Vareulvens Time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
(Dette er 2'eren, så hvis I ikke har læst Vampyrblod, så ville jeg stærkt andbefale at I læste den først.) Allison skal nu ikke mindst prøve at finde ud af hvordan hendes nye krop virker, men hun skal også stå ansigt til ansigt med nye udfordringer. Nogle af dem går langt tilbage, andre er blandt hendes egen familie. Mange års lange stridigheder bliver pludselig hende og Damons ansvar, men kan man virkelig forvente at de næste generationer redder tingene ud? Og er det overhovedet muligt?

3Likes
9Kommentarer
430Visninger
AA

3. Samuel Gregors

Det lille lyseblå hus lå foran mig. Det mindede mig om mit gamle hus. Det var længe siden. Jeg havde også boet her i byen, men det var længe siden jeg var blevet smidt ud herfra. Jeg kunne hører hende bevæge sig i det lille hus. Hun snakkede med sig selv. Typisk.

Jeg listede op til døren, hvor jeg ringede på. Hun kom ud til døren. Gad vide hvordan hun ville reagere når hun så mig? Døren blev åbnet. Hendes hjerte begyndte at slå hurtigere.

”Hej Anna.” sagde jeg og maste mig ind. Hun prøvede forgæves at skubbe mig ud, men hvad kunne hun gøre?

”Samuel!” jeg tog fat om hendes arme og kastede hende ind i stuen. Hun væltede en lampe på vejen. Den faldt ned og ramte jorden med et brag. De mange glasskår ramte jorden.

”Jeg ville virkelig ønske at der var en anden måde at ende vores lange venskab på.” sagde jeg og kunne mærke mine tænder blive længere.

”Vi var aldrig venner.” sagde hun. Hun måbede da hun så hvordan mine tænder og læber langsomt forvandlede sig.

”Hvordan… Hvordan kan du…” begyndte hun.

”Hvordan kan jeg kontrollere forvandlingen? Ser du, det er en alfa ting, noget du aldrig vil forstå.” sagde jeg og åbnede munden.

”Du er ikke alfa, og det bliver du aldrig!” hvæsede hun skrækslagent.

”Nej sandt nok, men alfa, det bliver jeg. Vidste du at det kun er Gregors- vareulve der kan være alfaér? Jeg mangler bare den lille dreng og hans mor, ud over dem, så er jeg den eneste Gregors- vareulv.” Anna gispede og prøvede at fordøje det jeg havde sagt.

”Du myrdede alle Gregors- medlemmerne?” jeg nikkede, og trak på skulderen.

”Det var kun fire, så virkeligt, det er ikke nogen stor bedrift. De havde slet ingenting med hindanden at gøre, jeg har endda været helt i Asien for at finde en af dem.” Anna måbede. Jeg smilede, hun vidste hvordan hun skulle holde mig beskæftiget.

”Når men jeg er virkelig nødt til at få dem hertil, og siden du er den der har kontakt til de fleste, så er din begravelse jo en fantastisk anledning.” sagde jeg og bed ud efter hendes strube. Hun nåde knap at skrige før jeg lukkede kæberne omkring hendes hals. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...