Shutting you out.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Igang
Alex har en meget skrækkelig fortid, og da Justin og Alex blev kærester, vidste han ikke hvad han gik ind til, men det er for sent nu, for de kunne ikke undvære hinanden. Justin arbejder meget med sin musik, og derfor har han ikke altid tid til Alex. Bliver det mon et problem for deres forhold? Alex's fortid har gjort hende, til den hun er i dag, noget af en badass, og en bitch overfor dem, som hun ikke kan have. Og nemlig derfor er Alex og Justin det "perfekte" par, for Justin er ikke bedre selv. Jake og Jason bliver også blandt ind i det hele, og derfor har de en 4 mandsgruppe. (Justin er ikke så kendt, som i virkeligheden, men folk ved hvem han er. Læsning er på eget ansvar.)

10Likes
0Kommentarer
465Visninger
AA

2. 1 år siden.

2. 1 år siden.


- 1 år siden -

"Jeg ved det godt, mor.. Lad det bare ligge, forhelvede.." råbte jeg, og kiggede surt på hende"Hold nu din kæft, min datter skal ikke rende rundt og opfører sig, som en luder.." råbte hun tilbage. Jeg kiggede flabede hen på hende, "Og hvornår er du blevet så bekymret?" spurgte jeg, og smilede flabet til hende.

Hun smed alt hun havde i hænderne, og begyndte at gå store skridt hen i mod mig, "Sig et ord mere, og du kommer til at fortryde det!" sagde hun i mens, hun pegede på mig..

"Okay, og nu vil du have, at jeg skal være bange for dig?" spurgte jeg, og små grinede. Hun lukkede kort øjnene, og tog en dyb indånding, da hun åbnede øjnene igen, gav hun mig den største lussing. 

Jeg tog forsigtigt min hånd op til min kind, det var som om den brændte. Jeg kiggede kort hen på min far, som bare stod og kiggede på. 

Jeg samlede min taske langsomt op fra gulvet, hvor jeg havde smidt den, jeg gik nogen skridt bag ud, men fjernede ikke blikket fra min mor, "Din lille so!" skreg jeg, og begyndte at løbe ud af døren, "Du kommer lige her nu, eller jeg gør det igen!" hørte jeg hende råbe, jeg ignorerede hende, og var endelig ude, og jeg stod og kiggede ind af et vindue, hvor min mor kiggede på mig.

Jeg smilede flabet og vinkede. Hun så virkelig rasende ud. Min far gik hen til hende, og begyndte at råbe og skælle hende ud, og til sidst slog min far hende, så hun faldt. 

Det jo ingen hemmelighed, at det ikke første gang min far behandler min mor sådan, og det er heller ikke første gang min mor behandler mig sådan. 

Et eller andet sted gjorde det jo ondt på mig, at min familie skulle ende sådan her, men de var fandeme selv udenom det. Er bare så glad for jeg ikke har en, søster eller bror, som skulle det samme igennem, som mig. Lidt har de da tænkt på..

Jeg boede i New York, og det var da ret fedt, men nogengange pisse irriterende. Jeg havde fået mig en god ven herover, som hedder Jason. Og det skal lige siges, at jeg ikke altid har boet i New York, fordi min mor og far ikke kunne blive enige om, hvor de vil bo henne.

Men jeg tror og håber de har valgt New York. 

Jeg tog min mobil frem, den var ikke speciel god, bare en lille en, men jeg var glad for den, magtede ikke gå rundt med de der store Iphones og andre mobiler, det er meget nemmere med sådan en lille on enkel en.

Jeg ringede Jason op, da jeg godt kunne bruge en dag med ham, bare ham og mig.

"Hej."

"Hej Jas. Jeg tænkte på, om du var ledig i dag?"

"Yeah, hvor er du?"

"Ude foran dit hus, skyynd dig!" 

"I'm on my way, ses."

"Ses."

Efter nogle minutter kom Jason ud, han så vildt træt ud. "Hey." sagde jeg smilende. Han gav mig et smil, og gav mig et kram. Vi begyndte at gå ned af en gade.

