Duft af de støvede gange

Et hverdagsdigt skrevet om min tid på gymnasiet. En hyldest til hverdagens små glæder.

3Likes
1Kommentarer
235Visninger
AA

1. Duft af de støvede gange

Duft af de støvede gange

 

Den kontinuerlige rungen fra mit møde med gulvets overflade. 

Den larmende stilhed der endnu giver genlyd fra elevers anspændte facade. 

Sansernes genopstandelse ved den velkendte duft af støvede gange,

hvis diagonale linjer gør skridtene lange.

Min gaben i takt med de tomme lokaler, 

med skygger der flygtigt på de hvide vægge daler. 

 

Sneen der lægger sig om gårdens bænke
Kulden der skærper tankevirksomheden, der får mig til at tænke 

De hvide vægge der troligt står
Urets tikkende rytme der evigt slår
Radiatorens brummen byder mig velkommen,
lader mig vide at det gamle lokale er så vidunderligt ufuldkommen. 

 

Smilet fra de videbegærlige sjæle der træder ind.
Deres åndelige kontrast sat op på række, sind mod sind. 

Lærernes håbefulde entre fremtvinger elevernes ro.
Lyden af kontaktfladen mellem gulv og den rastløse sko. 

De drømmende blikke der hvileløse søger derud.
Vinduernes øjne forstærker ønsket om udbrud. 

 

Moduler brudt af vandringen fra lokale til kantine
Gangene nu fyldt med lys og stemmer der græde der grine. 

De evindelige vittigheder, de hårde ord, den oprigtige socialitet. 

Kærligheden, hadet og oprøret mod lærernes fornødne autoritet. 

Den rektangulære tavles statiske linjer samler endnu eleverne  til ro.
Overlader gangene kun med fortidens bralrende ekko. 

 

Elevernes agile fingre mod tastaturet
Facebook, Word et hurtigt kig på uret. 

Den pludselige stikprøve med mistroens nål,

bekræfter lærerenes mistro til elevens gøremål. 

Den nyskabte arbejdsforøgelse
grundet den desperate henstands forfølgelse.  

 

Vindens susen af frihed der strejfer min kind,

giver håbefuld energi til de fokuserede sind.
De sidste minutters stillestående gang.
Solens sidste stråler forjager sneen ved tvang. 

Fornemmelsen af sekundernes tællen bag hver pandelap. 

Bøgerne der i ét nu bliver lukket sammen i et forhastet klap. 

 

Havet af elever med forjagede tanker
Livets kommende gøremål i hjertet banker
Min søgen mod udgangen, mod den frie eksistens. 
Jeg smiler til den gamle bygning, så påvirket af formalistens.  

Jeg ser det hele som et nostalgisk antonym.
Endnu en dag  på Nyborg Gym.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...