I Want You to Want Me | Nash Grier & Cameron Dallas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2014
  • Opdateret: 26 dec. 2014
  • Status: Færdig
Mød Cassie Lee: en sød, smuk og helt igennem fantastisk pige. Efter en hård barndom, der medførte en masse udfordringer og en hel del problemer hos hende, har hun fundet vejen til glæde igen. At flytte til en ny by virkede dengang som en dårlig idé, men hun tog chancen. Tingene blev bedre og Cassie blev til et helt nyt menneske. Ved at flytte fik hun ikke kun et nyt liv, men også nye venner – deriblandt hendes bedste ven Nash, der aldrig fejler når det kommer til at få hende til at smile. Han kender til Cassies fortid og han er altid klar til at gribe hende, hvis hun skulle falde igen. Dog har Nash en hemmelighed: Han er dybt forelsket i Cassie. Han ved at hun aldrig vil kunne se ham som mere end en ven, hvilket er derfor at han stadig har sine følelser for hende gemt. Dog ændrer Nash strategi, når en anden fyr pludselig kommer ind i billedet og charmerer sig ind hos Cassie. Problemet er bare at det ikke er en helt tilfældig fyr. Det er Cameron Dallas, Nashs tideligere bedste ven.

81Likes
83Kommentarer
13208Visninger
AA

11. Date Night

Cassies synsvinkel

 

Turen til biografen var ikke slem. Den var faktisk overhovedet ikke i nærheden af slem. Normalt, så ville jeg være ekstremt bange for at jeg ville ende i en situation, såsom en akavet køretur. Det ville jo også være typisk at tage på date med en man næsten ikke kender, og så ende ud i at sidde i komplet tavshed.

Dog var det ikke sådan med mig og Cameron. Mine kinder var ved at gøre rimelig nas, efter at have grinet uafbrudt de sidste par minutter. Det samme gjaldt for Cameron, dog var han lidt mere kontrolleret og fokuseret på vejen. Det var jeg ham også evigt taknemmelig for, eftersom det var ham der styrede bilen.

Vi rullede ind på en velkendt parkeringsplads, der tilhørte biografen. Vi har ikke engang diskuteret hvilken film vi vil se endnu, men det gør nok ikke så meget. Der var en masse filmplakater foran biografen, med en masse spændende titler og udseender, og noget sagde mig at det også ville blive svært at vælge alligevel.

Cameron fik stoppet bilen og jeg var den første til at klikke min sele op, og stige ud. Jeg begyndte med små, langsomme skridt at gå hen mod biografen, og jeg var ikke nået så langt før en typisk låselyd kom fra bilen, og Cameron igen var ved min side.

Vi gik tæt og da vi trådte ind i varmen i biografen, lagde han sin arm om mig. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre – eller om jeg overhovedet skulle gøre noget. Jeg drejede blot mit ansigt op mod Camerons, der vendte sit mod mit. Et smil kom frem på mine læber, og det blev hurtigt gengældt, til mit held.

”Skal vi spise inden eller efter filmen?”

”Efter.” smilede jeg, inden jeg rettede blikket mod den lille kø, der var foran billetskranken.

Efter et par minutters snak, om hvilken film vi skulle se, besluttede Cameron sig for at gå hen og købe biletterne til os, mens jeg gik ovenpå og for at købe nogle popcorn.

Jeg burde nok ikke tænke på det her, mens jeg er på date med Cameron, men lige så snart jeg trådte ind i den lille slikbutik, der lå i biografen, kom der minder frem, sammen med et stort smil, der blev placeret på mine læber. Jeg kan huske alle de gange hvor Nash, de andre drenge og mig tog i biografen og hvor meget sjov vi havde, selv inde i en dum slikbutik. Vi kunne finde på at rende grinende rundt og larme så meget, så alle undtagen én ville blive smidt ud. Jeg kan også huske de gange hvor mig og Nash tog i biografen alene, og hvor han ville sidde inde i salen og kaste popcorn og andet slik på mig under filmen.

Alt dette gik igennem mit hoved mens jeg stod og gloede tomt ud i ingenting. Egentlig lignede det nok, at jeg stod og betragtede popcornene, da de var lige foran mig, men mine øjne var ikke rettet mod dem. Det er ligesom når man lader sine tanker tage over, og så bare sidder og glor, indtil en eller anden person knipser foran dig.

Det var faktisk også det der skete for mig lige nu, bortset fra at ingen knipsede foran mine øjne.

Det var bare mig, mine minder, og mit smil.

 

 

Nashs synsvinkel – samme tidspunkt

 

”Tak for mad,” mumlede jeg til min mor, inden jeg rejste mig fra bordet, med min tallerken i hånden.

Jeg vandrede stille (og træt) ud i køkkenet, skyllede min tallerken af, og proppede den ind i opvaskemaskinen. Inden længe var jeg tilbage på min bløde sofa, hvor jeg tillod mig at fylde det hele.