"Du ser træt ud?" spurgte jeg, og studerede hans ansigt, og rynkede panden. 

"Har heller ikke sovet næsten hele natten.." svarede han, og gned sig i øjnene. Han kiggede på mig, og hævede sine øjenbryn. 

"Hvad er der lige sket med dig?.. Prøv lige at stop engang!" sagde han bestemt, stoppede op, og kiggede på min kind, som stadig brændte. Han rørte den, og jeg skubbede hurtigt hans arm væk, og lavede en grimasse. 

"Du ved, min mor.. igen." sagde jeg, og vi begyndte at gå videre. "Hvad fanden tænker kvinden overhovedet, når hun gør sådan nogle ting?" spurgte han, og blev ret irriteret. 

Jeg trak på skuldrende, "Gider ikke engang tænke på hvad hun tænker, når hun gør det!" svarede jeg, og kiggede op på ham. 

"Havde du en med hjemme, siden du ikke har sovet hele natten?" spurgte jeg smilende, og skubbede blidt til ham. Han begyndte at smile, "Måske bare lidt" svarede han grinende. 

"Du for klam." grinede jeg, og rystede på hovedet. "Du for klam!" citerede han mig, og lavede hans stemme om, som sådan en lille pige. 

"Min stemme lyder slet ikke sådan, idiot!" sagde jeg, og skubbede ham igen. "Min stemme lyder slet ikke sådan, idiot!" citerede han igen, bare med en anden stemme, som var meget dårligere. 

Jeg begyndte at grine, og hoppede op på hans ryg, hvor han begyndte at løbe sindsygt, så jeg var ved at falde ned flere gange.. 

***

Vi havde gået ind i en pølsevågn, og fik noget mad, da vi begge var vildt sulte. Vi havde lige spist færdig, og havde tænkt os, at tage hjem til mig, og håbe på begge parter var faldet lidt til ro.

Det var jeg i hvert fald, Jason er virkelig en god ven, og han kan få mig til at slappe helt af, og jeg kunne også få ham til at slappe af. 

Vi var nu hjemme hos mig, vi kiggede på hinanden, hvor jeg nikkede, og vi gik ind. 

Der var ingen lyd overhovedet, overvejede kort, at råbe at jeg var hjemme igen, men nej.. Vi tog vores sko, jakke og alt det der af, hang det op, og gik ind på mit værelse. 

Jason åbnede døren og lukkede den hurtigt igen, og kiggede totalt overrasket over på mig. Mit hjerte begyndte at hamre lidt hurtigere, han tog sin finger op til hans mund og sagde 'shh'. 

Han åbnede forsigtigt døren igen, og vi gik ind. Begge vores øjne blev så store som London Eye, min hjerte slog derud af, og jeg var bange.. Virkelig bange. 

Min far lå død på gulvet, på mit værelse. Jeg turde ikke gå derhen, der flød med blod fra ham, og var næsten sikker på, at han var død.

Jason var allerede ovre ved ham, og prøvede at lytte til hans hjerte. Han nikkede nej, som et tegn på, at han var død, og vi kunne ikke gøre noget. "Ring til politiet hurtigt!" hviskede han, og jeg fandt min mobil frem, og ringede til politiet. 

***

Jeg havde ringet til politiet, og fortalte dem alt, og hvor vi boede og alt det der. Jason gik frem og tilbage på værelset, han vidste ikke hvad vi skulle gøre. Og jeg ved, at han prøver at tænke på alle muligeheder, og han vil ikke have at jeg kommer til skade. 

Mine hænder rystede, og jeg var virkelig bange. Var min mor død, og var der overhovedet stadig nogen her? Jeg gik hen til Jason og gav ham et kram, hvor han krammede tilbage. Vi kiggede kort hinanden i øjnene, jeg kunne se han var ligeså bange som mig. 

Pludselig hørte vi et skrig, hvilket 100% var min mor. Det var som om mit hjerte gik i stå, men alligevel hamrede der ud af. Pludselig hørte vi en skud, og nu var min mor sikkert også død. Jeg gik næsten helt i panik, fordi nu ville han sikkert komme efter os. 

