Friends Or More - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2016
  • Status: Igang
Jeg gik ned ad den stille gang. Jeg stoppede op da jeg nåede den dør jeg skulle ind af. Jeg åbnede forsigtigt døren og mit blik mødte med det samme min fars. Han lå bare der i hospitalssengen og led. Jeg kunne slet ikke forstille mig alt hans smerte. Hver dag jeg kom her, for at være sikker på at jeg fik sagt farvel inden han døde, fortalte han mig altid hvor smertefuld en død det var, at bare ligge i en hospitalsseng og lide. Det gjorde tit ondt at høre det han havde at sige, men jeg lyttede, fordi jeg elskede ham. Et svagt smil bredte sig på hans blege læber. Jeg satte mig på sengekanten og kiggede ham i øjne. Vi vidste begge to at hans død var nær.

19Likes
20Kommentarer
4180Visninger
AA

7. Eftersidning

Jeg gik med faste skridt ned ad den larmende gang på vej hen til mit skab, men blev afbrudt at en velkendt stemme bag mig kalde på mig. Jeg satte farten en smule ned og ikke længe efter var Eve ved siden af mig. Hun sendte mig et blik både havde panik og forvirring i det, hvilket kun fik mig til at sende hende forvirret blik.

"Passer det?" spurgte hun nysgerrigt, hvis jeg ikke så forvirret ud før så gjorde jeg i hverfald nu.

"Hvad snakker du om?" spurgte jeg forvirret. Eve var ikke langsom til at forklare mig hvad hun snakkede om eller rettere sagt vise mig det. På skærmen af hendes mobil var et billede af to personer i en seng, ikke bare hvilket som helst personer, men mig som lå i Niall Horans seng.

"Alle har set det. De tror, at du var i seng med Niall," en blanding af en masse følelser boblede rundt i kroppen på mig. Hvem fanden kunne finde på at sige sådan noget?! Følelsen kaldt vrede voksede i mig og mine skridt blev hurtigere. Jeg stoppede op ved mit skab, skrev min kode og åbnede frustreret skabslågen. "Men altså, passer det?"

"Nej! Eller..." jeg vidste egentlig ikke helt hvad jeg skulle svare, for jeg kendte ikke selv svaret, så som jeg slet ikke kunne huske noget som helst fra festen, alt efter mit 4 glas var sort. Eve så underligt på mig, hvilket jeg godt forstod, jeg ville have gjort det samme, hvis hun ikke var sikker på om hun havde lavet noget med en dreng eller ej. "Emneskift tak."

"Du skal ikke prøve at snakke udenom," jeg trak vejret dybt. Hvorfor skulle Eve også lige være så pisse nysgerrig. Kunne det ikke også være ligemeget med det billede og den skide fest! Jeg kendte først svaret så snart jeg havde snakket med Niall, hvilket sikkert ikke kommer til at ske, men man kan da altid prøve.

"Er det ikke tydeligt, at jeg ikke gider snakke om det her, Evelyn?!" nærmest råbte jeg af hende. Nogle gange kunne den kvinde altså gøre mig en smule irriteret, hun skulle altid være så nysgerrig og ikke mindst snakke om alt og alle i skoletiden hvor alle kunne se og høre os.

"Okay, undskyld..." mumlede hun idet hun kiggede ned på sine lilla vans sko. Jeg smækkede skabslågen i, hvorefter jeg rettede mit blik over på Evelyn som stadig kiggede på sine sko. Den høje lyd af skoleklokken gav genlyd i de kedelige skolegange og Eve kiggede op. Jeg sendte hende et venligt smil inden jeg vendte om på hælende for kun at tage få skridt hen til det klasselokale jeg hørte til i, i første lektion som dog bare var endnu en kedelig biologi time. Mr. Williams var nok den kedeligeste lærer på skolen og dem var der altså mange af. Hurtigt fik jeg spottet et ledigt bord bagerst i lokalet som jeg hurtigt fik mig sat ved.

"Godmorgen unge mennesker, vær søde at sætte jer ned." sagde Mr. Williams så snart han trådte ind i lokalet og lukkede døren bag sig. Mr. Williams var i sine halvtresser, en gammel mand som prøvede så ivrigt at være med på 'moden', hvilket dog ikke var lykkedes han endnu. Jeg fandt en blyant frem og gav mig til at tegne på mit hæfte bare for at få timen til at gå bare en smule hurtigere.

