Vareulvens Time

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2014
  • Opdateret: 14 apr. 2014
  • Status: Igang
(Dette er 2'eren, så hvis I ikke har læst Vampyrblod, så ville jeg stærkt andbefale at I læste den først.) Allison skal nu ikke mindst prøve at finde ud af hvordan hendes nye krop virker, men hun skal også stå ansigt til ansigt med nye udfordringer. Nogle af dem går langt tilbage, andre er blandt hendes egen familie. Mange års lange stridigheder bliver pludselig hende og Damons ansvar, men kan man virkelig forvente at de næste generationer redder tingene ud? Og er det overhovedet muligt?

3Likes
9Kommentarer
436Visninger
AA

1. En Søgen

Det var som om min krop svævede et sted imellem liv og død. Som om den ikke kunne finde ud f om den skulle give op, eller blive ved. Smerten var næsten ubærlig. Stemmerne rundt omkring mig, forsøgte alle sammen at fortælle mig hvad jeg skulle gøre, at jeg skulle trække vejret. Jeg hev anstrengt luften ned i mine lunger. Lyset trængte sig brutalt og ubehændigt ind imellem mine øjenlåg. 

"Velkommen til den anden side." stemmen der sagde det, var så bekendt, og alligevel så fremmed. JEg så op på Mason. Han smilede. 

*** 

 

Jeg snusede diskret til luften. Lugten af mennesker og sved blandede sig med hindanden. Deres duft blændede ind i mængden, og det var svært at skelne de forskellige dufte fra hindanden.  

”Hvad kan jeg så gøre for dig?” spurgte en servitrice behjælpeligt. Jeg smed armene op på bordet og så på hende. Hun var menneske.

”Kan du fortælle mig hvor jeg kan finde de her to?” hun kiggede på billedet, som jeg havde skubbet over bordet. Billedet forestillede to børn, det ene havde langt rødkrøllet hår, og det andet end lidt mørkere hårfarve, og kortklippet.

”Jeg ved ikke hvem drengen er. Og desværre, jeg kunne også godt tænke mig at vide hvor hun er?” sagde servitricen og vendte sig om for at stille nogle glas på plads.

”Ved du hvor hun kunne være taget hen.” servitricen hældte en øl op og serverede den til en anden mand.

”Jeg ved ikke andet end at hun lige kom her til, for så at forsvinde, men du må endelig sige det hvis du finder ud af noget andet.” sagde hun.

”Hvad er dit navn?” spurgte jeg indsmigrende, hvis hun vidste noget, så måtte jeg vide det.

”Bree.” sagde hun med et smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...