Friends Or More - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2016
  • Status: Igang
Jeg gik ned ad den stille gang. Jeg stoppede op da jeg nåede den dør jeg skulle ind af. Jeg åbnede forsigtigt døren og mit blik mødte med det samme min fars. Han lå bare der i hospitalssengen og led. Jeg kunne slet ikke forstille mig alt hans smerte. Hver dag jeg kom her, for at være sikker på at jeg fik sagt farvel inden han døde, fortalte han mig altid hvor smertefuld en død det var, at bare ligge i en hospitalsseng og lide. Det gjorde tit ondt at høre det han havde at sige, men jeg lyttede, fordi jeg elskede ham. Et svagt smil bredte sig på hans blege læber. Jeg satte mig på sengekanten og kiggede ham i øjne. Vi vidste begge to at hans død var nær.

19Likes
20Kommentarer
4199Visninger
AA

10. "Hvor har du været?"

Der var efterhånden gået en uge, og gæt engang, jeg havde boet hos Eve i hele den sidste uges tid. Jeg havde snakket med Evelyn om alt og hun var der for mig, som forventet. Først snakkede vi om alt det med min mor og hvordan hun havde været på det seneste, og faktisk havde jeg græd over min fars død hver eneste nat, så egentlig havde Eve og jeg ikke fået vildt meget søvn. Vi havde også snakket om Niall og faktisk havde vi ikke rigtig set noget til ham siden den aften på stranden, og gæt en gang hvad vi snakkede om lige nu, jep, vi snakkede om Niall, faktisk så havde Eve endda kommet til den konklusion, at jeg var vildt med Niall, men jeg prøvede så vidt at forklare hende, at det ikke var muligt, man kan ikke falde for en person så nemt. Eve holdte fest i aften og havde inviteret stort set hele årgangen og sikkert flere.

"Han blev ret sur. Han vil sikkert ikke høre på mig." sagde jeg i et suk. Evelyn lagde det hun havde i hånden fra sig og kiggede på mig som om jeg var åndssvag.

"Du skal bare sige du elsker ham, så slemt er det ikke," drillede hun, hvilket fik mig til at kigge en smule irriteret på hende, nu var ikke tidspunktet til at være ironisk. "Det er Niall vi snakker om, han er ikke det værd og ikke for at ødelægge dit humør, så var det jo også ham der tog det der billede." tilføjede hun og viftede med armene.

"Nej det var ej!" vrissede jeg og det kom måske en smule hårdere ud end min vilje.

"Undskyld." mumlede hun lige inden lyden af dørklokken lød nedenunder. Jeg sendte Eve et svagt smil idet vi begge gik nedenunder for at åbne døren.

*

Jeg havde troet at Niall ville komme, men jeg havde stadig ikke set ham nogen steder i huset. Festen havde været i gang i cirka 3 timer nu og tro det eller ej, men der var kommet flere end jeg havde forventet, en masse af Nialls venner var kommet og for at være ærlig så havde jeg aldrig mødt nogen der kunne tage så mange shots i træk. Jeg havde også spurgt dem hvor Niall var, men de gav mig ikke rigtig et svar, hvilket egentlig var pisse irriterende, altså hvad fanden kunne den dreng rende rundt og lave i en hel uge uden rigtig at vise sig på skolen eller til en fest, som faktisk var ret fed. I dette øjeblik stod jeg i køkkenet og havde lige taget et shot med Eve og Gabi. Den stærke alkohol brændte i halsen og af en eller anden grund, synes jeg det var en rar følelse. Jeg hamrede glasset ned i bordet igen, hvorefter jeg begav mig vej ind i stuen for at danse. For at komme ind i stuen skulle man selvfølgelig ud af døren til køkkenet, igennem det lille rum hvor man står, når man lige er kommet ind i huset og så ind af døren til stuen, så det var hvad jeg gjorde, men så snart jeg var kommet ud i gangen, åbnede hoveddøren op i mig, så jeg var nødt til at tage et skridt tilbage. Jeg kiggede irriteret på personen, som nær havde slået døren lige op i hovedet på mig, men et smil overtog hurtigt da det gik op for mig hvem det var.

