Roofs | Divergent

AU Divergent | Jeg vidste den dag, jeg så hende, at hun ville være den første i kvarteret til at gøre noget sindssygt. Men der gik flere år, før jeg fandt ud af, hvad det var.

26Likes
4Kommentarer
1070Visninger
AA

3. III

 

 Da vi snakkede første gang, vidste jeg med det samme, at hun ville udrette noget stort. Hun ville gøre noget, ingen anden havde gjort. Hun ville åbne en helt ny verden for os alle, og hun ville gøre sig kendt.

 Vores samtaler var korte, og jeg forstod aldrig helt, hvad hun mente. Hun var et mysterium, der nok aldrig ville blive løst. Hun var som Jack the Ripper - den legendariske morder, hvis historie har overlevet helt fra 1800-tallet; hun afslørte aldrig hendes rigtige identitet.

 Hver eneste gang, vi mødtes, spurgte jeg om hendes navn, og hver eneste gang, fortalte hun mig et nyt. En dag var det Christina, en anden var det Marlene. Hun var ikke til at finde ud af, og jeg tror, at det var det, der dragede mig hen til hende. Hendes mystik, hendes grå tøj og hendes evner til aldrig at blive opdaget, men alligevel set. Folk så hende, men de huskede aldrig på hende.

 Det var også en af grundene til, at hun kunne liste de steder hen, som hun holdte mest af. Da vi havde været venner i noget tid, tog hun mig hen til en af de steder. Taget på hendes lejlighedskompleks.

 Lejlighederne var i lange blokke, hvor der kunne ligge fem-syv numre i hver bygning. Når vi sad på tagene, havde hun altid mintpastiller med op. Hvordan hun altid kunne få fat i mintpastiller, fandt jeg ud af skyldtes hendes måde at blive et med væggene og reolerne; hun stjal dem, men blev aldrig fanget.

 Vi kunne sidde der i timevis, uden at tale sammen i mere end tyve sekunder.

 "Jeg kender dig ikke engang," hviskede jeg den første gang, hun hev afsted med mig herop.

 Hun kiggede tilbage og gav mig det svageste smil, og da hun svarede, vidste jeg, at lige meget hvad, kunne jeg aldrig sige hende imod.

 "Det er pointen.

 Det er min mening, at alle nysgerrige personer burde blive tildelt et mysterie at spilde deres liv på.

 Hun var mit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...