Love to death { A Harry Styles Fanfic }

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 28 maj 2014
  • Status: Igang
*TJEK TRAILER* Folk er i chok, da den 19 årig Elizabeth Sanders bliver fundet brutalt myrdet og efterladt, tæt på det nedlagte hotel i udkanten af London. Rygter bliver hurtigt spredt, og folk ved ikke længere hvad de skal tro. Hvem dræbte hende? Hvorfor? Hvordan? Spørgsmål som disse, modtager Elizabeths bedsteveninde, Catelyn Harries, op til flere gange om dagen. Men hun har ingen svar. Hun var der ikke selv, og ved hverken hvem der dræbte hendes elskede anden halvdel eller hvorfor. Alt hun har, er et tomt hul i brystet. Hun tilbringer hver evig eneste dag, på hendes værelse. Indelukket og fortabt. Ensom og Alene. Men alt ændres da hun møder den mystiske Harry Styles. Harry vender op og ned på hendes liv, og får hende hurtigt til at glemme alt om hende hun engang tilbragt dag og nat med at tænke på. Men er hun klar til at give slip? Og hvem stod egentlig bag Elizabeths død? Find ud af det, og meget mere i 'Love To Dead { A Harry Styles Fanfic }'

74Likes
41Kommentarer
2838Visninger
AA

3. ✖️ Cat, not Catelyn ✖️

 


"Trouble is my middle name." ~ Harry Styles.

"Harry, forfanden - fokus!" Endnu en gang skældte klassens sure lærer, Mr. McKendly, mig ud. Det var tredje gang, inden for den sidste halve time. Jeg kunne ikke gøre for det - mine tanker var et andet sted. Jeg havde så fandens svært ved at koncentrere mig fortiden. Jeg kunne ikke selv bestemme over mine tanker. Jeg var magtesløs i situation som denne. Folk tænker altid at jeg gør det med vilje. At jeg prøver at bevarer mit 'badboy-image'. Sandheden er nok, at jeg ikke gør det med vilje. Jeg er ikke en såkaldt badboy for sjov. Det er vel bare sådan jeg er. Springer fra fest til fest, pige til pige. Jeg er født sådan. Jeg ville nu heller ikke ligefrem ændre det, for hvem vil ikke gerne have flere piger hængende efter sig? Piger, som ikke er ude på andet end at komme i seng med mig. Hvem ville flygte fra det? 

"Undskyld" mumlede jeg. Alles blikke, som havde været rettet mod mig, blev hurtigt rettet tilbage på tavlen. Mit blik fandt mit ur, som viste at der, heldigvis, kun var 5 minutter tilbage af timen. 5 minutter tilbage i helved. 

Mr. McKendly fortsatte hans evige lange tale om jordens indre kerne. Hvorfor vi skulle have om det igen, eftersom vi havde en langt projekt om det i de mindre klasser, er mig en gåde. Muligvis fordi skolen er gået tør for ubrugte idéer til at pine os med. Dog ville jeg langt hellere have om jordens indre kerne igen, end anden verdenskrig. For shit et langt og dødsygt emne - Gu' fanden om jeg går igennem det igen.

            ✖️

Klokken havde endelig ringet ud til spise pause, efter utallige lange, pinefulde minutter i klassen. Jeg havde fundet min sædvanlige plads i skolens kantine, sammen med resten af drengene. Både Liam og Zayn sad med hver deres tøs på skødes, mens Niall og Louis sad og grinte hysterisk - med mad i munden, for at det ikke skal være løgn. Jeg sad selv bare og betragtede elev efter elev komme ind i kantinen. Efter så mange år, bliver jeg stadig overrasket hver dag, over hvor mange ens personer der går på skolen. Folk ligner hinanden mere og mere, for hver dag der går. Det er ærlig talt virkelig kedeligt at se på. Skolen mangler noget specielt. Noget - eller nogen - der skiller sig ud. En pige som Elizabeth Sanders. Skolen mangler hende. Hun lyste altid skolen op. Fik folk til at smile, bare ved at hun selv gjorde det. Alle elskede hende. Hun var nok hvad man ville kalde 'skolens dronning', men på den gode måde. Hun hjalp folk så godt som overhovedet muligt. Hende og Catelyn Harries var et umage par. Elizabeth var en høj, mørkhåret pige, mens Catelyn var en lille, spinkel blondine. Alligevel passede de så godt sammen. Selvom jeg hverken kendte dem personligt eller havde snakket med Catelyn før, vidste jeg stadig at de var som søstre for hinanden. Jeg havde dog vekslet et par ord - og en del kys - men Elizabeth gennem årene. Catelyn var mindre tilbageholdende til fester, hvilket nok også havde gjort, at flere folk på skolen ikke kendte hende, selvom hun var Elizabeths bedsteveninde. Med i alt 1200 elever på skolen, var alle selvfølgelig ikke lige populære.

