Wings - One Direction +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
Da 17 årige Leah Thomsens mor omkommer i en tragisk bilulykke, vendes hele hendes verden på hovedet. Fortvivlet, i chok og sorg over tabet sendes Leah tilbage til London for, at bo hos sin far Marcus. Men ikke kun omgivelserne viser sig at være fremmede for Leah. Det viser sig nemlig, at Marcus er forlovet med Karen Payne - mor til Liam Payne fra det verdens berømte boy band One Direction. Leah kastes ind i en fremmed verden, hvor penge, berømmelse og paparazzier er hverdag. Vil hun kunne klare at være en del af denne verden, eller vil hun forsvinde i mængden og miste sig selv? Og hvad sker der, når ukendte følelser opstår mellem et af bandmedlemmerne og Leah? Vil sådanne følelser være tilladt? En ting er sikket, Leahs liv vil for altid være forandret. *Afstødende sprog og scener kan forekomme*

53Likes
38Kommentarer
4336Visninger
AA

13. Kapitel 11

Harrys synsvinkel

 

Jeg smilede let, da jeg kiggede hen på Leah, som var faldet i søvn. Hendes bryst hævede og sænkede sig i rolige bevægelser, og hendes ansigt så fredfyldt ud. Hun så god ud, rigtig meget endda. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var tiltrukket af hende. Der var noget over hende. Måske var det hendes klare blå øjne, det generte smil og så hendes forbandede gode krop.

Jeg ved godt, at jeg ikke burde tænke og se sådan på hende. Både fordi hun var yngre end mig, og fordi hun var Liams søster nu.

Men jeg var trods alt en dreng.

Jeg havde lyst til, at vide mere om hende. Lære hende at kende.Det var også derfor, at jeg havde spurgt hende, om vi skulle være sammen en af dagene i ferien. Jeg havde ikke rigtig tænkt over, hvad Liam ville sige til det. Jeg tror bestemt ikke, at han ville bryde sig om, at Leah og jeg hang ud sammen. Måske var det fordi, at han allerede så hende som sin lillesøster, og dermed også noget han skulle beskytte.

Men hvad skulle han sige?

At jeg ikke måtte lære hende at kende, og blive venner med hende? Jeg var sikker på, at selv en beskyttende storebror kunne se, at det var et dårligt argument som ikke holdt.

Filmen var så småt i gang med at finde en slutning, og jeg kunne også mærke hvordan jeg langsomt selv begyndte at blive lidt træt. Drengene og jeg, havde haft en stressede tid, og jeg glædede mig virkelig til ferie. Jeg glæde mig til bare at slappe af, og gøre hvad der passer mig. Det var trættede at være i spotlight konstant. Men det var samtidig også noget jeg elskede.

Desværre, at alt ved at kamme over for tiden. Jeg følte mig konstant overvåget, og skulle tænke over alt hvad jeg lavede. En vild aften ville havne på samtlige forsider og følge både drengene og mig selv.

Da rulleteksterne begyndte at rulle, slukkede Liam fjernsynet. Jeg kunne se, at alle så udkørte ud. Sophia som lå op ad Liam, var så småt også begyndt at falde i søvn.

Jeg smilede lidt.

Det var godt, at de havde hinanden. I starten havde Sophia fået en del hate, hvilket jeg syntes var synd. Hende og Liam elskede hinanden, og det var synd at det skulle gå ud over hende, at nogle ikke brød sig om, at se dem sammen. Jeg forstod ikke, hvorfor vores fans ikke bare kunne være glade på vores vegne.

Jeg kiggede endnu engang hen på Leah, og så hun var vågnet. Hun kiggede træt rundt i rummet, og gabte. Hendes øjne mødte mine, og jeg kunne ikke lade vær med at sende hende et smil. Hun gengældte det, og fjernede genert sit blik fra mit.

Det var sødt, at hun var så genert. Meget endda.

"Jeg må nok heller se at komme hjem" sagde Louis og rejste sig op. Det samme gjorde vi andre, og fulgtes sammen ud i gangen. Jeg besluttede mig også for, at tage mit overtøj på sammen resten af drengene og Leah.

