Letters to my lovers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
156Visninger
AA

6. This is my one boy, my loss, my hope and my dream

Når nu jeg sidder tilbage, og læser det jeg har skrevet, det, der er skrevet som breve til vidt forskellige fyre i min fantasi, viser sig nu for mig, at være skrevet til den samme dreng.

Jeg har gennem mine første år i skolen, altid været den stille pige, der sad i hjørnet og helst ville overses, jeg fandt en dreng, der lærte at elske den side af mig, men det gik op for mig, at jeg langt fra elskede ham så meget, som han elskede mig, jeg elskede kun ideen om at elske ham.

Siden da har jeg udviklet mig, jeg fandt ud af, at fyrene faktisk var interesseret i mig, og jeg udnyttede det, faktisk endte jeg i en periode op, som et forfærdeligt menneskel, som jeg ikke engang selv kan se tilbage på uden afsky.

Jeg blev gjort til grin, jeg håbede jeg kunne ændre den hårde player, hvem ved måske gjorde jeg?

Jeg har gennem denne ene dreng, som mine tekster beskriver, udviklet mig, lært mig selv at kende, lært ham at kende, lært at elske ham, hade mig selv, hade ham, elske mig selv, og til sidst at lukke følelserne ude.

Jeg læste for ikke så lang tid siden, at to, som engang elskede hinanden ikke kan være venner, for ellers elskede de ikke hinanden rigtigt.

Jeg ved ikke om jeg tror på det, for jeg elskede ham her, og når jeg tænker tilbage, er jeg sikker på, at der var et tidpunkt hvor han også elskede mig.

I dag gemmer jeg mine følelser væk, jeg er aldrig stoppet med at elske ham, men han er sammen med en anden, og jeg ønsker ham kun lykke, og hvis han er lykkelig med hende, vil jeg ikke stå i vejen.

Min egen lykke er tilsidesat, for min vil stå i vejen for hans, han ønsker vi stadig kan snakke, og jeg gør det for hans skyld, for igen, hvis det gør ham glad.

Et ordsprog siger, at hvis man elsker nogen, ønsker man kun dennes lykke, og det er det jeg føler, selvom det piner mig hver dag at se ham med hende, og ikke mig.

 

Han har stået ved min side, da jeg mistede en god veninde til døden.

Han stod ved min side, mens mine dårlige perioder af sorg og smerte herskede, mens jeg græd ud over mit tab, og mens jeg rasende bebrejdede alle for at hun var væk, udover et så stort et tab, var han den første, jeg fortalte om min far, som er alkoholiker, han forstod ikke min smerte, men det vigtige var heller ikke hans forståelse, men hans beskyttende arme om mig, hver gang det blev for hårdt, han lyttede med da jeg forklare min mors senere kærestes overgreb på mig som barn, overgreb, jeg aldrig har fortalt nogen om, men han stod ved, støttede på de rigtige tidpunkter, sagde ingenting, han fordømte ikke mig, min familie eller nogen anden, han holdt bare om mig, og fortalte mig, at alt var okay nu.

Smerte i bare at fortælle det til ham var stor, og jeg ved nu at den har været ligeså stor for ham, og nu er det bare tiden til at han skal være lykkelig, og jeg ’bare’ skal prøve at være okay.

 

Bare at skrive dette får mig til at sidde med tårerne trillende ned ad kinderne, men det giver mig en følelse af lettelse, jeg ved ikke om der er nogen, som overhovedet vil læse det her, men jeg ved, at jeg eller han ikke står alene mere, og den tanke er befriende i mit sind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...