*

Efter at have kæmpet mig igennem 5 kedelige lektioner, var vi nået til det abolut værste fag, idræt. Mit had til idræt var slemt, alt hvad der havde med sport eller bolde at gøre var bare det værste! Et ekstremt irriteret suk forlod min mund, efterfulgt af himmelvendte øjne, så snart jeg trådte ind i idrætssalen efter at have klædt om til et par sorte cykelshorts og en grå t-shirt. Mit hår havde jeg sat op i en høj hestehale. Uden at tænke en ekstra gang over det, satte jeg mig op af væggen og trak benene op under mig. Mrs. Miller stod midt på gulvet med en volleyball bold i hånden som hun kastede op i luften igen og igen.

"I dag skal vi spille volleyball og alle skal være med!" råbte Mrs. Miller så det gav genlyd i salen, efterfulgt af en masse suk. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke var en af dem der sukkede, for det var jeg. Jeg ville også lyve hvis jeg sagde, at jeg aldrig havde ramt en dreng hovedet med en bold før, for det havde jeg også, måske lidt mere end en gang og vil du vide hvad der sker når man kommer til at kaste en bold i hovedet på en ved et uheld? Man bliver sendt til rektorens kontor. Ikke sjovt skulle jeg lige hilse og sige. "Rejs jer op og spil!"

 *

Jeg havde slået til bolden et par gange og jeg prøvede virkelig på at spille med bare for at få en smule godt ud af den her røv syge idrætstime, men det var dog kun et forsøg som gik til spilde idet jeg faldt til gulvet og tog mig til hovedet. Jeg havde fået en bold lige i fjæset og tro mig når jeg siger at jeg gjorde pisse ondt. Jeg havde aldrig fået en bold i hovedet før så det her var noget af en oplevelse. Et skingert grin lød bag mig og som jeg havde forventet tilhørte det falske grin Alexis.

"Ups," grinte hun falsk hvilket hurtigt fik vreden til at koge i mig som vand i en grøde. Jeg rejste mig op i en fart og inden jeg vidste af det stod jeg ansigt til ansigt med skolens største kælling.

"Hvad fuck tror du, du har gang i!" Skreg jeg af hende, endnu et falskt og billigt grin forlod hendes meget pink læber. Nok med at hun hånede alle og enhver, men at kaste en bold lige i fjæset på mig var lige godt over stregen. Alexis' ansigt gik fra at have et falsk smil på læben til at være seriøs. Hun tog et lille skridt frem mod mig så vi stod helt tætte, så jeg kunne dufte hendes stærke parfume som ikke engang duftede godt.

"Du holder dig væk fra Niall. Ellers kommer du hurtigt på meget dybt vand." hvæsede Alexis af mig. Jeg var ikke ude på noget med Niall, han var trådsalt ikke andet end en douchebag fra fodboldholdet. Jeg vidste faktisk ikke helt selv hvorfor jeg tog med til hans åndsvage fest til at starte med. "Ingen vil have dig."

Og med de fire ord slog det sort for mig. Mine hænder blev hurtigt ført op til Alexis' skuldre og jeg skubbede hende tilbage og inden hun kunne nå at røre på sig og gøre igen, var Mrs. Miller allerede gået til undsætning og jeg blev sendt op til rektoren og fik en eftersidning. Normalt havde jeg ikke sådan en kort lunde, men der var bare noget ved den tøs Alexis som bare gjorde mig så sur, hun troede virkelig hun var noget særligt, men det eneste hun var, var en egocentreret datter til en egocentreret mand som ikke gik op i andet end sit arbejde og sin lille perfekte datter. Hvorfra vidste jeg alt det spørg du nok, ser du, sådan var de rige familie normalt, så jeg gik ligesom lidt udfra at det også var Alexis' families tilfælde eftersom hun opførte sig på den måde hun nu gjorde.

*

15:47 normalt på denne her tid ville jeg tage mine ting og tage hjem, men ikke i dag, nej, jeg skulle sidde mindst en time ekstra på skolens lugtende bibliotek, så nu kan du sikkert godt regne ud hvor jeg var på vej hen. Biblioteket. Jeg havde aldrig haft eftersidning før og jeg forstod faktisk ikke helt hvorfor Alexis ikke også fik en eftersidning eftersom hun var den der kastede en bold i hovedet på mig til at starte med. Døren til biblioteket var åben, så jeg kunne bare gå ind. Jeg lod mine øjne lave et overblik af rummet og straks fik jeg øje på den værste lærer på skolen, den strengeste af dem alle Mr. Davis, heldigvis var jeg ikke en af dem som havde nogle af hans timer, grunden til jeg dog ved hvor streng han er, er netop fordi han på et tidspunkt var en erstatning for Mr. Williams da han var syg.

