Wings - One Direction +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
Da 17 årige Leah Thomsens mor omkommer i en tragisk bilulykke, vendes hele hendes verden på hovedet. Fortvivlet, i chok og sorg over tabet sendes Leah tilbage til London for, at bo hos sin far Marcus. Men ikke kun omgivelserne viser sig at være fremmede for Leah. Det viser sig nemlig, at Marcus er forlovet med Karen Payne - mor til Liam Payne fra det verdens berømte boy band One Direction. Leah kastes ind i en fremmed verden, hvor penge, berømmelse og paparazzier er hverdag. Vil hun kunne klare at være en del af denne verden, eller vil hun forsvinde i mængden og miste sig selv? Og hvad sker der, når ukendte følelser opstår mellem et af bandmedlemmerne og Leah? Vil sådanne følelser være tilladt? En ting er sikket, Leahs liv vil for altid være forandret. *Afstødende sprog og scener kan forekomme*

53Likes
38Kommentarer
4340Visninger
AA

15. Kapitel 13

Jeg trippede nervøst foran Harrys hoveddør, mens jeg ventede på, at han åbnede døren. Jeg tørrede i en hurtig bevægelses mine svedige håndflader af i mine bukser. Mit hjerte bankede hårdt, og det var som om, at hele min mave var i uro.

Jeg prøvede at huske hvad Alison havde sagt omkrig selvsikkerhed, og tog en dyb indånding. Jeg skulle bare være mig selv, rolig og lade som om, at jeg vidste hvad jeg havde gang i.

Døren gik op, og Harry gjorde plads så jeg kunne komme ind. Døren blev lukket bag mig, og jeg blev trukket ind i et kram.

Det var som om, at rummet steg med 10 grader.

"Hej Leah," Harry sendte mig et charmerende smil, hvilket mig til at bid mig nervøst i læben.

Selvom krammet kun varede i et par sekunder, lagde jeg mærke til alle detaljerne. Fra hvordan hans hånd gled ned til den nederste del af min ryg, og hvordan hans varme og maskuline duft fyldte mine næsebor.

"Hej" sagde jeg, og sendte ham et smil, mens jeg prøvede at skjule den effekt han havde på mig, ved blot et par sekunders uskyldig kontakt.

Havde han mon nogen ide om, hvilken effekt han havde på mig? Vidste han, at hver gang han var i nærheden slog mit hjerte som en sindssyg, og hver gang han ikke var, kunne jeg ikke tænke på andet end ham?

Jeg tog hurtigt mit overtøj af, og fulgte efter Harry ind i hans stue som gik i ét med køkkenet.

Her var stort og enkelt. Væggene var malet i en neutral hvid farve, og i det ene hjørne stod en stor sort sofa foran den fladskærm der hang på væggen. 

"Her er hyggeligt," komplimenterede jeg og sendte Harry et smil, da han kiggede på mig nede fra sofaen, som han havde sat sig i.

"Jamen tak," sagde han smigret og sendte mig et sjovt blik. Jeg lod et lille fnis undslippe fra mine læber, inden jeg satte mig ned ved siden af mig.

Ingen af os sagde rigtig noget til at starte med, og stemningen begyndte langsomt at blive lidt akavet. Jeg kiggede lidt rundt i rummet, og lod som om, at jeg var optaget af noget, inden jeg tog en dyb indåndig og kiggede på ham. Harrys blik lå allerede på mig, så jeg rykkede lidt usikkert på mig.

"Hvad skal vi lave?" Spurgte jeg, og følte mig pludselig som en lille pige på 8 år. Som en lille utålmodig pige, som hverken kunne holde ud at vente eller lave ingenting.

Harry lod ikke til at lægge mærke til mine indvendige frustrationer. Han skulle til at svare, da han blev afbrudt af min højt rummelende mave, der virkede til at have sit eget liv lige nu.

"Det ved jeg ikke, vi kunne bage?" Han sendte mig et sødt smil, og jeg nikkede hurtigt.

Når jeg tænkte over det, havde jeg ikke rigtig fået noget at spise i dag. I morges havde min nervøsitet for i dag været så stor, at jeg ikke kunne klemme en bid ned. Jeg havde vandret rastløs omkring, mens urolige og usikre tanker havde fløjet rundt i mit hoved.

Jeg fulgte efter Harry ud i hans køkken og betragtede ham, mens han fandt en opskriftsbog frem.

"Okay, vi kan lave boller, wok, salat..." Han fortsatte med at remse en masse opskrifter op, inden jeg stoppede ham.

"Wok lyder godt" sagde jeg, og smilede lidt. Jeg elskede wok, og det havde jeg altid gjort. Det smagte skønt, og det føltes som en evighed siden jeg sidst havde fået det.