Jeg gik hen til Jason og tog fat i hans hånd, "Hvad gør vi?" spurgte jeg, og prøvede at få øjenkontakt med Jason, men han tænkte og tænkte, og havde ikke tid til at kigge på mig. 

"Læg dig under sengen og bliv der. Jeg står ved siden af døren, og hvis han kommer ind, prøver jeg alt hvad jeg kan, for at få ham til at tabe sin pistol, så du skal holde øje med pistolen, og tag den hvis du kan se den, men ikke skyd nogen. Forstået?" spurgte han, og kiggede seriøst på mig.

Jeg nikkede, og gav ham et hurtigt kram, og lagde mig ellers under sengen og holdte øje. Bare politiet gad og skynde sig lidt..

Der var gået noget tid, hvor der ikke var sket noget, men pludselig, var der nogen der hev håndtaget ned, jeg gik helt i panik, men prøvede at holde focus. 

Jeg kunne hører slag og jamren, håber virkelig at Jas ikke kommer til skade, det så ud som om, det kun var en person, heldigvis. Pludselig kunne jeg se pistolen, så jeg skyndte mig ud af sengen, og fik den.

Jeg en en fucking pistol i mine hænder, åh gud. Jeg rettede den i mod manden, "Gå væk fra ham!" skreg jeg, og overvejede virkelig at skyde ham, men Jason sagde jeg skulle lade være..

Manden kiggede ondskabsfuldt på mig, jeg kunne ikke se hvem det var, da han havde nået sort tøj og en sort hue på. Han kiggede på Jason, og slog ham så hårdt, så han faldt ned, "Hvad fanden har du gang i, dit svin?" skreg jeg, og jeg gik helt i panik, og uden at jeg vidste det, havde jeg skudt ham i benet, så han faldt.

Jeg løb hurtigt hen til Jason, som kiggede hen på manden, "Du skulle ikke skyde ham, Alex.." sagde han, og lavede en grimasse.

"Slap af, det var kun i benet.. Han overlever!" svarede jeg, og prøvede at få ham til at sidde op. "Pas på, Alex!" råbte han, jeg vendte mig hurtigt om, og så manden havde rejst sig op. 

Jeg rejste mig op, "Hold godt fast på pistolen og slip den ikke!" råbte Jason, og lavede endnu en grimasse. Jeg rettede pistolen mod ham igen, jeg rystede helt vildt, og havde svært ved at styre den.

"Jeg skyder dig, hvis du ikke holder dig væk!" skreg jeg, men han virkede ligeglad, han gik bare tættere på mig. Han slog mig i ansigtet, så min næse begyndte at bløde. Men jeg faldt ikke.

"Lad hende være, din nar!" råbte Jason og prøvede at rejse sig op, "Jas, blev liggende!" sagde jeg, og havde stadig rettet min pistol i mod manden.

Jeg skulle lige til at skyde ham i armen, men der var ikke flere skyd i den. Fuck. Manden begyndte at grine en klam latter, og kiggede bare så klamt på mig. Jeg smed ikke pistolen, jeg satte mig ned ved siden af Jason, nu vidste jeg godt, at det hele var forbi..

Men nej, pludselig blev døren flået op, og ind kom politiet. Det var de fandeme længe om. 

Jeg fik øjenkontakt med Jason, heldigvis var ingen af os døde. 

Der kom to politibetjente over til Jason og jeg, og kiggede på os, om vi var okay, men Jason skulle nok en tur på skadestuen, så en af politibetjentende ringede til en ambulance, som skulle komme og hente Jason, jeg var helt uskadt, men jeg havde dårlig samvitighed, det burde ikke være ham, som var kommet til skade, men mig.

***

Jeg var igang med at blive afhørt af politiet, om jeg vidste noget. Jeg vidste ingenting. Kun at mine forældre er døde, og mit liv er mere fucked op end før.

Jeg havde lavet en aftale med politiet om, at det her ikke skulle komme ud i nogen aviser, og ingen skulle vide det, kun dem der var med det til det. Og det er jeg glad for, fordi gider ikke have at folk, skal have ondt af mig..

Jeg havde stadig Jason, og det var jeg så glad for!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...