Friends Or More - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2016
  • Status: Igang
Jeg gik ned ad den stille gang. Jeg stoppede op da jeg nåede den dør jeg skulle ind af. Jeg åbnede forsigtigt døren og mit blik mødte med det samme min fars. Han lå bare der i hospitalssengen og led. Jeg kunne slet ikke forstille mig alt hans smerte. Hver dag jeg kom her, for at være sikker på at jeg fik sagt farvel inden han døde, fortalte han mig altid hvor smertefuld en død det var, at bare ligge i en hospitalsseng og lide. Det gjorde tit ondt at høre det han havde at sige, men jeg lyttede, fordi jeg elskede ham. Et svagt smil bredte sig på hans blege læber. Jeg satte mig på sengekanten og kiggede ham i øjne. Vi vidste begge to at hans død var nær.

19Likes
20Kommentarer
4180Visninger
AA

4. "Woops"

Da vi nåede til havelågen stod der to drenge fra skolen. En klasse over mig. Et skævt smil poppede frem på deres læber da de fik øje mig og Eve, som altid gav de os det berømte elevatorblik. Jeg tog fat i Eves hånd og hev hende med hen til trapperne, som vi så skulle gå op ad for at komme ind til selve festen. Lige da jeg skulle til at tage i håndtaget, blev døren åbnet, og ud kom en fyr som helt klart havde fået for meget at drikke, det var i hvert fald hvad hans balance fortalte. Både Eve og jeg kiggede tilbage efter ham fyren som knap nok kunne stå på benene. Hans aften var nok snart forbi, og min var først lige begyndt. Vi var nu kommet ind af døren og min første tanke var alkohol. Hurtigt fik jeg hivet Eve med ud i køkkenet som var blevet lavet til en bar, en høj lyshåret fyr kom til syne i aftens bar. Uden at sige noget, tog jeg fadt om en vodka flaske og forsvandt igen med Eve i hældene. Musikken var høj, men der var ingen der dansede. Endnu.

*

Det var egentlig utroligt hvor meget en halv flaske vodka kunne påvirke en, jeg mener, det ene lille minut var man fuldkommen ædru og det andet lille minut, var ens syn sløret. I dette øjeblik sad jeg i sofaen, og betragtede en dreng og en pige stå i døråbningen og overdrive med deres berøringer. Jeg fjernede mit blik da kvalmen tog over, ikke fordi de var klamme at se på, men på grund af alkoholen. Jeg førte mine hænder op til mit ansigt og prøvede at få vejret, hvilket var en smule svært da der var ekstremt varmt indenfor. Jeg rejste mig op og forsøgte at holde balancen, men var dog ved at falde da jeg skulle til at gå.

Nialls synsvinkel.

Jeg nåede lige at gribe Charlotte. Det var tydeligt at se, at hun havde fået bare en smule alkohol i blodet.

”Woops,” et fjoget grin forlod hendes læber. Uden at vende sig om gik hun videre ud mod tarasen, og eftersom der ikke rigtig var noget andet som havde min opmærksomhed, valgte jeg at følge efter hende. Endnu engang var hun ved at falde da hun nåede ud på tarassen, heldigt for mig, redede hun sig selv ved at lave en underlig bevægelse og løfte det ene ben, hvilket fik mig til at grine.

