What if - Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Hvad hvis alt havde ændret sig? Hvis intet af dette her var sket, og hvis jeg havde valgt anderledes? Ja hvad hvis jeg havde gjort som mine forældre havde håbet på, og havde valgt puritanerne? Ville Four og jeg så stadig være på flugt?

46Likes
11Kommentarer
2125Visninger

2. What if


”Løb Tris.” Four’s stemme fik mig ud af den trance jeg var i. Endnu en gang var jeg endt i mine egne tanker, og endnu engang var de rettet mod min familie. Den familie jeg nu næsten havde mistet. Kun min bror, Caleb, havde jeg tilbage. Begge mine forældre var døde, endda på selv samme dag, efter at de begge var blevet skudt, i kampen om, at jeg derfor ville kunne være i live.

”Tris!” Da mit navn blev kaldt for anden gang, vidste jeg, at jeg blev nødt til at reagere.
Uden at tænke over hvad jeg gjorde, satte jeg i løb, mens jeg rettede mit blik fremad.

Four løb et stykke foran mig, men kiggede dog ihærdigt i min retning. Som ville han ikke fortsætte hvis ikke jeg var med.

Hvad vi helt præcist løb fra, var stadig ukendt for mig. Alligevel løb jeg.

”Duk dig,” sagde en ny stemme, der tilhørte min bror Caleb. Igen gjorde jeg som jeg blev bedt om, uden at vide hvad jeg uden videre skulle mig dukke for.
Men ved at jeg skulle undvige hvad end det var, resulterede det også i, at jeg stoppede op.
En stærk arm greb fat i min hånd, og fik derefter revet mig med sig.

”Der er ingen tid at spilde, Beatrice.” Four var åbenbart kommet tilbage efter mig, da det igen var hans stemme jeg kunne høre for mig. ”De er lige bag os.”

Hvem var bag os? Endnu en gang vidst jeg ikke hvad der skete omkring mig.
Og da jeg vendte mig om for at kigge mig omkring, skiftede omgivelserne om mig.
Fours greb var heller ikke længere at mærke om min arm.

Først kunne jeg ikke rigtigt registrere hvad der var sket, men da noget på mit ben begyndte at brænde så jeg nu de nye omgivelser jeg befandt mig i. En brændende skov. Og ikke hvilken som helst skov. Den skov Four og jeg havde opholdt i, efter at være flygtet fra Skytsenglene og dets ledere. De ledere som havde forrådt os alle, og som var gået bag om ryggen på folket i vores lejr.

”Jeg er lige glad med om du elsker hende.” En dyb utydelig stemme, jeg ikke mindedes at have hørt før, snakkede et stykke fra mig.

”Men-”

”Gør det af med hende. Koste hvad det vil.” Et suk hørtes fra en anden person. Altså var det to personer der havde gang i en samtale. En samtale der omhandlede en pige tydeligvis. Men hvem?

”Four, jeg mener det. Hvis du ikke gør det af med Tris, gør jeg det af med hende. Og med dig.” Four… Var Four indblandet i dette?

Et strejf af frygt ramte mig som stor mur, og da en forsigtig hånd lagde sig på min skulder, vendte jeg mig hurtigt om af ren refleks. Foran mig stod Four – den mand jeg elskede, og havde lært at elske, trods de hårde ting vi havde været igennem sammen.

”Jeg er ked af det, Tris. Men det er for dit eget bedste.” Frem fra sin lomme trak han en kniv. En af de selv samme knive, som han i sin tid, mens jeg stadig var i oplæring, havde kastet efter mig, efter at jeg havde været ”skydeskive”.

”Four! Nej!” Panisk prøvede jeg på at stoppe ham, men da jeg fangede hans blik, vidste jeg med det samme, at der intet var at gøre.
Han kiggede på mig, med et udtryk der var så trist og sørgmodigt, at tårer hurtigt formede sig i mine øjenkroge.

Elskede han mig slet ikke? Og hvad mente han med at det var for mit eget bedste?

”Jeg elsker dig, Tobias,” sagde jeg sagte, og brugte dertil også hans rigtigt fornavn. Det plejede at have en positiv effekt på ham, og plejede at kunne få ham til at fokusere.
Dertil troede jeg også, at det virkede i denne situation, for kort tid efter kunne jeg ham høre sige noget til mig. 

”Jeg el-” mere nåede dog ikke ud af hans mund, da et skød lød, og Four lå på jorden foran mig, med kniven i hånden. Bag ham stod en mørkklædt mand, og holdt en pistol rettet mod mig.
Hvis ikke jeg tog meget fejl, var det manden der tidligere havde snakket med Four.

En enkelt tåre løb ned af min kind, over synet af ham der lå, helt livløs, foran mig.

”Der er ingen grund til at græde, Beatrice Prior. I vil snart blive forenet igen – I døden. Hvor alle de andre Divergents også vil være at finde.” Et ondskabsfuldt grin undslap hans læber, inden et klik hørtes og alt sortnede.


”Tris. Tris… Beatrice.” Et par arme lagde sig om mine krop, og trak mig ind til sig. ”Shh… Det er ikke virkeligt. Du var i simulation, husker du nok. Det var alle ting der ikke sker eller vil komme til at ske. Det lader jeg ikke ske mod dig.” Forsigtigt lagde et par læber sig så mod min pande, inden jeg kiggede ind i et par genkendelige øjne. Four’s.

”Du…”

”Jeg døde. Det ved jeg. Jeg så det hele på skærmen. Ligesom jeg plejer.” Han sukkede kort.
”Og jeg er ked af, at jeg fik dig til at gennemgå det endnu en gang, men-”

”Men du er sikker på, at det i sidste ende vil kunne hjælpe os, hvis vi begge lærer at erkende og indse vores største frygt, og at vi på den måde vil blive stærkere.” Et lille smil viste sig på mine læber. ”Jeg ved at du bare ville hjælpe.”

Four og jeg havde gennemgået en fase de sidste par uger, efter begge at have været flygtet fra Skytsenglene. En fase der bestod i, at vi begge skulle ind i vores verden af frygt igen, for at lære, at overvinde vores frygt, sådan at vi en dag ville kunne stå ansigt til ansigt med de øverste hoveder fra Intelligentsia.

”Der kommer ikke til at ske dig noget. Ikke så længe jeg stadig er i live.” Denne gang var det hans tur til at smile. ”Du ved jeg vil beskytte dig, også selvom jeg selv skulle lade livet for at du ville leve.”

Jeg nikkede, inden jeg valgte at presse mine læber mod hans.

Godt nok var vi begge på flugt, men måske en verden ved Four’s side, var bedre end en verden i Puritanernes miljø?

Alligevel håbede vi vel bare begge på, at tiderne snart ville ændre sig, og at øverste magten en dag ville se bunden af dette, og komme på bedre tanker.

Dog tvivlede jeg.

Alt vi var til dem var ballade. Vi var Divergents. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...