”Hvad så, Nash?”

Jeg kiggede selvfølgelig tilbage ved lyden af mit navn. Det var min fætter, Will. Han skulle være på besøg i en uge, fra i dag af.

Han gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig op, så han også kunne være der, hvilket jeg selvfølgelig ikke var meget for. Jeg sukkede dybt, inden jeg med besvær fik sat mig op.

”Hvad sker der? Lider du af kærestesorger eller hvad?” spurgte han og klappede mig på skulderen. ”Du siger ikke så meget, og mundvigene peger nedad.”

Jeg kom med en lille lyd, men jeg ved ikke præcist hvad den skulle udtrykke.

”Jeg har ikke kærestesorger.”

Hvor meget jeg skulle dele med Will vidste jeg ikke, men jeg kunne ikke rigtig stoppe mig selv lige så snart jeg kom i gang. ”Jeg har en veninde. Cassie.”

Mit blik, der før var rettet mod mine hænder i mit skød, blev rettet imod Will, der nikkede svagt.

”Jeg… Hun er på date i aften.”

Wills mund formede et lille ”o”, inden han kørte hånden igennem sit blonde hår.

”Det lyder… surt. For dig altså, ikke for hende.”

Jeg nåede kun lige at lave et irriteret blik, inden han brød ud i sin fænomenale latter. ”Hey, det skal nok gå. Kan du godt lide hende?”

Et lille nik kom fra mig, inden jeg igen sukkede tungt. Det gjorde mig sur og oprevet at snakke om Cassie. Og det værste ved det hele er, at jeg ikke engang kan tillade mig at føle sådan.

Hun har ikke samme følelser overfor mig, som jeg har for hende. Hvis hun havde, så ville hun ikke være i biografen med Cameron i aften. Så ville hun være i biografen med mig, ligesom i gode gamle dage, før jeg prøvede at kysse hende. Det var nok det dummeste jeg nogensinde har gjort.

Jeg har lyst til at ignorere hende fra i morgen af, når hun træder ind på skolens grund med et kæmpe smil på læberne. Men det kan jeg heller ikke tillade mig. Kan jeg?

 

 

Cassies synsvinkel – samme tidspunkt

 

Jeg fik endelig taget mig sammen og lod være med at stirre ud i ingenting. Begge mine hænder greb fat om en mellemstørrelse popcorn, og jeg tog den nogenlunde forsigtigt op. Det var dog lige før jeg tabte den, da to hænder pludselig blev placeret på mine hofter.

Heldigvis så skreg jeg ikke, men et lille gisp forlod mine læber, og jeg var hurtig til at vende mig om. Bag mig stod Cameron, med et kæmpe grin på sine læber. Jeg rullede kort med øjnene, inden jeg lod et lille smil komme frem.

Han tog to billetter op af lommen og smilede tilfredst. ”To billetter til Mockingjay Part 1, bagerste række, lige i midten.”

Et ukontrolleret smil kom frem på mine læber, og Cameron fandt det åbenbart sjovt, da et lille grin forlod hans mund.

”Hvad?” mumlede jeg, inden jeg fik styr på popcornene, og begyndte at gå hen mod kassen.

Jeg fik sat popcornene på disken og nåede endda også at betale før jeg fik svar.

”Du er bare ret nuttet.”

 

Vi viste billetterne til en mand, der stod foran trappen op til salene, som hurtigt skannede dem og ønskede os en god fornøjelse.

Da vi nåede trappens ende og dermed skulle til at finde vej hen til sal nummer 10, rakte Cameron ud efter min hånd. Selvom jeg oppe i mit hoved havde svært ved, at bestemme mig for om jeg skulle tage hans hånd eller ej, så reagerede min krop hurtigere end mig, og jeg tog hans hånd.

Det burde jeg måske også bare være glad for.

Der gik ikke mere end halvandet minut før vi sad på vores pladser inde biografen. Cameron havde – som han sagde – skaffet os pladser i midten på bagerste række. Bagerste række var en sofarække, så det var skønt.

Jeg stillede popcornene på Camerons skød, inden jeg lod mine hænder finde lynlåsen på min jakke, hvorefter jeg lynede den op, og fik den af. Jeg fik også sparket mine sko af, og det samme gjorde Cameron, og vi nåede lige at blive færdige, før lyset blev dæmpet og filmen så småt gik i gang.

 

 

 

Efterhånden fik mig og Cameron kæmpet os igennem de sidste par bider af vores pizza.

Efter filmen – som forresten var sindssygt god – besluttede vi os for at få en lille bid mad. Popcorn var ikke nok til at mætte os, men klokken nærmede sig også halv ti, og da hverken ham eller jeg havde spist inden vi tog af sted, så skulle vi lige havde noget ekstra.

Jeg tog det resterende af mit pizzastykke op til munden, men blev afbrudt af mit grin. Det skyldtes Camerons øjne der var fastlåst til mine, og han havde en alt for seriøs mine til at jeg kunne lade være med at reagere på det.