"Miss. Hamilton tag plads," lød den dybe stemme som tilhørte Mr. Davis. Jeg rettede mit blik mod ham og vi fik øjenkontakt, han nikkede mod det runde bord i midten af lokalet. Jeg gjorde som han sagde og satte mig. Min taske satte jeg op af stolen jeg sad på. Jeg fandt et skolehæfte frem fra mig taske og en blyant. Jeg regnede med jeg skulle være her i noget tid, så hvorfor ikke finde noget at bruge tiden på. Straks gav jeg mig til at tegne en masse random ting på en blank side i mit hæfte, men blev hurtigt afbrudt igen, da stolen ved siden af mig blev trukket ud. Jeg kiggede op for at se hvem det var og den person jeg mest og mindst havde forventet at se til eftersidning var kommet og ikke nok med det, så havde han også, af alle de pladser der var i lokalet, valgt at sætte sig præcist ved siden af mig. Skønt.

"Hvad laver du her?!" lød ordne der forlod mine læber. Et skævt smil gled henover Nialls læber, hvilket bare gjorde mig forvirret, der var helt bestemt ingen grund til at smile og da slet ikke på den made, vi sad til eftersidning  og det var der helt bestemt ikke noget sjovt i.

“Det samme som dig vil jeg da tro,” svarede Niall efterfulgt et hæst grin. Det kunne godt være, at jeg stillede et dumt spørgsmål, men det røg bare ud af mig og bare fordi han så mig sidde her, havde det ikke ens betydning med at han skulle sætte sig ved siden af mig, men jeg bad ham ikke om at gå, for det var sådan set ikke mig der bestemte hvor han skulle sidde.

"Stille!" sagde Mr. Davis højt og bestemt, hvilket fik mig til hurtigt at rette mit blik over på Mr. Davis og så tilbage på Niall igen som nu sad på stolen ved siden af mig.

"Hvad har du gjort?" hviskede jeg nysgerrigt til ham. Så vidt jeg vidste havde han ikke gjort noget i Mrs. Millers idræts klasse. Endnu et hæst grin forlod hans mund, idet han kiggede ned i bordet, men rettet hurtigt sit blik tilbage på mig. "Hvad er det der er så sjovt?"

"Jeg låste en af nørderne fra matematik holdet ind i pedellens skab," grinede Niall, en svag latter kom fra mig, da jeg forestillede mig hvordan det måske havet set ud. Jeg havde faktisk aldrig helt forstået, hvorfor de populære synes det var så sjovt, at låse nørderne inde inde i et skab og det ville jeg nok aldrig komme til at forstå, hvilket jeg også havde det fint med. Jeg rystede svagt på hovedet og gav mig til at tegne på mit hæfte igen. Lidt tid gik før Niall besluttede sig for at afbryde mig igen. "Der er fest hos mig i weekenden, så jeg tænkte om du måske havde lyst til at komme?"

"Er dine forældre aldrig hjemme?" spurgte jeg uden nogle overvejelser om hvad jeg skulle svare, hvis festen var en søndag, var mit svar uden tvivl et nej.

"De er til forretningsmøder næsten hver weekend, så jeg har huset for mig selv," svarede han. Det virkede ikke til at påvirker ham, så jeg valgte bare at tage imod hans svar og overveje mit. Jeg var ikke sikker på om det var en god ide, at tage med til festen eller ej, hvad hvis der nu skete noget som der så ville blive taget billeder af, som for eksempel mig der ligger i Nialls seng. Niall kiggede afventende på mig. "Bare rolig, det er på lørdag." nu havde jeg så inderligt meget lyst til at sige ja, men jeg blev også ved med, at tænke på de konsekvenser der var ved at tage med. "Hvis du ikke tager med, bliver du den næste der ender i pedellens skab," tilføjede han så og af en eller anden grund fik det mig overtalt.

"Fint," svarede jeg, efterfulgt et svagt suk, ikke fordi jeg ikke havde lyst til at tage med, men dog bare ved tanken om hvem der ville kunne og hvor dum min beslutning måske var.

 

---------------------------

Beklager den lange ventetid, igen...

Hvis i kunne lide kapitlet, så må du meget gerne klikke like og hvis du ikke allerede følger mig, må du også meget gerne det

God søndag❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...