"Hvis du går i gang med at snitte gulerødderne, så tager jeg porrerne" sagde han, og sendte mig et smil.

Jeg greb et par gulerødder, og skrællede dem først grundigt. Da jeg havde gjort det, lagde jeg dem op på det spækbræt Harry havde lagt frem til mig og begyndte at snitte dem.

"Så, hvordan går det i skolen?" Harrys blik var rettet koncentreret mod hans spækbræt, inden han kastede et kort blik på mig.

Jeg gennemsøgte mit hoved for at finde svar, der skulle overbevise ham om min selvsikkerhed.

"Vil du virkelig snakke om skolen?" Jeg sendte ham et drillende blik, og skjulte den overraskelse der fyldt mig, da jeg hørte hvor sikker min stemme lød.

"Det er da et godt sted at starte. Hvad skulle vi ellers snakke om, Liam?" sagde Harry, inden han smilede drillende til mig.

Jeg rystede på hoved, hvilket fik ham til at grine. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle svare kækt tilbage, så jeg lod bare vær.

"Det går fint." sagde jeg, og sendte ham så et sødt smil, inden jeg igen koncentrerede mig om gulerødderne.

"Hvordan går det med One Direction?" spurgte jeg, og prøvede at virke afslappet.

"Det går også godt. Det har selvfølelig ret stressede her op til ferien, men.." Harry fortsatte med at snakke, og mit fokus forsvandt helt hen i hans stemme. Jeg lyttede interesseret til hvordan han forklarede om sin hverdag i bandet og om hvordan han oplevede det hele.

Det var som om, at jeg fokuserede så meget på ham, at der blev langt en usynlig dæmper omkring alt andet. Jeg tænkte ikke over at svare, eller koncentrere mig om min snitning.

Det var først, da en skarp smerte gik gennem min finger, at det gik op for mig, at jeg havde skåret mig i fingeren. Et gisp undslap kort mine læber af smerte, mens jeg stammede grebet om min finger for at mindske smerten.

"Leah, er du okay?"

Jeg vendte mig væk fra Harry, og tog en dyb indånding. Jeg pressende mine øjne hårdt sammen, og prøvede at stoppe de tåre der bandende sig frem.

Blodet kastede mit indre tilbage, til det helvede jeg overlevede.Jeg så for mig, hvordan blodet forlod min mor. Jeg huskede den fysiske men også den psykiske smerte, jeg havde gennemlevede og stadig kæmpede med.

Han skulle ikke se mig sådan.

"Leah" Harrys hænder der før havde ligget trøstende på mig ryg, gled op til mit ansigt og tvang mit til at se på ham. Hans varme fingere kærtegnede blidt mine kind, og fjernede de tårer der langsomt begyndte at trille ned af mine kinder.

Jeg fjernede flovt mit blik fra hans, der var fyldt med omsorg og bekymring.

Jeg kunne ikke se på ham.

Det var flovt.

Flovt at græde foran ham, flovt, at vise hvor skrøbelig jeg egentlig var.

Jeg bed mig hårdt i kinden i et forsøg på at stoppede mine tårer, mens jeg prøvede at få kontrol over min vejrtrækning.

"Det er okay." Harrys varme øjne og kærtegnene fingere, sendte en varme igennem mig, der langsomt begyndte at varme min indre kulde. Det kulde der ikke ville forsvinde, men lade mig fryse for evigt.

"Lad mig se" sagde Harry bildt, og hentydede til min hånd som jeg havde gemt bag mig. Langsomt lod jeg min hånd glide ned langs siden, og mærkede hvordan hans fingere gled ned langs min arm og tog forsigtigt fat i min hånd.

Den var helt hvid, fordi jeg havde klemt så hårdt omkring den. Jeg kunne nærmest smage jernet der fyldte min næse, og min mave vendte sig på vrange af lugten af blod.

"Tak" Harry kiggede op fra min hånd, og sendte mig et sødt smil.

Jeg var glad for, at han ikke spurgte mere ind, selvom det var tydeligt, at det ikke kun var såret der fik mig til at reagere som jeg gjorde.

Jeg var glad for, at han ikke gravede dybere.

Jeg var glad for, at han ikke pressede på. Jeg var glad for at han ikke stillede spørgsmål og forventede at få en forklaring. Jeg var glad for, at han blot var der - hjalp mig.

 

Heej alle sammen.

Jeg vil gerne sige mange tak, til alle jer der læser med og dem der skriver alle de søde kommentarer! De gør mig rigtig glad, og er meget motiverende.

Det ville betyde meget for mig, hvis i ville tjekke min nye historie ud som hedder Gravity. :-)

xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...