Er det svært at vænne sig til? - Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Færdig
Er det svært at vænne sig til? Er det mærkeligt at gå dag ud og dag ind uden os? Nogle dage ville jeg ønske, at du var her sammen med mig. Du ved, lige som vi altid snakkede om, da vi var små. Det var inden, du fandt ud af, at det måske ikke var her, du hørte til. Dengang vi var sikre på, at vi skulle blive sammen resten af vores liv. Dengang vi snakkede om, hvordan vi ville klare introduktionsprogrammet sammen. Men jeg ender altid med at få dårlig samvittighed.

3Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. Er det svært at vænne sig til?

Kære Cathryn,

Hvordan går det? Har du det godt? Har du fået dig nogle søde, nye venner?

Jeg tænker ofte på dig. Der er blevet så stille efter, at du forlod os. Ikke at jeg fortænker dig i det. Jeg håber bare, du er glad for det valg, du har truffet. Jeg ved godt, at Far ikke er glad for det, men lad være med at tænke på ham. Du skal gøre det, der er bedst for dig, og det ved jeg, at han inderst inde også ønsker, at du gør. Jeg har altid vidst, at du var en klog pige, min kære søster. Og jeg har set dig, når du sad med næsen begravet i en bog. Egentlig undrer dit valg mig ikke.

Er der meget anderledes der, hvor du nu er? Eller minder tingene egentlig bare lidt om herhjemme, selvom faktionen har et andet navn?

Jeg ville ønske, at vi kunne mødes og snakke. Du ved, om ingenting og alting. Som vi plejede at gøre det. Vi kunne gå en tur rundt i byen og kigge lidt på mennesker, uden at de opdagede det, og du kunne fortælle mig om dit nye liv som intelligent. Men det må vel vente til efter introduktionsprogrammet, selvom der virker til at være uendeligt længe til.

Og til den tid kan Mor og Far i hvert fald ikke stoppe mig.

Jeg er så ked af, at jeg ikke kan komme forbi i dag, hvor der er besøgsdag, men de vil ikke lade mig tage af sted. Jeg synes ikke, at det er spor retfærdigt. Heller ikke over for dig. Men du skal vide, at det ikke er fordi, de ikke længere elsker dig. De skal blot lige have lidt tid til selv at indse det også. De er jo ikke nær så kloge som du.

Men ellers går det fint her. Alting er lidt det samme. Bortset fra at du jo ikke er her sammen med mig. Som du ved, er vores introduktionsprogram ikke videre svært. I hvert fald ikke for en puritanerfødt som mig. Folk er meget søde og venlige, og de fleste har vist efterhånden vænnet sig til at være her. Jeg mødte nogle af de andres forældre i dag. Som du ved, er der jo ikke så mange fra de andre faktioner, der har skiftet hertil, men alle deres forældre kom og besøgte dem.

En af pigerne er fra Intelligentsia, og både hun og hendes forældre er rigtig flinke, så jeg tror på, at du også har mødt en masse flinke mennesker.

Er det svært at vænne sig til?

Er det mærkeligt at gå dag ud og dag ind uden os?

Nogle dage ville jeg ønske, at du var her sammen med mig. Du ved, lige som vi altid snakkede om, da vi var små. Det var inden, du fandt ud af, at det måske ikke var her, du hørte til. Dengang vi var sikre på, at vi skulle blive sammen resten af vores liv. Dengang vi snakkede om, hvordan vi ville klare introduktionsprogrammet sammen. Men jeg ender altid med at få dårlig samvittighed.

For jeg ønsker jo ikke, at du skulle have valgt at blive for min skyld.

Hvad fortalte egnethedsprøven dig? Var det den, der overbeviste dig om, at du skulle skifte? Det var aldrig noget, vi snakkede om, men jeg spekulerer tit på, om det var noget, du var klar over længe. At du ville skifte. Eller var du stadig i tvivl lige ind til prøven? Var du stadig i tvivl, da du skulle vælge?

Jeg var det ikke. Jeg har altid vist, at det er her, jeg hører til, og det var også det, egnethedsprøven fortalte mig. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg gik mod den grå sten, som dit blod aldrig ramte.

Cathryn, jeg savner dig sådan. Jeg ved godt, at det ikke er rigtigt at mig, men jeg kan ikke lade være. Du er trods alt min søster, og du har været her hele mit liv. Men når jeg savner dig allermest, tænker jeg bare tilbage på alle vores hyggelige stunder sammen eller minder mig selv om, at du sikkert er rigtig glad der, hvor du er nu.

Jeg bliver selv helt glad, når jeg forestiller mig dig. Du sidder sikkert med et par briller på din fine næse, som er stukket ned i en rigtig tyk bog, jeg aldrig ville være kommet igennem. Jeg forestiller mig i hvert fald, at du er glad, og det er nok til, at min dag bliver lidt bedre, selvom her er lidt tomt uden dig.

Jeg glæder mig sådan til at se dig igen.

Kan du huske Marissa? Hende der boede næsten lige ved siden af os? Det er jeg sikker på, at du kan. Men som du måske husker, valgte hun også at blive. Hun har lige været forbi for at sige, at vi skal spise, så jeg må hellere stoppe her. Jeg kan jo heller ikke blive ved at plage dig med mine ligegyldige tanker.

Du ved vist lige så godt som jeg, at du aldrig får dette brev at se. Jeg har ingen mulighed for at give dig det. Men det hjælper at skrive til dig. Også selvom du ikke læser det, jeg skriver. Jeg har brug for at snakke med dig.

Jeg ved også godt, at jeg ikke har mulighed for at besøge dig, nu hvor jeg selv er i gang med mit eget introduktionsprogram, men jeg ville bare sådan ønske, at jeg kunne. Jeg er ikke ked af at være her, men nogle gange mangler du.

Jeg elsker dig Cath. Hav det godt til vi ses.

Din Caroline.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...