Wings - One Direction +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
Da 17 årige Leah Thomsens mor omkommer i en tragisk bilulykke, vendes hele hendes verden på hovedet. Fortvivlet, i chok og sorg over tabet sendes Leah tilbage til London for, at bo hos sin far Marcus. Men ikke kun omgivelserne viser sig at være fremmede for Leah. Det viser sig nemlig, at Marcus er forlovet med Karen Payne - mor til Liam Payne fra det verdens berømte boy band One Direction. Leah kastes ind i en fremmed verden, hvor penge, berømmelse og paparazzier er hverdag. Vil hun kunne klare at være en del af denne verden, eller vil hun forsvinde i mængden og miste sig selv? Og hvad sker der, når ukendte følelser opstår mellem et af bandmedlemmerne og Leah? Vil sådanne følelser være tilladt? En ting er sikket, Leahs liv vil for altid være forandret. *Afstødende sprog og scener kan forekomme*

53Likes
38Kommentarer
4335Visninger
AA

6. Kapitel 4

Jeg tog en dyb indåndig, inden jeg skubbede den store dør op ind til skolen. På gangen myldrede det med elever, hvilket gjorde det endnu svære, at orientere mig. Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst, og mine hænder føltes svedige.

Hele morgnen, havde jeg været anspændt over skolestarten. Jeg havde faret rundt, og kunne ikke engang få en bid morgenmad ned. Lørdag aften var Liam taget hjem sent, da vi havde snakket langt ud på natten. Jeg kunne ikke beskrive, hvor meget mod det havde givet mig. Jeg var selvfølgelig stadig nervøs, men han fik mig til at tro, at jeg kunne klare det her.

Efter lidt tid var de fleste eleverne forsvundet væk fra gangen og ind i klasselokalerne. Efter at have ledt et stykke tid, besluttede jeg, at spørge om vej til klasselokalet. En pige med et langt rødt hår, stod henne ved skabene i fuld gang med at tage bøger ud.

"Øh, må jeg spørge dig om noget?" Pigen vendte sig mod mig. Hun havde blå øjne, og fregner hen over næsen.

"Jeg tænkte på, om du kunne fortælle mig, hvor lokale 2. F er? Jeg er ny, og kan ikke rigtig finde det." Jeg fortsatte, mens jeg sendte hende et undskyldende smil.

"2.F? Det er den klasse jeg går i. Vi kan bare følges der hen?" Jeg sukkede lettet, og nikkede. Hun sendte mig et venligt smil, inden hun lukkede lågen til skabet.

"Så, du er ny?" Vi fulgtes ned af gang. Jeg nikkede og forklarede, at jeg var flyttet hertil for et par dage siden.

"Jeg hedder forresten Alina. Hvad med dig?" spurgte hun, da vi stod foran døren til lokale 2.F. "Leah". Hun skubbede døren op.

Klasselokalet var ikke særlig stort, men det var tydeligt at se opdelingen mellem eleverne. Henne ved vinduet, sad en stor gruppe dreng og piger. Ud fra deres udseende at dømme, virkede de typer jeg plejede, at tage afstand til.

Drengene var de tjekkede typer, der kunne få enhver pige til at smelte, hvis bare de blinkede til hende.

Pigerne var dem, man ikke lagde sig ud med. Dem, der ville gøre ens liv til et levnede helvede, hvis man kom på tværs af dem. Lidt ligesom dem, fra filmen Mean Girls.

Den anden gruppe var mindre, og virkede mere afslappede. De sad omkring et bord, grinede og talte sammen. Der var en pige, og tre drenge.

Alina var hurtig til at gå over til den gruppe, og satte sig ned hos dem. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, så jeg blev bare stående og kiggede. Jeg kunne mærke, at samtlige øjne i rummet lå på mig, hvilket fik utilpasheden til at bane sig vej frem i min krop. Det så sikkert dumt ud, men bare fordi Alina hjalp mig med at finde vej, var det jo ingen betydning med, at hun var interesseret i, at jeg sad hos hende.

Til mit held, vendte hun sig mod mig, og vinkede mig hen til bordet.

"Venner det er Leah, jeg stødte ind i hende på gangen, hun skal gå vi vores klasse"

"Leah, det her er Alison.." sagde hun, mens hun nikkede mod en pige med kastanjefarvet hår og store brune øjne. Hun smilede venligt til mig. "..Christopher.." en blond veltrænet dreng med blå øjne sendte mig et blændende smil. "..Simon.." En dreng med mellemlangt sort hår kiggede genert på mig, mens det meste af hans hår dækkede hans mørke øjne. "..Og til sidst har vi Ben" en spinkel dreng med mellembrunt hår og fine træk sendte mig et smil.