"Niall," sagde jeg med en lidt for lys stemme, men jeg var ligeglad, det kunne sikkert heller ikke høres for den høje musik. Niall sendte mig bare et ligegyldigt smil, hvorefter han kiggede ud af døren som stadig var åben. Mit smil faldmede med det samme jeg så endnu en person komme ind af døren og lukkede den, ikke bare hvilken som helst person, nej, det var Alexis. Niall lagde sin arm om hende og gik udenom mig, sikkert for at komme ud i køkkenet hvor alt alkoholen var. Niall var en fuckboy og den tanke havde aldrig rigtig strejfede mig før nu, han prøvede på at komme tæt på de piger som så nemme ud, og hvis det så ikke lykkedes ham, så gik han tilbage til sin snob af en 'kæreste' Alexis. Jeg trak ligegyldigt på skuldrene og fortsatte ind i stuen, hvor jeg hurtigt fandt mig en fyr at danse med.

*

Jeg maste mig igennem mængden af mennesker der stod på trappen for at komme ovenpå hvor toilettet var. Jeg skulle tisse så meget, at det var lige før man skulle tro det var løgn. Livet ville faktisk være meget nemmere hvis vi ikke behøvede at tisse. Vi ville faktisk have større badeværelser hvis der ikke var noget toilet der inde. Måske ville der være nok plads til at jeg kunne danse der inde imens jeg havde mine private koncerter. Men nok om det, vi havde toiletter og vi behøvede at tisse og lige nu var jeg ved at pisse i bukserne hvis den dør ikke snart blev åbnet. En eller anden tumpe tog sig rigtig god tid der inde og jeg hadede den person der var der inde. Jeg havde ingen ide om hvem det var, alt hvad jeg havde brug for at vide var, at jeg hadede personen for at lade mig vente på længe.

"Åben døren! Jeg skal tisse!" råbte jeg, både af vrede men også for at overdøve musikken som spillede nede fra stuen af. Døren åbnede og min krop stivnede da mine øjne blev fanget af Nialls, men han afbrød det hurtigt ved at fjerne sit blik og gå udenom mig, dog valgte han at ramme sin skulder ind i min. Jeg valgte bare at se det som et uheld i stedet for at gøre noget stort ud af, at han gik ind i mig med vilje. Jeg sukkede lavt, hvorefter jeg skyndte mig ind på badeværelset og låste døren bag mig. Det var virkelig slemt hvor meget jeg skulle tisse, det var lige før jeg troede at jeg rent faktisk skulle tisse i bukserne uden selv at kunne styre det overhovedet. En lettende følelse fløj igennem mig, idet jeg havde sat mig ned på toilettet og tissede. Indrøm det bare, vi alle har haft den dejlige følelse af endelig at tisse.

*

"Niall!" hørte jeg en stemme råbe nedenunder. Alle var taget hjem og med alle så mener jeg halvdelen af gæsterne, resten af dem var gået kold en masse steder i huset, inklusivt mig. Jeg var nu vågen fordi lyden af en råbe kunne høres igennem hele huset. "Vi skal afsted nu!"

"Hvorfor skrider du ikke bare selv!" et irriteret suk forlod min mund. Kunne de mennesker ikke bare holde deres kæft og lade mig sove. De har virkelig ingen respekt for andre mennesker, når de står og råber sådan. Jeg rejste mig op fra Evelyns seng og bevægede mig irriteret mod døren. Jeg trak ned i håndtaget, gik ud i gangen, lukkede døren efter mig og fortsatte ned af trapperne.

"Kom nu!" den skingre stemme gav mig hovedpine og nej, det var ikke tømmermænd, for jeg var stadig fuld. Jeg stod nu i døren til stuen hvor jeg fik øje på Alexis stå midt i rummet og Niall som sad i sofaen med en øl i den ene hånd. Niall svarede hende ikke, så hun gav et irriteret suk fra sig, vendte sig om og fik øje på mig. "Har du noget at spørge om?"

