Vareulvens Time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
(Dette er 2'eren, så hvis I ikke har læst Vampyrblod, så ville jeg stærkt andbefale at I læste den først.) Allison skal nu ikke mindst prøve at finde ud af hvordan hendes nye krop virker, men hun skal også stå ansigt til ansigt med nye udfordringer. Nogle af dem går langt tilbage, andre er blandt hendes egen familie. Mange års lange stridigheder bliver pludselig hende og Damons ansvar, men kan man virkelig forvente at de næste generationer redder tingene ud? Og er det overhovedet muligt?

3Likes
9Kommentarer
431Visninger
AA

7. Synerne

”Pete kørte forbi hendes hus, hun svare ikke, så han tog ekstranøglen og låste sig ind. Anna er ikke… i live mere.” sagde Mason. Jeg åbnede munden for at sige noget, men ikke en lyd kom over mine læber. Jeg bed mig i læben.

”Jeg så det Mason…” hviskede jeg og hvis jeg kunne græde, så havde jeg gjort det. Mason trak mig ind til sig.

”Pete er på vej hjem.” sagde Mason. Jeg nikkede.

”Ved Damon at…” Mason rystede på hovedet.

”Nej, jeg har ikke sagt det endnu.” jeg hørte pludselig Pete køre ind på parkeringspladsen. Mason gik ud for at velkomme ham. Jeg så efter ham da han åbnede døren. Pludselig fløj han igennem rummet. Han ramte bagvæggen med et brag.

”Mason!” skreg jeg og så op på Pete. Han drejede nu sin opmærksomhed imod mig.

”Pete!? Hvad laver du?” pludselig lagde jeg mærke til hans øjne. De var helt sorte. Noget var helt galt.

”Andrew!” skreg jeg. Han kom løbende ned af trappen. Pete så ikke engang på Andrew, han så direkte på mig.

”Andrew hans øjne er helt sorte.” Damon kom ned lige bag ham. De så begge på Mason, som langsomt kom på benene.

”En alfa- ordre? Det er umuligt.” jeg afværgede Petes første angreb, man gik direkte efter min strube, men jeg slog hans hånd til side.

”Okay… hvad er en alfa- ordre?” spurgte jeg gispende Andrew, da Pete endnu engang kastede sig over mig, og jeg undveg kun med nød og næppe. Han væltede ind i bordet og slog vasen og bordet i stykker.

”En alfa- ordre er en ordre udgivet af alfaén, men det er kun en vareulv fra Gregors- familien der kan være alfa. Når alfaordren først er givet, så er der ingenting man kan gøre ved det.” sagde Andrew og løb ned af trappen. Han kastede sig over Pete. Han kæmpede for at komme fri, men jeg greb fat om hans ben så han ikke kunne sparke andre. Mason var efterhånden kommet på benene.

”Bind ham fast til trappen.” sagde Mason og løb ud i køkkenet, han kom tilbage med et reb. Vi bandt hans hænder og fødder sammen før vi igen bandt det fast til trappen.

”Okay.” sagde jeg stakåndet.

”Er der nogen der vil forklare mig hvad der lige skete?” Andrew undersøgte Pete.

”En eller anden fra Gregors- familien, som vel og mærke er vareulv, har givet ham en alfa- ordre.” jeg tog mit til hovedet. Et billede dukkede op.

Jeg stod på græsset. Pete var lige kommet ud af døren, han snakkede med Mason. Pludselig kom en mand væltende ud af busken. Han kastede sig over Pete.

”Jeg er alfa nu! Og du skal gøre noget for mig, du skal tage hjem til din lille familie, og så skal du dræbe alle vampyrerne.” sagde han og hans øjne skinnede gulligt. Pludselig blev Petes øjne sorte. Manden var den samme som havde slået Anna ihjel.

Billedet forsvandt.

”Jeg ved hvem der gav ham alfa- ordren.” Andrew så på mig med undrende øjne.

”Hvem?” jeg fik en ide, men et løb jeg op på mit værelse og hentede det billede Andrew for lang tid siden havde givet mig. Det billede med alle vores familiemedlemmer.

”Han er her ikke?” konstaterede jeg. Andrew så på Mason. De udvekslede korte blikke.

”Hvad?” Mason løb udenfor, han kom tilbage med et af de billeder der havde hængt i hans gang i Lost Spring, vi havde ikke fået dem hængt op endnu.

”Var det ham her?” jeg så på billedet. Det var helt sikkert ham, hans sorte hår og den mørkglødede hud, var ikke til at tage fejl af.

”Ja, det var ham.” Andrew gispede.

”Hvem er det?” Spurgte Damon. Andrew så på Pete, han snappede efter Mason selvom han stod langt væk.

”Det her er Samuel. Samuel Gregors.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...