligt, jeg forstod ingenting. Og det gør Jason og Justin tydeligvis heller ikke. Alex sov stadig, Justin, Jason og jeg var oppe og snakkede om igår.

"Det var en vild aften igår" mumlede jeg og kløede mig i nakken. Justin nikkede og smilede, "Men fucking fed" sagde han smilende. "Hell no, hvad har du lavet?" spurgte Jason og gav ham et underligt blik. "Ingenting. Havde det bare sjovt?" svarede han.

"Men Justin, hvad fanden gik der af Alex igår?" spurgte jeg, og åbnede en juice. "Aner det ikke, vi snakkede ikke om det igår aftes, og tør næsten ikke bringe det på banen" svarede han, og tog en bid af hans toast. 

"Bringe hvad på banen?" spurgte Alex, som stod ved døren. "Amen, det var bare mig, øhh, der var sådan en pige, som ja... du ved" sagde jeg, og prøvede at redde Justin fra snavset.

"Jeg ikke dum" sagde hun koldt og kort. "Godmorgen til dig også, min skat" sagde Justin flabet. Hun gik hen til ham, kyssede ham på kinden. "Og før i spørg ind til igår, så lad vær! Jeg gider det ikke" sagde hun bestemt, og kiggede på os alle 3.

"Men du kan da ikke regne med, vi ikke er bekymret for dig? Du var helt ude af den igår?" sagde jeg, og kiggede underligt på hende. "Jake, stop" mumlede hun og kiggede ned i jorden. "Nej! Du min bedste veninde, jeg har lov til, at vide hvad der skete, det gør vi alle" svarede jeg.

Forstår ikke, hvorfor hun ikke bare siger det. Altså, vi er hendes bedste venner, og kæreste? Det er da normalt, at fortælle sådan noget? 

"Jake, der er en grund til jeg ikke siger det, og bare for du ved det, så vær glad for jeg ikke siger det!" sagde hun, og tog sin mobil frem. "Og please, stop snak" tilføjede hun. Hun havde taget min mobil, som lå på bordet, satte sine hørertelefoner i, og lukkede os ude fra hendes lille verden.

"Hvad skal vi gøre, vi kan da ikke bare lade hende være, hvis hun er i problemer?!" udbrød Justin. "Shh, hun kan sikkert godt høre os" sagde jeg hurtigt og kiggede kort på hende.

"Alex?? Aleeeeex? Nej, hun kan ikke høre os. Hvad gør vi?" sagde Justin og kiggede bekymrende ned på sin toast. "Jeg skal nok prøve at få det ud af hende" sagde Jason hurtigt, og kiggede hen på Alex, som om han havde en plan. 


Jeg vågnede til morges og havde det sygt dårligt. Det føles som om, en psykopat sparker til mit hoved, og leger med mit liv. Nååår ja, er der jo også. Kan stadig ikke forstå hele situationen igår.. Det hele er så creepy, og tør slet ikke gå alene mere. 

Tænk sig, at jeg skal det hele igennem en fucking gang til.. Det magter jeg virkelig ikke. Og især hvis det kommer til, at gå ud over Justin.. Eller en af de andre drenge, men han sagde jo kun Justin. 

Jeg sad og hørte musik ude i køkkenet, hvor alle de andre var. Jeg kunne se, at de snakkede om mig.. og situationen igår.. Det er virkelig sødt, at de prøver alt hjælpe mig, jeg sætter virkelig pris på det. Men lige i denne situation havde jeg ønsket, de ville være lidt mere egoistiske, og hvorfor tænker Justin ikke bare lidt på hans musik..

Wow, havde jeg aldrig troet jeg skulle sige. 

Selvom jeg ikke kunne høre hvad de sagde, tog jeg hurtigt mine høretelefoner ud af mine øre, "Lad lige vær' med, at snak så højt, i forstyre mit musik" sagde jeg, og tog dem i igen. 

De holdte op med, at snakke, så jeg smilede lidt for mig selv. Pludselig fik jeg en besked, fra et hemmeligt nummer. 