"Jeg kan ikke sove. Du råber!" Svarede jeg hende irriteret men lavt igen. Hun var ærligtalt en bitch. Jeg har aldrig kunnet lide Alexis og det kommer jeg nok heller aldrig til, hvilket jeg heller ikke havde noget imod. Uden at svare mig igen, gik hun med faste skridt ud af døren, hvorefter hun smækkede den hårdt i efter sig. Kælling. Virkelig.

"Undskyld." lød det hæst fra Niall som så en smule smadret ud. Hans stemme lød faktisk ret sexet. Jeg sendte ham et kort smil, hvor jeg dernæst bevægede mig hen til sofaen han sad i slog mig ned ved siden af ham og kiggede på ham.

"Hun er faktisk pisse irriterende," Niall drejede sit hoved mod mig, så vores øjne mødte og det smil jeg havde på mine læber over min åndssvage kommentar omkring Alexis forsvandt og jeg fik pludselig en sjov følelse i maven, som om jeg skulle kaste op, men jeg gjorde det ikke, det ville være klamt jo. "Niall?" Mumlede jeg lavt efter jeg havde fjernet mit blik fra ham og ned på mine hænder som lå i mit skød.

"Mhm." Mumlede han afvendtende tilbage og jeg kunne mærke hans blik hvile på mig.

"Hvor har du været?" Min stemme lød mere trist end jeg havde forventet og hvad jeg faktisk havde tilladt den at være. Selvfølgelig var jeg trist over at Niall ikke havde givet nogen som helst lyd fra sig i en hel uge, for han var jo en ven nu, jeg var bare trist over det på den forkerte måde. En ubehagelig stilhed lagde sig i rummet og eftersom han ikke svarede, så fortsatte jeg med at snakke. "Det var ikke min mening at gøre dig ked af..-"

"Du har ikke gjort mig ked af det.. Jeg har bare haft lidt travlt," konstaterede Niall hurtigt og nægtede mine ord. Hans stemme havde en svag tone af vrede i den, hvilket forvirrede mig lidt.

"Det er ikke fordi jeg ikke stoler på dig," fortsatte jeg og ignorerede hans ord. Faktisk vidste jeg ikke hvad jeg mere skulle sige, jeg havde en nogen god grund til noget af det jeg sagde eller gjorde. Jeg lod et frustreret suk glide ud mellem mine læber.

"Det er fint," sagde Niall kort, eftersom jeg ikke fik sagt andet. Uden bevidst rettede jeg mit blik mod Niall og jeg begyndte at studere hans ansigt. Et skævt smil poppede frem på hans læber hvorefter han afbrød stilleheden. "Du var ret god til at danse." Niall begyndte at grine og jeg anede ikke hvorfor, det kunne da ikke være sjovt, at se på mig danse, men i stedet for at blive fornærmet begyndte jeg selv at grine. Jeg tror ikke du forstår hvor svært det var at være bare lidt seriøst når Niall sad ved siden af mig og grinte ved tanken om mig danse, jeg forstod stadig ikke hvorfor det var sjovt, jeg grinte mere bare af, at Niall grinte. Da vi begge var holdt op med at grine, gik det op for mig hvor træt jeg egentlig var og det var tydeligt at Niall også var smadret, om det så var på grund af Alexis, for seriøst, den tøs var virkelig belastende at høre på og hvis det ikke er gået op for dig, så hang hun altså op af Niall pænt tit, eller om det var på grund af festen vidste jeg ikke og jeg var egentligt også ret ligeglad, nu ville jeg bare gerne sove. Jeg lagde mig ned på sofaen og Niall lagde sig bag mig så vi lå i ske og ikke lang tid efter, faldt jeg i søvn med Nialls arme omkring mig.

--------------------

Hello folkens.

Jeg ved godt kapitlet er ret kort, men håber alligevel at det er okay.

Jeg har nogle ret vilde planer med den her movella, så bliv please ved med at læse med så i kan finde ud af hvad der kommer til at ske mellem Niall og Charlotte.

Jeg glæder mig til at komme med flere kapitler, hvis bare jeg kunne tage mig sammen og skrive noget oftere.

Love love love❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...