"Hvordan kommer du hjem?" spurgte Liam, da han krammede Leah farvel.

"Jeg ringer efter en taxi" sagde Leah, og sendte ham et træt smil. Liam nikkede, og vente sig derefter mod resten af os. Jeg krammede hurtigt ham og Sophia, og fulgtes med de andre ud i natten og ned af trappen væk fra lejlighedskomplekset.

Jeg kiggede på Leah, mens hun trak sin tynde jakke tættere omkring sig.

"Leah skal jeg ikke give dig et lift? Jeg skal alligevel den vej" spurgte jeg mens jeg gik hen mod min bil. Hun kiggede på mig, og nikkede så. Det var tydeligt at se, at hun var virkelig træt og bare gerne ville hjem.

"Ses" råbte jeg til drengene, der hver især steg  ind i deres biler, inden jeg gled ind i min egens og ned på de bløde lædersæder. Min sidedør blev åbnet, og Leah satte sig ind ved siden af mig.

 

Leahs synsvinkel

 

Jeg satte mig træt ind i bilen, og kiggede kort over på Harry, hvis øjne allerede lå på mig. Jeg bed mig nervøst i læben, og trak dem op i et skævt smil.

Det var virkelig sødt, at han ville køre mig hjem.

Jeg betragtede ham, mens han startede bilen og lod den trille ud på vejen. Jeg kunne mærke hvordan alt i mig straks blev anspændt. Jeg ville ønske, at jeg ikke fik det sådan her, hver gang jeg kørte bil. Det var som, at blive kastet tilbage til et mørke jeg så småt var begyndt at vågne fra. Et mørke jeg frygtede, men samtidig var en del af mig.

I et forsøg på at standse minderne, der langsomt men sikkert kom kravlende frem fra min underbevidsthed for at brænde sig fast til mine nethinder og efterlade mig søvnløs, kiggede jeg diskret hen på Harry.

Hans blik var fyldt med koncentration, mens han øjne intenst var rettet mod vejen. Hans stærke hænder havde et sikkert greb om rettet, hvilket fik e lille del af min frygt til at krakelere.

Han fugtede let sine læber, og i et øjeblik forstillede jeg mig hvordan det ville være at kysse dem. Jeg kunne mærke, hvordan farven steg i mine kinder og kiggede hurtigt væk.

"Harry?"

Harrys blik mødte hurtigt mit, inden det fandt vejen igen.

"Tak for at du kører mig hjem" sagde jeg, og kiggede på ham igen

"Det var da så lidt" sagde han og sendte mig et sødt blik. Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt. Jeg glædede mig allerede til, at vi skulle være sammen. Jeg havde lyst til at lære ham at kende, være sammen med ham.

"Hvilken dag skal vi så være sammen?" Hans læber formede sig i et smil.

"Hvad med torsdag?"

"Okay" sagde jeg, og prøvede at skjule det smil, der begyndte at vokse på mine læber.

Harry drejede ind i min indkørsel, og slukkede bilen.

"Kan jeg ikke lige få dit nummer? Så kan vi aftale nærmere" Spurgte Harry, og sendte mig et alt for charmerende smil. Jeg bed mig i læben og begyndte at nikke lidt. Han fiskede hurtigt sin mobil op af lommen, og rakte mig den. Jeg ignorerede den varme følelse der blev sendt igennem min krop, da vores hænder for en kort stund mødtes. 

Jeg skrev hurtigt min nummer ind, og rakte ham mobilen igen. Vores øjne mødtes, og sommerfuglene blev vakt til live i min mave.

"Vi ses, og tak igen for at køre mig" sagde jeg, og sendte ham et smil inden jeg gik ud af bilen og op mod hoveddøren.

 

 

Så fik I den også lige fra Harrys synsvinkel. Hvad synes I om historien indtil videre, og hvad håber I, at der kunne komme til at ske?

Mange tak til alle jer der læser med, det er jeg rigtig glad for!

Det ville være skønt, hvis I ville smide en like eller skrive en kommentar om hvad i synes om historien

xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...