”Hey, Niall!” den lyse stemmen bag mig fik mig til at sukke irriteret, og jeg vendte mig om for at få øje på Alexis som var på vej over mod mig. Endnu et suk undslap mine sammenpressede læber. Inden jeg nåede at reagere havde Alexis taget fadt i min hånd og hivet mig med over mod trappen. Der gik ikke længe inden jeg blev klar over hvad hun ville. Alexis pressede hurtigt sine fyldige læber mod mine, da vi havde fundet et værelse som ikke var optaget. Hurtigt fik jeg placeret mine hænder om Alexis’ hofter, for derefter at løfte hende over mod sengen. Jeg begyndte lystigt at kysse hende ned af halsen, og boom! Døren til værelset blev åbnet og ind kom Zach. Han var helt oppe at køre og sagde et eller andet med en slåskamp. Jeg hørte ikke helt præcist hvad han sagde, men ordet ’slåskamp’ kunne jeg aldrig tage fejl af. Hurtigt fik jeg skubbet blidt til Alexis, så jeg kunne komme op at stå og få set slåskampen inden den var ovre. Drengene og jeg elskede når der var slåskamp til festerne, også selvom det nogen gange var en af os, der startede slåskampen, var det stadig et af festernes højdepunkter. Det første jeg fik øje på da jeg kom ned for enden af den store trappe i huset, var en helt flok af mennesker, der stod rundt om dem der muligvis slog løs på hinanden. Jeg prøvede at masse mig igennem den store mængde mennesker, så jeg kunne se hvad der rent faktisk forgik, og måske finde ud af hvad grunden til der var slåskamp egentlig var. To idioter lå midt på gulvet, den ene af dem havde fået en flænge i øjenbrynet. Idet jeg stod og kiggede ligegyldigt på de to idioter, spottede jeg Charlotte forlade rummet, og da slåskampen ikke var specielt spænende, valgte jeg i stedet at følge efter Charlotte.

”Har du brug for et lift?” spurgte jeg hende, idet jeg fulgte efter hende ud af døren. Et lille skrig kom fra Charlotte idet hun vendte sig forskrækket om mod mig, og et skævt smil poppede frem på mine læber, hvilket fik Charlotte til at kigge forvirret på mig.

”Hvorfor smiler du sådan?” spurgte hun, efterfulgt af et sødt og fjoget smil, og der var ingen tvivl om at den fjogede side af hende, var alkoholens skyld. Jeg trak svagt på skuldrende. Jeg kunne ikke lave være med at smile, da Charlotte og den måde hun prøvede at holde balancen på, så ret komisk ud.

”Hvor er du på vej hen?” spurgte jeg hende. Egentlig var jeg ligeglad med hvor hun var på vej hen, hun var sikkert på vej hjem eller noget i den retning.

”Ingen steder.” svarede hun, stadig med det fjogede smil plantet på læben. Jeg begyndte langsomt at bevæge mig tættere på hende. Smilet på hendes læber falmede en smule, da jeg var helt tæt på hende. Et skævt smil poppede frem på mine læber, inden jeg pressede dem imod hendes.

”Niall,” den skingre stemme bag mig, og afslørede at Alexis stod i døråbeningen. Jeg trak mig forskrækket fra Charlotte, og vendte mig hurtigt om mod Alexis. Jeg håbede inderligt, at hun ikke havde set mig kysse Charlotte, for det ville sige at Alexis ville blive alvorligt pigesur og ikke ville lade mig kneppe hende. Alexis var ærligtalt skolens største drama queen. Hvis der gik et rygte rundt på skolen, var det for det meste hendes værk. Hvis man pludselig hørte om en eller anden random persons hemmeligheder, kom det som realt og fra hende.

Charlottes synsvinkel.

Dunken i mit hoved var slem, og lyden af Alexis’ lyse stemme blandet med musikken, gjorde det ikke ligefrem bedre.

”Hvad laver du her ude?” lød det fra Alexis som bevægede sig tættere på Niall, og inden længe lå hendes hænder på hans brystkasse. Hun gav mig kvalme. Hun var så falsk. Jeg lavede en kvalmende grimasse idet Alexis pressede sine læber mod Nialls. Klamt hvis du spørger mig. Jeg vendte hurtigt om på hældene og smuttede ned af de tre trappetrin.

------------------------------------------

Sorry guys, jeg ved godt at kapitlet ikke er så langt, og undskyld for den lange ventetid.

I må meget gerne give min movella et like, selvfølgelig kun hvis i synes den fortjener det.

Looooooooove<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...