”Hvad?” spurgte han, efterfulgt af et lille grin.

Jeg rystede på hovedet, tog den sidste bid af min pizza, hvorefter jeg smed skorpen ned på tallerkenen. Min hånd endte foran min mund, da jeg havde så svært ved at kontrollere mit grin.

”Du kigger bare så seriøst på mig,” grinede jeg, da jeg ikke havde mad i munden længere.

”Hvordan skulle jeg ellers kigge på dig?”

Mit grin forsvandt lige så stille, men mit smil forblev på mine læber. Jeg placerede kort mit hoved i mine hænder og rettede blikket mod Camerons hænder, der var flettet foran ham.

Da der var gået et halv minut uden snak, kom Cameron på banen igen.

”Jeg ville gerne have taget dig med ud til en rigtig restaurant, men eftersom du insisterede på at pizza var okay, så endte vi altså her.”

Jeg fandt det en anelse sødt, at de ord kom fra Cameron. Da jeg gik med til at gå ud med ham, vidste jeg ikke helt hvad jeg gik ind til. Han kunne have været det største fjols nogensinde. Det ville bestemt ikke komme bag på mig, hvis han havde været sådan, for med et så godt udseende, som det han render rundt med, så kunne han sagtens være den typiske smartass, ligesom mange andre drenge er. Men indtil videre har han gjort et godt stykke arbejde med, at vise at han ikke er sådan.

”Det er helt okay.” var mit eneste svar.

”Skal vi se at komme hjemad?”

Vi rejste os fra vores bord, og på vej hen til bilen tog han igen min hånd.

 

 

Nashs synsvinkel – samme tidspunkt

 

Efter diverse små smalltalks og samtaler med Will omkring skolen, og alt andet end Cassie, havde jeg besluttet mig at gå i seng. Klokken nærmede sig ti og siden jeg egentlig ikke havde mere på dagsordenen, ville det være helt fint med mig, hvis jeg bare kunne gå i seng. Så det gjorde jeg.

Jeg fik sagt godnat til min mor, søster og Will, inden jeg smuttede op ad trappen for at få børstet mine tænder.

Da det ikke tog mere end et par minutter at børste tænder og få skiftet til mine såkaldte natbukser, gik der ikke mere end fem minutter før jeg lå i min seng og kiggede med et stift blik op på det blanke loft.

Flere ting svømmede igennem mit hoved, men det der helt sikkert fyldte mest, var min bekymring for hvor godt det var gået med Cassie og Cameron i aften.

På et eller andet plan, så var det frustrerende at hun skulle fylde så meget i mit hoved, når jeg kunne tænke på tusindvis af andre ting og ikke mindst tusindvis af andre piger. Cassie er blot en af mange piger i denne by, det ville jo ikke være svært at finde en anden.

Men fordi Cassie er min bedste veninde og fordi hun er sådan en stor del af mit liv, så er det klart at det er hende jeg helst vil have.

Problemet er så bare at jeg ikke kan få hende og nok aldrig vil kunne få hende.

Det er noget, som er svært at acceptere.

 

 

Cassies synsvinkel – samme tidspunkt

 

Bilen drejede om hjørnet og vi var på en velkendt vej. Inden længe holdte Cameron foran mit hus og det var dermed tid til at stige ud og sige farvel.

Cameron drejede nøglen og motoren slukkede i takt med at jeg åbnede bildøren.

Jeg var kun lige nået rundt om bilen da Cameron også steg ud, og fulgte med mig op til min hoveddør.

Idet jeg vendte mig om, kom et forsigtigt smil frem på mine læber. ”Tak for i aften, det var sindssygt hyggeligt.”

Smilet blev gengældt og Cameron erklærede sig enig i det jeg sagde og tilføjede ”Det må vi gøre igen.”

Jeg nikkede med det samme. Det havde været en skøn aften, langt over mine forventninger.

Da jeg lænede mig ind for at give ham et kram, overraskede han mig. Han lagde en arm omkring mig og pressede blidt sine læber mod mine.

Selvom hans handling kom bag på mig, kyssede jeg tilbage af ren automatik.

 

--------------------------------------------------------------

heyyyyyy,

okay, as usual, så er jeg ked af at jeg er så langsom til at opdatere. jeg skal nok prøve at grave min skrivelyst frem og lade være med at se så meget netflix og andre serier. men tusind tak til jer som læser med, og kommenterer. Kommentarer er noget af det der motiverer mig allermest, så bliv endelig ved med det. og tusind tak til jer der følger mig, er efterhånden ved at have okay mange følgere (fans lyder stadig bedre), så det er jo super dejligt.

smid endelig et lille like, hvis du ikke allerede har gjort det. og jeg vil forsøge så godt jeg kan at få skrevet et kapitel mere inden for kort tid. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...