Change My Life

Ella er en pige på 15 år der ryger og drikker. Hendes far er alkoholiker og hendes mor er altid i byen. Ella møder helt uventet denne smukke Araber hoppe der vandrede vidt omkring. Ella har aldrig haft med heste at gøre men hun føler alligevel for, at tæmme hoppen der ikke engang vil lade hende nærme sig. Ella hader sit liv, men vil hoppen give hende et mål der vil få hende til at fokusere? Læs med i "Change My Life" By Engle Hjerte <3

1Likes
1Kommentarer
221Visninger
AA

1. Gulerødder er vejen til hjertet!

Jeg sad hjemme i stuen med en øl i den ene hånd og en smøg i den anden. "Du laver aldrig en skid forpulet møgunge!" Råbte Michael (min far). Sådan som han opførte sig fortjente han ikke titlen som min far. Jeg gik ud på altanen og stod derude og røg og drak videre. Mor kom ud i en stram rød kjole der gik til lige under numsen og så et par høje læder støvler. Ikke for noget men hun lignede lidt en luder. "Hvordan ser jeg ud?" spurgte hun og drejede rundt. Jeg fik lyst til at sige sandheden men jeg gav hende bare et smil og sagde "Du ser godt ud". "Tak skat" hviskede hun og kyssede mig på panden. "Jeg er hjemme sent i aften så du sørger for aftensmad" mor gik, og igen stod jeg med lorten. Jeg gider sgu' da ikke sørger for mad til den gamle galning min mor er kærester med. Men det er desværre ikke altid man har et valg. Jeg drak det sidste af flasken og satte den så på gulvet og gik indenfor. "Hvornår laver du mad?" hvæsede Michael. "Ikke så længe du hundser sådan med mig" hviskede jeg. Men jeg hviskede det vidst lidt for højt. "Din lille!" Michael kom tumlende over mod mig, og jeg ville løbe, men hvorfor ikke tage kampen nu? Michael slog mig hårdt på kinden. Men denne gang ville jeg ikke lade ham vinde. Jeg sparkede ham så hårdt jeg kunne lige i skridtet og skreg så "DU SKAL ALDRIG MERE RØRE MIG!" Jeg tog min mobil, jakke et par gummistøvler på og så en gulerod. Ja en gulerod, jeg er sulten? Jeg stormede ud af døren mens Michael lå på gulvet og ømmede sig. Det var halv mørk, men jeg kunne da se lidt, jeg var lidt bange for der skulle komme nogle klamme mennesker, men jeg ville ikke vende tilbage... Alt andet end det! Jeg gik om bag lejligheden hvor jeg fulgte en sti ned til skoven. Dernede gik jeg altid hen når jeg blev sur eller trist, ca. 1 gang om dagen. Jeg tog en bid af min gulerod. Jeg var sulten, meget! Jeg gik længere og længere ind i skoven. Jeg fandt en hule bygget af træstykker. Jeg satte mig derind. Jeg lagde mig til rette og lukkede øjnene.

Jeg vågnede af et dyr der kravlede rundt på min arm. Jeg skreg og skyndte mig op at stå. Nogle grene knækkede bag mig og jeg vendte mig stille om. "ARGH!" Skreg jeg igen, og hesten bakkede forskrækket tilbage. Jeg tog en dyb indånding. "Hey" sagde jeg stille og gik frem mod hesten. Jeg ville klappe den, men hver gang jeg gik et skridt tættere på bakkede den 3 skridt tilbage. "Rolig, jeg gør dig ikke noget" sagde jeg og rakte min hånd ud mod den. Den strakte halsen og snusede til min hånd og trak så mulen til sig. Hesten var mørkegrå med sorte pletter og den havde pels der strittede ud til alle sider. Øjnene og næsen løb, og den så ud til at være syg. Hoppen, som jeg fandt ud af det var, strakte mulen frem og nulrede på min venstre lomme. Jeg kom i tanke om guleroden. Jeg åbnede lommen og tog den op, "Er det den her du vil have?" Hoppens øre var fremme og dens øjne lyste nærmest. Jeg tog en bid og gav så den lille stump til hoppen. "Har du også dårligt der hvor du kommer fra?" jeg ventede et svar, ikke fordi jeg troede hun kunne tale men hvis hun nu kunne forstå lidt af det jeg sagde kunne det jo være hun prustede, eller svingede med hovedet, men hoppen stod bare helt stille og tyggede på guleroden. "Jeg må hjem" sagde jeg og begyndte at gå ud af skoven igen. Jeg kunne høre hoppens hove bag mig. Jeg stoppede op og vendte mig om. Hoppen stod helt stille med hovedet på skrå. Jeg gik videre og igen kunne jeg høre hendes hove bag mig. Jeg vente mig om og viftede med armene og sagde "du kan altså ikke komme med!" jeg løb over mod hoppen, hun lagde ørene tilbage og galopperede tilbage til skoven. Jeg gik hjem og da jeg kom op af trapperne åbnede døren og min mor kom ud. "Hvor har du dog været henne?" sagde hun bekymret og gav mig et kram. "Michael er sindsyg!" hviskede jeg og straks skubbede mor mig ud af krammet. "Stop med at sige sådan noget" hun rynkede brynene og gik så ned af trapperne. "Hvor skal du hen?". "Jeg skal ud og handle". "Jeg går med" jeg lukkede døren til lejligheden og gik så med min mor ned af trapperne.

"Er der da noget specielt du skal have?" Det plejede mor aldrig at spørge om, men det var rart hun gjorde. "Jeg vil bare have lidt frisk luft" smilede jeg, selv om det var løgn, jeg ville bare ikke være hjemme uden mor... for så ville jeg få ballade med Michael. Mor tog en kurv da vi kom ind i super market. Hun lagde lidt rugbrød, og lidt pålæg op i kurven. Det var det vi spiste mest af, ikke fordi vi ikke havde råd til andet, men fordi det var nemt og lave. Jeg gik over til grøntsagerne og tog 2 kilo gulerødder, jeg lagde dem over i kurven. "Hvad skal du med alle de gulerødder?" spurgte mor forbløffet. "Jeg kan bare godt lide gulerødder" grinte jeg. Selv om alle de gulerødder ikke var til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...