Folk kendte til Mig, Zayn, Liam, Louis og Niall, af - for det meste - festelige årsager. Vi var til alle fester, hvis vi ikke selv holdte en den dag. Vi kom tit for sent i skolen, på grund af vores vilde drukture weekenden inden, eller af dovenskab. Vi spillede alle på skolens fodbold hold, hvilket også havde hævet os en del i skolens monarki.

Folk kendte Elizabeth af alle årsager. Hun var, som nævnt, elsket af alle. Alle kendte hende, alle snakkede om hende, alle ville enten have hende eller være hende - alt efter køn. Hun festede også meget, ikke lige så meget som os, men tæt på. Alligevel formåede hun at score topkarakterer, og komme til tiden hver dag.  Noget jeg altid havde beundret hende for, i det skjulte. 

Få kendte Catelyn. Selv med hendes utallige chancer for at blive populær, havde hun endnu ikke grebet en eneste. Jeg havde i lang tid overvejet, om hun gjorde det med vilje, men efter nogle år gik det op for mig, at det bare var sådan hun var. Stille og tilbageholdende. Og så fandens smuk. Selvom jeg havde kysset et par gange med hendes bedsteveninde, havde det aldrig holdt mig fra, at have en lille ting for Catelyn. Hun var på en måde så normal og anerledes,  på samme tid. Noget omkring hende fangede mig, ved første blik. Vi havde aldrig ført en samtale, men alligevel vidste jeg så meget om hende. Jeg var ikke besat af hende, misforstå mig ikke. Hun var bare så speciel på en fandens tiltrækkende måde.

I undre jer sikkert over, at jeg slet ikke er kommet ind på Elizabeths død, men for at være ærlig, skræmmer det mig en smule. Ikke det at snakke om døden, men Elizabeth kendte alles hemmeligheder, ligemeget om man selv havde fortalt hende dem. Hun havde noget på alle. Selvom hun var så sød og uimodståelig, var hun virkelig også en djævel sendt fra helved, en gang imellem. Vi havde, i vores korte bekendtskab med hinanden, været oppe og skændes et par gange, på grund af vores begges stædighed. Vi kendte stadigvæk ikke hinanden særlig godt personligt, men alligevel havde hun noget på mig, som kunne få mig til at adlyde hende hvert sekund. Drengene kendte ikke engang til det - for hvorfor skulle de egentlig det? De ravede ikke dem på nogen som helst måde. 

✖️

Skolens, efterhånden slidte, klokke ringede endelig, og erklærede at vi nu havde fri. Et lettet suk røg over min læber, imens jeg begyndte at pakke min ting i min taske. Jeg trængte virkelige til en smøg og noget luft, eftersom vores klasse havde været så heldige at få det mindste lokale, med kun to vinduer, i starten af året. Det var virkelig som om lærene hadede os. 

Jeg slentrede ud af klassen, sammen med de andre elever, som var mindst lige så trætte som mig. Shit hvor ville jeg hellere bruge tid på at drikke mig i hegnet og score nogle tøser, end dette lort. Hvorfor min forældre tvinger mig til at gå i skole, når de alligevel er ligeglade med mig, har tit undret mig. Det rørte dem ikke når jeg kom hjem klokken lort, døddrukken og høj på alle slags stoffer som jeg lige kunne få fat på, eller med en blondine med store patter klistret op af mig. Det var nok også en af grundene til at jeg fandt mit eget sted med Louis - mine forældre kunne ikke være mere ligeglade med mig.

