Letters to my lovers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

5. The boy, who never gave up on me!

Jeg tænker tit tilbage på dig, og alt det du ofrede for mig, jeg siger altid du var en rigtig ven, men folk ryster på hovedet og siger du var evig fortabt i mig.

Du må forstå jeg ikke ønskede at det skulle ende, men jeg ville ikke påføre dig den smerte, som jeg selv var blevet påført så utallige mange gange.

Dit lyse hår skinnede altid i solen, når du hentede mig om morgen, for at tvinge mig udenfor i det gode vejr, du ville tage min hånd, kysse min kind og trække mig gennem skoven.

Vi ville sætte os ned på vores egen specielle bænk, så ville du smile, sige at jeg så gladere ud, og jeg ville nikke, for ikke at se skuffelsen i dit ansigt, det var vores dage, det var os.

Du gjorde alt for at få mig til at glemme, glemme min fortid, og glemme ham, jeg altid elskede for meget.

Selv i mine mørkeste stunder stod du ved min side, jeg husker den sidste gang kniven skar gennem min hud, jeg var død, hvis du ikke var kommet, men smerten stod ud af dine øjne, og der gik det for først gang op for mig, at den smerte du skånede mig for, påførte jeg i stedet dig.

 

 

 

Du skal vide, at da jeg sagde farvel, var det simpelt for din egen skyld, jeg ville ikke længere være årsagen til dine tårer, men enkelt bare smilet på dine læber, når du husker vores minder.

Jeg tænker tit tilbage på vores tid sammen, de utallige gåture, drukture, og alle de gange du har holdt om mig, fordi min krop rystede af smerte over fortiden.

Jeg er kommet videre, har efterladt mine indre dæmoner gemt væk langt inde i mit sind, og jeg håber du har gjort det samme, at du nu har fundet fred.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...