"Hej søde. Vi mødtes igår, du var vidst lidt fuld, men du gav mig dit nummer. Men har faktisk bare lige løst til, at irritere dig lidt. Jeg ved godt hvor Justin bor, jeg fulgte efter jer igår, og hvis du siger noget omkring det hele igår, skal du ikke tro Justin og dig vil være lykkelige særlig meget længere. Med mindre, du vil være lykkelig, hvis han ikke var her mere. Du ved jo, jeg er allerede med i en lille gruppe, som slår folk ihjel. Åh, hils lige dine forældre.

P.s jeg ser alt ;-) " 

Mit hjerte stoppede i et kort sekund, jeg tog hørertelefonerne ud, og slukkede min mobil. Jeg rejste mig op, kiggede ud af vinduerne, men der var heldigvis ingen. Hvorfor skal de her ske for mig? 

Jeg gav ham fucking ikke mit nummer, hvad snakker han om? Jeg giver normalt ikke mit nummer ud til nogen, så jeg har virkelig ikke nogen idé om, hvorfor han pludselig har mit nummer? 

"Hvad sker der?" spurgte Justin. Jeg ignorerede ham, "Alex, kig på mig, lad vær' at lukke os ude! Hvad er der sket?" spurgte han og tog fat i mit hånd. Jeg kiggede ham i øjnene, jeg kunne ikke få nogle ord ud.

Jeg var så skræmt... Han kunne kigge på mig lige nu.. Lige nu! Hvad har mine forældre overhovedet gjort de mennesker? Og hvorfor skal det gå ud over mig?

Har faktisk været ligeglad med det, men det kan jeg ikke være mere. Jeg må nød til, at finde ud af hvad der skete, så jeg kan gøre en fucking ende på det her! 

"Ingenting, skat" sagde jeg og kyssede han kind. 

***

Jeg var gået til Jason, og sagt, at jeg gerne vil finde mere ud af, det med mine forældre, så vi var på vej hen til, deres tideligere advokat. De måtte da vide noget. 

"Hej, mit navn er Alexmine Steward, eh, mine forældre blev myrdet sidste år, og jeg er gået hen og blevet nysgerrig omkring det, så jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vide noget omkring det hele" startede jeg. 

Damen fandt deres tidligere advokater, og de fortalte alt muligt omkring dem. Det viser sig så, at de blev gift, for mange år siden, men de er blevet skilt nogengange. De har altid sagt, de ikke var gift, wow. De havde engang været totalt rige, men der var så nogle mennekser, som kom i vejen for det, og lige siden der, har der så været en slags "krig" imellem dem. 

Og der slår det mig, at det sagtens kunne være dem, som dræbte dem. De måtte ikke oplyse, ham som dræbte dem, og det kunne jeg ikke rigtigt bruge til noget. 

Min far har sadt inde nogengange før åbenbart, jeg har fået af vide, han kun har været inde én gang, men åbenbart også en løgn. De fortalte mig aldrig hvorfor han var inde, men det viser sig så, at han har prøvet, at stjæle nogen penge, fordi de jo ikke var rige mere.

Han har også sat inde, for at slå en mand, til en fest. 

Jeg fik printet alle de ting ud på et papir, som jeg måtte tage med hjem. Det var meningen, at jeg ville havet taget Justin med herud, men han kunne ikke på grund, han skulle hen i sit studio. Så jeg bestemte mig for, at tage Jason med, for jeg var virkelig ikke gået der hen alene. 

"Mange tak for hjælpen. Det viser sig, de aldrig havde været ærlige ved mig" sukkede jeg, og gav hans hånd et klem. "Hør Alexmine, det var ikke fordi, de ønskede, at lyve for dig, men nogengange er man bare nød til det" sagde han. 

Jeg nikkede, og gik ud af døren. Selvfølgelig er man ikke nød til, at lyve overfor nogen, hvad er det for noget bras at sige? Taber.

"Lad os tage hjem" sukkede jeg, og gik mod Justin's hus igen. "Alex, det har været en meget overraskende dag for dig, tror at vi må nød til at snakke om tingene" sagde han og stoppede op. "Der er virkelig ikke noget at snakke om, Jas" sagde jeg, og begyndte at gå igen.

"Er der nogen som har opsøgt dig eller hvad? Du var ligeglad med hvad der skete dine forældre, og lige pludselig er det totalt vigtigt? Du opfører dig underligt, så nu fortæller du, hvad der sker med dig!" sagde han irriteret og var stoppet op igen. 

