I Want You to Want Me | Nash Grier & Cameron Dallas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2014
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Mød Cassie Lee: en sød, smuk og helt igennem fantastisk pige. Efter en hård barndom, der medførte en masse udfordringer og en hel del problemer hos hende, har hun fundet vejen til glæde igen. At flytte til en ny by virkede dengang som en dårlig idé, men hun tog chancen. Tingene blev bedre og Cassie blev til et helt nyt menneske. Ved at flytte fik hun ikke kun et nyt liv, men også nye venner – deriblandt hendes bedste ven Nash, der aldrig fejler når det kommer til at få hende til at smile. Han kender til Cassies fortid og han er altid klar til at gribe hende, hvis hun skulle falde igen. Dog har Nash en hemmelighed: Han er dybt forelsket i Cassie. Han ved at hun aldrig vil kunne se ham som mere end en ven, hvilket er derfor at han stadig har sine følelser for hende gemt. Dog ændrer Nash strategi, når en anden fyr pludselig kommer ind i billedet og charmerer sig ind hos Cassie. Problemet er bare at det ikke er en helt tilfældig fyr. Det er Cameron Dallas, Nashs tideligere bedste ven.

81Likes
83Kommentarer
13209Visninger
AA

12. Starring Role

 

2 måneder senere.

Nashs synsvinkel

 

Her på det sidste virkede det som om at mit liv var begyndt at gå ned ad bakke. Lektierne blev for meget og gjorde mig stresset og alt virkede komplet uoverskueligt. Jeg var konstant træt og magtede næsten aldrig at stå ud af sengen. Hver gang det blev weekend, forlod jeg kun mit værelse, når min mor nærmest trak mig ud.

Alt dette var sket på blot to måneder.

Jeg var heller ikke rigtigt sammen med nogen længere. Som sagt, så havde jeg et ton af lektier, men jeg var heller ikke i den rette stemning til at sidde sammen med vennerne.

Et stort suk forlod mine læber idet jeg drejede nøglen om og trådte indenfor i mit hus. Jeg sparkede mine sko af og hang jakken på dens plads, inden jeg fortsatte hen mod stuen.

”Hallo?” råbte jeg ud i huset.

Efter blot få sekunder, hvor jeg lyttede koncentreret efter en eller anden lyd, der ville fortælle mig om nogen var hjemme, gav jeg op.

Jeg havde heller ikke nogen tålmodighed. Det var endnu en ting, som man kunne skrive på listen over mit livs elendigheder.

Med tunge skridt, traskede jeg op ad trappen. Min taske hang slapt hen over min ene skulder og bumpede svagt ind i bagsiden af mit lår hver gang jeg trådte et trin op.

I løbet af få minutter havde jeg smidt min taske, skiftet til mine træningsbukser og lagt mig i min seng med min computer på skødet.

Jeg havde mere eller mindre 4 afleveringer, der skulle skrives og 6 timer at slå ihjel, men mit fokus er ikke altid perfekt (hvilket det virkelig ikke var nu) så jeg kom nok til at lave alt andet end skolearbejde.

Det første jeg gjorde var, at åbne Safari og gå ind på YouTube, så jeg kunne sætte den sædvanlige spilleliste til at køre.

Lige så snart musikken spillede højt, lagde jeg mig tilbage og lukkede mine øjne i.

Der var ikke noget bedre end at komme hjem, og slappe af. Specielt hvis dit humør er i bund, din seng er blød og musikken er høj.

Mine tanker løb af sted med mig og dagen i dag gik igennem mit hoved.

Den sidste time jeg havde haft inden jeg fik fri, var biologi. Som sædvanlig havde jeg selvfølgelig biologi med Cassie. Jeg kom til timen før hende, og da hun endelig dukkede op, var der ikke andre ledige pladser en den ved siden af mig.

Nu var det ikke fordi at jeg ignorerede hende fuldstændigt, for jeg svarede for det meste tilbage, hvis hun sagde noget til mig. Men det gjorde hun ikke så meget. Jeg var måske også selv godt og grundigt med til at hun ikke snakkede så meget med mig mere. Hver gang jeg havde chancen, satte jeg mig ikke sammen med hende.

Jeg kunne ikke klare hende, som hun sidder og drømmer væk i en verden om Cameron. Når hun ikke sidder og drømmer om ham, snakker hun med ham, eller skriver hun med ham og der er alt for mange hjerter i deres samtaler til at jeg kan holde det ud.

Nogle gange strejfede tanken mig; hvorfor gør jeg ikke noget? Jeg lod bogstaveligtalt Cameron vandre ind i Cassies liv, og nu har han taget hende fra mig.

