Roofs | Divergent

AU Divergent | Jeg vidste den dag, jeg så hende, at hun ville være den første i kvarteret til at gøre noget sindssygt. Men der gik flere år, før jeg fandt ud af, hvad det var.

26Likes
4Kommentarer
1057Visninger
AA

4. IV

 

 En dag, da vi igen sad på taget, gentog jeg min erkendelse; "jeg kender dig ikke."

 Den her gang kiggede hun blot på mig og spurgte monotont, hvad jeg mente. Jeg rømmede mig, kiggede lidt ud over den kedelige, grå ghetto der spredte sig ud i horisonten. Her boede alle Puritanere, der var så uselviske, at de kunne nøjes med så lidt i forhold til alle andre faktioner.

 Jeg så på hende igen, "jeg er god til at regne folk ud, men dig; jeg kan ikke finde ud af dig. Ikke ligesom jeg kan med alle andre."

 Hun smilede svagt igen, men denne gang fik det ikke mig til at smile.

 "Tak."

 Jeg kneb øjnene sammen og så forvirret på hende, "det var ikke et kompliment."

 "Det var det til mig."

 Jeg fik aldrig regnet hende ud, heller ikke så længe efter. Hun fortalte mig næsten ikke noget, om hendes familie, og hvordan hun havde det derhjemme. Hun lod alle omkring hende gætte, og hun gav dem aldrig det rigtige svar. Hun sagde ikke på noget tidspunkt, om det var rigtigt eller forkert. Hun trak på skuldrene og forsvandt ind i skyggerne igen.

 Jeg fandt dog ud af, at hendes bror var som en vagthund. Han holdt øje med hende, når hun ikke var med ham, og når hun var med ham. Hvis han fangede nogen tale med hende, rev han hende med det samme væk og hviskede i hendes øre.

 Når dette skete, så jeg hende ikke i flere dage. Hun stod ikke i skyggerne og så os spille, hun sad ikke på taget. Hun plejede først at dukke op efter et par dage, og når hun gjorde, så hun underligt på mig.

 Jeg har aldrig forstået hvorfor, men så igen; jeg har aldrig forstået noget omkring hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...