I Want You to Want Me | Nash Grier & Cameron Dallas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2014
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Mød Cassie Lee: en sød, smuk og helt igennem fantastisk pige. Efter en hård barndom, der medførte en masse udfordringer og en hel del problemer hos hende, har hun fundet vejen til glæde igen. At flytte til en ny by virkede dengang som en dårlig idé, men hun tog chancen. Tingene blev bedre og Cassie blev til et helt nyt menneske. Ved at flytte fik hun ikke kun et nyt liv, men også nye venner – deriblandt hendes bedste ven Nash, der aldrig fejler når det kommer til at få hende til at smile. Han kender til Cassies fortid og han er altid klar til at gribe hende, hvis hun skulle falde igen. Dog har Nash en hemmelighed: Han er dybt forelsket i Cassie. Han ved at hun aldrig vil kunne se ham som mere end en ven, hvilket er derfor at han stadig har sine følelser for hende gemt. Dog ændrer Nash strategi, når en anden fyr pludselig kommer ind i billedet og charmerer sig ind hos Cassie. Problemet er bare at det ikke er en helt tilfældig fyr. Det er Cameron Dallas, Nashs tideligere bedste ven.

81Likes
83Kommentarer
13212Visninger
AA

10. When Is He Picking You Up?

Nashs synsvinkel

 

”Cameron?”

Jeg var overrasket over at jeg overhovedet kunne tale, for jeg havde ikke just regnet med, at jeg kunne fremstamme en eneste lyd. Cassies ord kom bag på mig – det var et chok i sig selv. Det at hun så nævner Cameron, var nok det jeg havde sværest ved at håndtere og det var også det der havde fået mig til at tvivle på, om hvorvidt jeg kunne tale eller ej.

Cassie nikkede, med blikket rettet ned mod jorden. Hun ved at det her går mig på.

”Men jeg kan være sammen torsdag.” Hun løftede hovedet og gav mig et anstrengt forsøg på et smil.

Jeg løftede blot et øjenbryn inden jeg tvang en latter ud. ”Okay så,”

Jeg ville på ingen måde have, at hun skulle tro jeg var super pissed (selvom det egentlig er lige præcis hvad jeg er) så fra min side af, skulle det bare handle om at smile indtil hun var ude af syne. Jeg ville ikke have, at hun skulle tro min verden vil gå under, bare på grund af at hun skal ud med min tidligere bedste ven.

Dog fik det mit hjerte til at hamre og mit hoved til at gøre ondt. Cassie betyder alt for mig, og mine følelser for hende er stærke. De er så stærke at det skræmmer mig. Hun er min bedste ven, men hun er ikke mere end det. Det faktum at hun nu prioriterer en anden før mig viser også, at hun ikke føler det samme. Jeg ville bare ønske at hun gjorde.

Jeg kom ud af mine tanker, da Cassie rykkede på sig. Mit blik gled hen på hendes ansigt og hun kiggede på mig forsigtige øjne.

”Vil du følges hjem?”

Jeg nikkede kort og gav hende et lille smil, inden jeg svang min taske over skulderen og begyndte at gå. Cassie gik et par skridt bag mig, og sagde ikke rigtig noget. Jeg havde ikke noget imod stilheden. Selvfølgelig hader jeg akavet stilhed mellem Cassie og jeg – det har jeg altid gjort. Men lige nu gjorde det ikke så meget, det betød nemlig kun, at jeg kunne være alene med mine tanker.

Vi nåede hovedudgangen og før jeg vidste det havde jeg åbnet døren for Cassie, præcis som jeg plejer at gøre. Hun gav mig et lille smil og mumlede tak, inden hun gik under min arm og forbi mig.

Den kølige brise udenfor føltes dejlig imod mit varme ansigt, men den gav mig også kuldegysninger hele vejen op ad mine arme, hvilket resulterede i, at jeg trak min hættetrøje hen over hovedet. Cassie så også ud til at fryse, da hun lige så stille lynede sin jakke og trak ærmerne ned over sine små hænder.

Lige nu vidste jeg ikke om jeg skulle sige noget eller lade hende sige noget først. Jeg vidste heller ikke om jeg er komplet åndssvag over et dilemma som dette, eller om jeg bare er lige så sær som jeg plejer at være.

”Så…” startede jeg ud, uden rigtigt at tænke mig om.

Cassie drejede hovedet og kiggede op på mig.

”Hvilken film skal dig og Cameron se?”

Lige så snart ordne havde forladt min mund, havde jeg lyst til at trække dem tilbage.

Det kunne jeg dog ikke, hvilket egentlig kun betød at jeg stod tilbage med den største trang til at slå mig selv direkte i ansigtet.

”Vi har ikke aftalt noget, så det tror jeg vi finder ud af når vi kommer hen til biografen.” kom det fra Cassie, med et skuldertræk.

Før jeg vidste det forlod endnu et spørgsmål mine læber. ”Hvad tid henter han dig?”

