Fri

Melanie er 14 år og har siden hendes mors død, da hun var 5 år, boet alene med hendes far, der har udviklet et meget voldsomt alkoholmisbrug. Hvis faren ikke sover, er der altid et eller andet der er galt og Melanie kan næsten ikke klare det mere. Hun prøver at opretholde en facade, men hun bliver mere og mere udmattet. Hendes far er på kontanthjælp og efter udgifter til sprut og husleje, er der ikke det store tilbage til Melanie og hun bliver voldsomt forsømt.

3Likes
0Kommentarer
282Visninger
AA

4. Kapiitel 2

Pis, pis, pis. Hun kunne næsten ikke tænke andet end det, men et brev med kommunens stempel kunne aldrig nogensinde være et godt tegn. Hun havde ikke gjort noget, det var hun jo helt sikker på, men måske havde Annette. Åh gud, kunne hun ikke bare blande sig uden om?

Hun sank den klump hun havde i halsen og prøvede, at lyde overrasket da hun spurgte ”Er der noget galt far?”

Hun kunne nærmest se lynene i hans øjne, det var åbenbart ikke det spørgsmål han lige ønskede, men hvis han ikke sagde noget, blev hun vel nødt til det. Han kunne altid finde på et eller andet at kritisere, så hvis hun bare stod og stirrede på ham, ventede på han gjorde eller sagde noget, ville det sikkert også bare gøre ham pisse sur og irriteret, mere end han var i forvejen, tydeligvis.

”Gu fanden er der noget galt” råbte han, og fortsatte ”Kommunen vil komme og tjekke stedet ud, samtidig med at de vil snakke med mig om jobsøgningen. For fanden, de kan tage min kontanthjælp, hvor meget ville det ikke lige påvirke os?”

Melanie stod urokkelig. Hun kunne ikke lade være med at tænke på hvor lidt det egentlig ville påvirke, andet end det faktum, at hun skulle have med en ædru far at gøre på daglig basis. Hendes mormor og morfar ville sikkert tage hende til sig hvis de stod uden noget sted at bo og så kunne han ellers bare sejle hans egen sø. Kontanthjælpen gik jo kun til udgifterne i huset og hans enorme forbrug af alkohol, hun ville jo sulte hvis ikke hun tog lidt penge fra hans pung i ny og næ og hun fik jo ikke noget som helst tøj.

Hendes far sendte hende et blik og mere behøvede han heller ikke, hun vidste godt hvad resten af dagen og sikkert også det meste af natten skulle gå med. Rengøring og masser af det. Hun gik ud i køkkenet, fandt nogle poser frem og begyndte, at samle flaskerne sammen. Hun prøvede ikke engang at skjule hendes dybfølte suk, men det gjorde heller ingen forskel, hendes far var allerede faldet i søvn i sofaen omgivet af flasker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...