"For helvede, Jason!! Er det nu unormalt, at man vil vide, hvad der er sket med ens forældre, eftersom de blev myrdet? Nej, det er da ret normalt. Der er ikke noget galt, og du ved, hvis der var noget galt, var du den første jeg ville gå til, fordi du var med, til det der skete! Så sig det til de andre, jeg vil ikke snakke om det mere, okay!" sagde jeg irriteret, og gik store skridt hen mod Justin' hus. 

"Vi er jo bare bekymret!" råbte Jason, da jeg var nået hen til døren, og han stadig stod, hvor han stod før. "Jeg er træt af, at alle har ondt af mig hele tiden" råbte jeg tilbage og gik indenfor. 

"Heeey, jeg har lavet mad" hilste Jake. Jeg gav ham et smil, og satte mig ned, der hvor han havde dækket op. "Hvor du dygtig" sagde jeg smilende. "Hvor er Jason?" spurgte han så, og satte maden på bordet. "Jeg er her" sagde han, da han kom ind af døren. 

"Forresten Alex, der er en mand, som kom med din hat fra igår, jeg skulle hilse mange gange" sagde Jake, og gav mig et smil. Jeg kiggede overraskede på ham, "Hvilken mand? Kender du ham? Var han herinde?" spurgte jeg, og kiggede skræmt på ham.

"Nej, jeg kender ham ikke, og ja, han var her lige kort, hvorfor?" svarede han, og kiggede underligt på mig, og det samme gjorde Jason. "Hvor er den? Har virkelig savnet den" løg jeg. 

"Inde i stuen" sagde han. Jeg gik hurtigt derind, og kiggede grundigt på hatten. Der var ingen besked, lettet. Jeg gik tilbage til bordet, og vi begyndte at spise.

"Hvornår kommer Justin egentlig hjem igen?" spurgte jeg midt i maden. "Han sagde han sov derovre, så han kommer nok først hjem i morgen" svarede Jason. "Sagde han, at han ville ringe?" spurgte jeg. 

"Nah, tror jeg ikke" svarede Jake.. Jeg kiggede ked af det, ned i maden. "Okay" sukkede jeg, og spiste videre. Jeg var fucking sulten. 

"Jeg tror ikke han ved, hvor meget du føler dig glemt af ham, når han tager til sit studio" sagde Jason, og kiggede medlidenhedende på mig. Jeg kiggede dumt på ham, "Jeg føler mig ikke glemt?" løg jeg. "Nej nej" svarede han hurtigt. 

***

Vi havde set alle mulige film, klokken var mange, mange som i 3 om natten, og Justin havde ikke ringet til mig. Havde på en måde ikke løst, til at ringe til ham, for så ville jeg virke naiv. Men jeg kommer ikke til at sove godt, hvis han ikke siger godnat..

Det faktisk ikke løgn, alle de gange, han har sovet i hans studio, og der er ret mange gange, og hvis han ikke har ringet, har jeg næsten ikke sovet hele natten, det fucking irriterende, men jeg tror bare jeg føler mig mest tryggest når han er ved mig, eller når jeg ved han har det godt. 

Men på den anden side, kender jeg godt hans venner derover, og de virker meget flinke, og de skal nok passe på ham, håber jeg. 

"Godnat Jak" sagde jeg og gav et kram. Jeg gik over til Jason, "Godnat Jas", jeg gav ham et kram, og gik ellers op på Justin's værelse. Jeg lå i sengen, med min mobil i hånden, jeg var inde over kontakter, også inde på hans nummer. 

Efter lang tænketid, trykkede jeg på 'ring op', så den ringede op til ham. Jeg tog den op til øret, og ventede på, at han tog den. 

"Hey, det Justin, enten er jeg sammen med min kæreste Alex, og mine bedste venner, eller er jeg i studiet, med mine venner. Du ved hvad du skal gøre. BIB"

"Hej skat. Ved godt det er sent, men jeg ville bare høre din stemme. Jeg savner og elsker dig, glæder mig til du kommer hjem i morgen. Godnat"

Jeg lagde på, og lagde mobilen væk. Mit liv blev lige pludselig til et helvede igen.. troede virkelig, at jeg havde en ny start, men det hele er gået galt, på hvad? 2 dage.. Nå, men jeg må nok hellere sove. Godnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...