Cassie kiggede endnu en gang på mig, med et underligt blik.

”Hvis han altså henter dig. Gør han det?”

Trangen til at slå mig selv i ansigtet vendte tilbage.

Cassie smilede dog kort, inden hun lod det underlige blik gå og svarede på mine bizarre spørgsmål. ”Han henter mig halv syv.”

Jeg nikkede, i takt med at jeg forsøgte at forestille mig Cassie sammen med Cameron.

Jeg kneb øjnene sammen, da jeg ikke helt brød mig om den tanke.

”Er du okay?” Lyden af Cassies spørgsmål fik mig til at spærre øjnene op.

Jeg havde rent faktisk lavet et fjæs, der beskrev hvad jeg synes om Cameron med Cassie, og ikke nok med det, så havde hun også kigget på mig mens jeg lavede det.

Jeg slår bogstaveligtalt snart mig selv i hovedet.

”Ja ja,” mumlede jeg, inden jeg begyndte at grine.

Mit grin smittede og Cassie begyndte lige så stille også at grine.

Egentlig grinede jeg kun fordi at jeg var dybt åndssvag, men fordi Cassie også grinede, blev jeg ved. Hendes latter fik hele min mave til at snurre rundt, og den gjorde mig næsten helt varm indeni.

”Jeg elsker dit grin, ” kom det fra Cassie, da vi lige så stille var stoppet med at grine.

Vi drejede rundt om hjørnet og gik nu på den vej, hvor Cassies hus ligger.

Jeg rynkede mine øjenbryn over hendes pludselige kommentar, og lukkede et lille grin ud. ”Virkelig?”

Hun nikkede blot, inden hun kiggede ned på hendes sko, hvorefter hun kiggede ligeud.

Jeg gjorde det samme, og lod min tunge fugte mine læber, inden jeg kiggede på Cassie, som jeg kunne se i øjenkrogen. Hendes flotte brune hår hang ned over hendes skuldre på en næsten elegant måde.

Hun er helt igennem smuk at se på. Hendes ansigt er perfekt ned til sidste detalje og hendes krop er slank og flot. Selve Cassies personlighed er også smuk.

Hun lagde sine øjne på mig, inden hun vendte sig om og begyndte at gå baglens indtil hun få skridt senere hen stoppede op. Jeg kiggede rundt i omgivelserne og indså at vi var ude foran hendes hus.

”Vi ses,” kom det fra Cassie, inden hun åbnede sine arme og trådte en anelse frem.

Jeg nikkede og gik også fremad, og lagde armene om hende da hun var tæt nok på. Følelsen af hende i mine arme var nok en af de bedste ting der fandtes.

Jeg tog en dyb indånding og kunne dermed dufte den sædvanlige parfume, som hun altid gik med.

Vi trak os kort tid efter fra hinanden og jeg smilede til hende.

”Hyg dig med Cameron.” sagde jeg, da hun stille og roligt begyndte at gå hen mod hovedøren til hendes hus.

”Oh, omkring det!”

Jeg kiggede undrende på Cassie, da hun vandrede hen mod mig igen.

”Jeg vil bare lige være sikker, og du skal svare ærligt på det her. Okay?”

Hun kiggede mig direkte i øjnene med et seriøst blik, hvilket faktisk gjorde mig en smule nervøs. Jeg nikkede blot, og Cassie tog en dyb indånding.

”Er du okay med, at jeg går ud med Cameron?”

Jeg skød begge mine øjenbryn i vejret ved lyden af Cassies spørgsmål. Et voldsomt sug i min mave – der ikke var helt rart – kom frem og jeg forsøgte så godt som muligt, ikke at få det til at påvirke mit ansigtsudtryk.

”Selvfølgelig.”

Jeg har det ikke godt med at lyve overfor Cassie. Det var måske ekstremt dumt at gøre det, men jeg vil lagt hellere gemme sandheden til senere, i stedet for at fortælle hende den nu.

Cassie åndede lettet op, inden et stort smil kom frem på hendes læber.

”Skønt.” smilede hun, inden hun begyndte at gå bagud igen. ”Vi ses i morgen.”

Jeg vinkede farvel og smilede blidt tilbage. Smilet blev ved med at være på mine læber, lige indtil jeg hørte Cassies hoveddør smække.

 

 

Cassies synsvinkel

Jeg fór rundt i mit værelse efter diverse små ting, som jeg syntes at jeg manglede.

Der var omkring en time til at Cameron ville komme og hente mig og alene tanken gjorde mig en smule nervøs.

Jeg havde endnu ikke helt fundet ud af hvad jeg ville have på. Jeg havde heller ikke fundet ud af hvad fanden jeg har tænkt mig at sige eller gøre.

Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg rimelig meget på bar bund.

Jeg småløb hen til mit skab og åbnede det for tiende gang inden for de sidste fem minutter. Jeg havde endnu ikke givet op på idéen om, at der var et eller andet der ville springe i øjnene på mig, lige så snart jeg åbnede skabet.