"Hej" sagde jeg genert, og slappede lidt af, da de alle imødekommende hilste på mig. Jeg var hurtig til at sætte mig på en stol mellem Alina og Simon.

"Så Leah, hvor kommer du fra?" Alison lænede sig frem med albuerne på bordet, og kiggede interesseret på mig. "Jeg har boet i San Francisco, men flyttede her til for at bo hos min far."

Jeg undlod at fortælle, at det var fordi jeg havde mistet min mor. Jeg så ingen grund til, at fortælle dem det. Det havde ingen relevans for dem, og jeg havde ikke lyst til at bringe emnet op for en flok fremmede mennesker. Jeg ville ikke have deres blikke fyldt med medlidenhed, eller have, at de var sammen med mig, fordi de havde ondt af mig. De skulle være sammen med mig, fordi de kunne lide mig.

"Luksus" sagde Christopher, og hentydede sikkert til, at jeg havde boet i USA. 

"Okay alle sammen, find jeres pladser og slå op på side 87" En høj ranglet mand med briller og mørkt hår, kom gående ind i klassen med favnen fyldt med bøger og en kop kaffe.

Alle fandt hurtigt deres pladser, og jeg satte mig ved siden af Alina, der ikke havde nogen makker. Han gik i gang med at krydse af, og virkede meget optaget af det. Han virkede som en pudsig type. Fjern, men samtidig tilstede. Han rettede blikket op, og kiggede undersøgende rundt på klassen. Da det endte på mig, smilede han venlig. "Vi har fået en ny elev i klassen i dag. Velkommen Leah, hvis der er noget du er i tvivl om, skal du bare spørge, du kan kalde mig mr. Sherwan." Alles øjne blev igen rette mod mig, mens jeg mumlede et lavt tak. 

Jeg havde altid hadet opmærksomhed, så bare det, at folk kiggede på mig gjorde mine kinder varme.

Efter min korte velkomst, gik undervisningen igen i gang. Vi læste en kort tekst, og gik derefter parvis i gang med at analysere den.

Timen gik overraskede hurtigt, og pludselig havde vi spisepause. Jeg fiskede min madpakke op af mine gamle skuldertaske, og satte mig sammen med Alina hen til de andre.

"Hvad synes du så om England Leah?" spurgte Alina.

"Her er koldt og vådt" svarede jeg uden, uden at tænke over det. Jeg huskede tilbage til i morges. Himlen var grå, mens støvet regn faldt. Kulden havde fået hårene på mine arme til at rejse sig, mens jeg havde trukket min tynde jakke tættere omkring mig. Jeg gøs, og glædede mig over, at jeg var indenfor.

I USA havde min lille jakke været nok, men jeg havde på fornemmelsen, at det ikke var en helårsjakke her. Det gjaldte forresten også resten af min garderobe. Det meste jeg ejede var sommertøj, og resten var heller ikke noget, der vil kunne holde kulden ude.

Ben og Alison fnes, mens de gav mig ret.

"Det er mega nedren, man kan heller ikke have korte kjoler på fordi det er så koldt!" Brokkede Alison sig.

"Det har da ikke stoppede dig før" sagde Christopher, og sendte hende et drillede smil. De andre fnes, og Christopher gav Simon high-five. Alisons kinder blev svagt rosa, inden hun rullede med øjnene og daskede irriteret til ham. 

"Alina, har vi stadig en aftale på fredag?" Alison kiggede over på Alina, som nikkede kraftige,mens hun var i fuld gang med at spise et æble. Alle drengene kiggede med forvirrende ansigter, inklusivt mig. "Vi skal gøre os klar inden vi skal ud og bowle. Det mener i ikke, at i ikke kan huske?" sukkede Alison. Drengene nikkede hurtigt for at forsikre, at de ikke havde glemt det.

"Hey Leah, vil du ikke med?" Christopher kiggede indbydende på mig og smilede.

Jeg kiggede hurtigt over på de andre, for at prøve deres ansigter inden jeg svarede. "Så kunne du gøre dig klar med os" sagde Alina mens Alison nikkede.

"Det vil jeg gerne" sagde jeg og smilede. Det var sjældent, at jeg bowlede, og jeg savnede følelsen af venner. Jeg havde på fornemmelsen, af disse mennesker kunne blive mine venner, så en sådan mulighed ville jeg ikke afvise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...