Så kom tanken, der altid skulle ødelægge alle mine planer, min viljestyrke og min selvtillid; hvad kan jeg gøre? Jeg ved at Cassie ikke kan lide mig. Jeg ved at jeg ikke er lige så spændende, som Cameron, og jeg ved at jeg ikke er mere end en bedste ven, som der ikke rigtig er så meget ”bedste ven” over længere.

Endnu en gang lød et suk fra mig og jeg lagde mine kolde hænder på mit ansigt, inden jeg satte mig op og åbnede øjnene.

Hvis jeg overhovedet skulle nå bare én af de afleveringer jeg har for, så skal jeg nok starte nu.

 

 

Cassies synsvinkel

 

Klokken nærmede sig 16:00 og jeg var spændt. Jeg havde ikke lavet andet end lektier siden jeg kom hjem fra skole, og jeg glædede mig til at slappe helt af.

Og selvfølgelig skulle jeg slappe af med Cameron.

Lige som han endnu en gang overtog mine tanker, ringede det på døren. Jeg løb nedenunder i en fart og da jeg stod foran døren, tog jeg en dyb indånding.

Jeg ville ikke virke desperat eller alt for glad for at se ham. Dog var jeg ekstremt glad for at se ham.

Et smil foldede sig ud på mine læber, da jeg tog fat om håndtaget og åbnede døren.

Cameron stod med et lige så stort smil på læberne som mig. ”Hey,”

”Hej,” sagde jeg, og åbnede mine arme.

Et svagt grin forlod Cameron, da han trådte indenfor og lagde armene om mig. Jeg lukkede automatisk mine øjne og nød hans kropsvarme som vi stod der, helt tæt.

Efter et par sekunder gav jeg dog slip på ham, så han kunne få sit overtøj og sine sko af.

”Er du træt?” spurgte han, da vi gik på trappen op mod mit værelse.

Jeg nikkede. ”Ja, jeg er helt smadret.”

Med en lille bevægelse fik jeg åbnet døren. Cameron var lige efter mig og tilbød at lukke døren. Jeg satte mig ned på gulvet, med ryggen op af min seng og ikke længe efter sad Cameron også ved min side.

 

 

”Mener du det?” grinede Cameron.

Han grinede så meget at han væltede bagover, men det gjorde ikke så meget.

Vi sad begge ovenpå min seng med min computer i mellem os. Der kørte en spilleliste, med en hel bunke forskellige sange.

Jeg grinede ikke lige så meget som Cameron, men jeg grinede dog stadig en lille smule.

”Ja, jeg mener det!”

”Hvordan kan det overhovedet ske?”

Mig og Cameron sad og snakkede om ting vi har gjort. Jeg havde lige fortalt ham om en af de mest pinlige oplever jeg har haft på min gamle skole, og havde jeg været som jeg var dengang nu, så var jeg nok blevet lidt fornærmet over, at han grinede af det, men fordi jeg have ændret mig til en mere selvsikker og mindre indelukket person, så gjorde det ikke spor. Jeg grinede endda selv af det.

”Hvorfor flyttede du egentlig hertil?” spurgte Cameron, med en nysgerrig tone.

Jeg trak på skuldrene og viste egentlig ikke hvor jeg skulle starte.

”Hvorfor flyttede du egentlig herfra?” Jeg hævede drillende et øjenbryn og kiggede på ham med et lusket blik.

Vi var ikke officielt et par. Jeg vidste egentlig ikke hvordan jeg ville definere os, hvis nogen spurgte.

Siden vores biografdate havde vi kysset op til flere gange og vi havde skrevet sammen uafbrudt og brugt en masse dage sammen, præcis ligesom den her.

”Jeg spurgte først.”

Jeg lod et lille grin forlade mine læber, men det varede ikke lang tid.

”Jeg ved ikke hvor jeg skal starte…” mumlede jeg, mest til mig selv.

”Det er lige meget hvor du starter. Jeg er bare lidt nysgerrig efter at vide mere om dig.”

”Ermm,” startede jeg. ”Jeg havde det ikke så godt på min gamle skole. Min barndom har været meget hård, når det kommer til familie og sammenhold.”

Cameron kiggede interesseret på mig, og siden jeg ikke sagde så meget efterfølgende, lavede han et lille tegn til, at jeg skulle blive ved.

”Jeg havde en meget lang periode på – jeg tror det var omkring to år – hvor jeg ikke rigtigt havde nogle venner. Der var ikke nogle der gad mig, men jeg var heller ikke meget bedre selv.”

Jeg tvang et lille grin ud. ”Jeg havde ikke lyst til at være sammen med nogen. Overhovedet. Egentlig så ville jeg bare gerne være i fred. Og hver gang jeg kom hjem ville jeg finde min far, med armen om min grædende mor, i et forsøg på at muntre hende op. Efter min mormors død, gik hele min mors side af familien i stykker.”