Jeg roede lidt rundt i mine sweatshirts, tanktops og andre stykker tøj i håb om, at jeg ville kunne finde et eller andet, som ville være perfekt for i aften. Mit blik landede på et par denim jeans, med huller på knæene, hvor der nedenunder lå en sort top.

Jeg hev begge ting ud fra skabet, hvorefter jeg hurtigt fik taget bukserne på, samt toppen. Derefter traskede jeg hen mod mit spejl, hvor jeg skiftevis lagde vægt på det højre og venstre ben.

Cameron og jeg skal jo kun i biografen, hvilket betyder at jeg ikke skal være virkelig fin i tøjet. Dog betyder det også a jeg heller ikke skal se helt ud som jeg gør til hverdag.

Lidt skal man vel gøre ud af sig selv.

Jeg skulle lige til at finde min make-up frem, da min mobil vibrerede og viste Allisons navn på displayet. Af ren automatik lyste jeg op i et smil, inden jeg lod min finger glide hen over skærmen og tog mobilen op til øret.

 

Det er løgn. Fortæl mig at du lyver.

Tonen Allison brugte fik mit smil til at vokse, og jeg brød ud i en latter. Jeg var hurtig til at lægge min hånd over min mund, da emnet egentlig var meget seriøst.

”Jeg mener det. Han sagde at det var helt okay.” kom det fra mig, inden jeg kørte min hånd igennem mit hår.

Min mobil lå på bordet ved siden af mig, hvor Allison var på højtaler, mens jeg selv stod foran spejlet og fik lagt det sidste make-up og fik gjort det sidste ud af mit hår.

Allison og jeg snakkede om Nash. Jeg havde fortalt hende, at jeg spurgte ham hvordan han havde det med Cameron og jeg, siden hun var den der havde sagt, at han kunne lide mig.

Det var altid rart at diskutere disse slags ting og problemer med Allison, da hun er den eneste ven jeg har, som vil kunne forstå det og som vil kunne sætte sig ind i det. Selvfølgelig har jeg også lige lært Emily at kende, og hun vil sikkert også kunne forstå mine problemer og frustrationer, men Allison vil altid være min første prioritet.

Han lyver, Cassie!

Endnu en gang måtte jeg lade et grin forlade min mund, dog kun lavmælt denne gang.

Allison var fuldt ud overbevist om, at Nash var helt væk i mig, mens jeg var mere eller mindre ved at glemme alt om den tanke.

Jeg kastede et enkelt blik på min mobil, og så at klokken nærmede sig halv syv.

”Allison, jeg bliver nødt til at smutte nu,” mumlede jeg, og samlede mobilen op.

Jeg gik tværs over gulvet på mit værelse, hen mod mine sko hvor jeg tog et par sorte støvler.

Okay. Du skal give mig ALLE detaljerne næste gang vi taler sammen!

Jeg smilede over hendes ord og gik med til det hun sagde, hvorefter jeg fik lagt på.

Jeg forlod mit værelse og trampede ned ad trapperne.

Lige som jeg stod i gangen, i gang med at tage mine støvler på, ringede det på døren.

Det kom ikke som et chok for mig, da jeg åbnede døren og så Cameron. Det der kom som et chok var, at han så mere fantastisk ud, end jeg havde regnet med.

Cameron havde heller ikke for fint tøj på. Han havde et par sorte jeans på, og en rødternet skjorte, som virkelig passede ham perfekt.

”Hey,” smilede han, inden han fugtede læberne. ”Er du klar?”

Jeg var hurtig til at nikke, inden jeg trådte udenfor, låste døren, og gik sammen med Cameron hen mod hans bil.

Det her skulle nok blive hyggeligt. Jeg havde mange tanker og forventninger kørende inde i hovedet, men jeg ville ikke lade nogen af dem ødelægge noget som helst i dag. Det det drejede sig om nu, var bare at hygge mig med Cameron.

 

--------------------------------------------------------------

HEY HEY HEY UNDSKYLD JEG IKKE HAR OPDATERET.

Jeg mener det seriøst, jeg er ret ked af at jeg er så dårlig til at opdatere, men niende klasse er ikke helt venlig hele tiden, og jeg har okay mange lektier det meste af tiden. men som jeg sagde sidste gang jeg opdaterede, så vil jeg altså prøve så godt jeg kan på at opdatere hver uge, selvom det nok ikke sker. Dog vil jeg ikke have at jeg skal opdatere en gang om måneden, MEN HALLO JEG PRØVER.

OG TAK FOR NÆSTEN 90 FAVORITLISTER, DET ER JO SYGT. Og jeg har også fået ret mange nye følgere (kunne bedre lide da det hed fans, urgh) så det er jo fantastisk. xx

Feel free to follow me, for har mange planer (hvis du kan lide 5sos lige så meget som jeg kan, så ville jeg følge mig.)

p.s, jeg har ikke læst det her kapitel igennem for fejl, så undskyld hvis der er mange af dem. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...