"Oh, undskyld" stammede end lille, stille stemme, inden det gik op for mig, at jeg var stødt sammen med en person. 

"Det er oka- hey, har jeg ikke set dig før?" Vores øjne mødtes hurtigt, og jeg kunne hurtigt se hvem det var. Catelyn. Dog var hendes øjne en anelse mere røde end de plejede, nok på grund af fundet på Elizabeths lig. Hun var en hel anden person. Helt ødelagt og lille. Jeg fik en underlig trang, til at kramme hende. Bare knuge hende ind til mig, og lade hende græde ud. Det havde hun vist brug for.

"Eh, det ved jeg ikke.. Har du?" hendes stemme var så kær. Så lille og skrøbelig, men alligevel stærk og selvsikker. Jeg smilte kort til hende. 

"Er du ikke Elizabeth Sanders' veninde?" Jeg holdte en kort pause, for igen at begynde. "Catelyn Harries?" Jeg løftede kort mit ene øjenbryn, for at kigge på hende med en lumsk smil. Hun var da så fandens tiltrækkende, selv med hendes røde øjne. Jeg burde nok ikke tænke sådan om hende, da hendes bedsteveninde næsten lige er blevet fundet død, men jeg kunne bare ikke lade vær. Jeg savnede også selv Elizabeth - selv med vores minimale kendskab til hinanden. Her var helt mærkeligt uden hende. Det var tydeligt at mærke, at hun manglede.

Catelyn rømmede sig kort. "Cat" rettede hun. Jeg kunne ikke stoppe det smil, som var ved at komme frem på min læber. Selvfølgelig ville hun helst blive kaldt Cat - det var sikkert Elizabeth som havde fundet på det. 

"Når, ja - selvfølgelig" mumlede jeg, en anelse genert, imens jeg kørte en hånd igennem mine store krøller. Det var ikke tit jeg blev genert, så jeg var virkelig dårlig til at tackle det. Misforstå mig ikke, jeg er ikke forelsket i hende - der er bare et eller andet ved hende, som tiltrækker mig. Både seksuelt og personligt.

"Jeg må heller komme videre. Fodbold træningen kalder" var det bedste jeg lige kunne finde på, inde jeg sendte hende et smil og vendte om for at gå mod banen. Jeg kunne stadig mærke hendes øjne i nakken, da jeg var nået halvt ned af gangen, så jeg vendte mig om, for igen at måde hendes blik. Ingen af os sagde noget eller kiggede væk. Vi stod bare der. Ingen af os brød blikket i nogle sekunder. Det var egentlig meget rart - uheldig at jeg ikke havde tid til at stå her, og kigge ind i hendes smukke blå øjne. Hun var som en engel. En smuk engel, med hendes lange lysehår og krystal blå øjne, som var så fangende, som noget overhovedet kunne være.

Jeg smilte til hende, og fik hurtigt et smil tilbage. "Vi ses, Cate-" Jeg stoppede mig selv. "-Cat. Vi ses, Cat" Grinede jeg, inden jeg fortsatte udenfor til de andre drenge, som stod og ventede på mig - klar til at spille noget bold. 

 

✖️

Årh, hvor har jeg det dårligt med mig selv.. 

Jeg lovede et kapitel lige så snart jeg kom hjem, men se nu?

Det er alligevel et stykke tid siden jeg kom hjem

ih altså

 

men som undskyldning blev kapitlet en del længere, end jeg havde regnet med <33

HÅBER I KAN LIDE DET!

og ja, jeg ved godt at det ikke er så spændende endnu, men det bliver det!

historien skal jo lige have en indledning :))

skriv meget gerne en kommentar om hvad i synes,

da det hjælper mig meget med at skrive :))

(kapitlet er ikke rettet igennem, da i skulle have det hurtigst muligt)

 

xx Celina

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...