”Oh,” var det eneste der kom fra Cameron i dette øjeblik.

”Det tog hårdt på hende, Både fordi at hun havde et tæt forhold til sin mor, men hun var også tæt med sine søskende og alle de andre i familien. Så da alle ikke længere snakkede med hinanden, så var det svært for hende.”

Jeg holdte en lille pause. Cameron kiggede på mig med et ulæseligt blik.

”At se ens mor græde giver ikke en god følelse. Det gjorde det heller ikke bedre at jeg ikke havde det godt i forvejen. Jeg gik og bekymrede mig om alt for mange ting.”

”Men du har det bedre nu.” sagde Cameron.

Jeg nikkede og lagde mit hoved på hans skulder i et par sekunder. Derefter gik det op for mig at han også skulle svare på et spørgsmål.

”Din tur.” fastslog jeg. ”Hvorfor flyttede du herfra?”

Cameron gav mig et lille smil inden han startede.

”Min far fik et jobtilbud i New York. Før jeg overhovedet fik noget at sige, var min mor helt med på det. Jeg ville helst ikke flytte herfra, da jeg havde alle mine venner her og det var også her jeg voksede op. Det gik mig enormt meget på.”

Jeg nikkede forstående.

”Hvorfor flyttede I så tilbage igen? Var det ikke godt derovre?”

”Jo,” smilede Cameron. ”Det var super derovre. Jeg fik en masse nye venner og jeg havde det fedt derovre. Men min far og mor ville gerne tilbage efter de små fem år vi boede derovre. De savnede lidt Malibu.”

”Savnede du Malibu?” spurgte jeg.

”Hvis jeg skal være ærlig, så ikke rigtigt nej. Jeg havde det fint henne i New York.”

Jeg nikkede endnu en gang og fugtede derefter mine læber.

”Men jeg er glad for at vi flyttede tilbage, for du er sgu meget dejlig.”

Et ukontrolleret smil, samt grin kom frem og jeg kunne mærke varmen i mine kinder.

”I lige måde.”

 Jeg lænede mig frem og det samme gjorde Cameron, og vores læber mødtes. En rar følelse kom frem i min mave og jeg lukkede øjnene. Jeg nød Camerons nærhver og hans læber presset mod mine.

Han armen om mit liv og hånden på min ryg, mens hans anden hånd endte på min kind, som han nussede stille og roligt.

Jeg pressede mig mere op mod Cameron og han lænede sig mere frem. Det endte med at han lagde mig ned, og placerede sig selv ovenpå mig.

Vores læber skilte sig ad da vi begge havde brug for luft, men efter et par vejrtrækninger, pressede vi igen vores læber mod hinanden. Denne gang var det dog ikke kun læber mod læber. Jeg åbnede min mund en lille smule og gav dermed Camerons tunge adgang.

Jeg foldede mine ben rundt om livet på Cameron, mens hans ene hånd lå på min hofte og den anden kørte fra min kind, til ydersiden af mit lår.

”Cassie,”

Jeg åbnede øjnene og blev mødt af de brune øjne der tilhørte Cameron. Jeg nikkede svagt.

”Har du lyst til det her, eller skal jeg stoppe?”

Jeg bed mig i læben og tog Camerons spørgsmål til overvejelse.

Jeg kunne rigtig godt lide Cameron. Han var sød, sjov og fantastisk.

Vi har kysset flere gange igennem de sidste to måneder. Hver gang hans navn dukkede op på displayet på min mobil, kom et smil altid frem på mine læber. Hver gang vi var sammen, havde jeg en konstant glæde indeni.

Han virkede som om at han virkelig interesserede sig for mig og ikke bare lod som om. Han er en af dem, som man ville give alt for at have i sit liv. Han er lidt ligesom en bedste ven, men bare en man har lyst til at tage det næste skridt med.

Hvad skulle stå i vejen for det her? 

Jeg nikkede bekræftende til Camerons spørgsmål, og han tog en dyb indånding, mens et smil tittede frem på hans læber.

Blot to sekunder efter hev han trøjen over hovedet og pressede sine læber imod mine igen. Hele min krop var brandvarm og mit hjerte bankede en anelse hurtigere end hvad det plejede. Men jeg havde det godt med det her.

Jeg havde det rigtig godt med det her.

 

--------------------------------------------------------------

heyyyyoooo,

okay jeg er en smule stolt over at jeg har formået at opdatere som lovet. (men jeg har ikke rettet det her kapitel igennem så undskyld hvis der er fejl.)

men men men, hvad siger i så til dette kapitel. i må endelig gerne skrive jeres mening, da jeg arbejder okay hårdt med at få skrevet de her kapitler.

mere havde jeg egentlig ikke på hjerte, udover tak for likes, follows (fans) og favoritlister, samt kommentarer. det betyder ekstremt meget. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...