Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
54Kommentarer
14226Visninger
AA

9. ~ 8 ~

Skridtene fra gangen lyder lang tid før de når mit værelse.
Jeg håber, som altid, at skridtene vil gå forbi mit værelse, men som altid håber jeg forgæves.

Da han stopper foran mit værelse rømmer han sig kort og håndtaget går ned.

Jeg ligger stiv som et bræt i min seng da han nærmer sig mig - og straks griber han mine små hænder og holder dem fast med sin store hånd.

Som altid forsvinder tankerne fra mit hoved, og jeg føler mig helt død.

Smerterne, lydene og ordene fra hans mund reagerer jeg ikke på, men alligevel sætter de sig fast i mit hoved.

"Din lille dukke" "du kan jo li' det".

Han gør sig færdig med et grynt og rejser sig fra sengen. "Husk det er vores lille hemmelighed" siger han og forlader mit værelse.

Jeg griber min bamse, bamsen jeg har fået af den person der betyder mest for mig, men som intet ved om det her.

Fra døren høres en lys stemme,

"Godnat skat.." og døren bliver lukket.

 

 

Da det første skrig lyder springer Patrick ud af sofaen, og drengene kigger forskrækket på ham da han hurtigt åbner døren ind til Theresa’ værelse og spæner hen til hende i sengen. Han forsøgte at smække døren i på vej ind, men fik ikke skubbet den hårdt nok.

Paul rejser sig fra barstolen i køkkenet, og går stille hen og lukker døren og kigger hen på drengene der alle kigger chokeret ud i luften.

Imens får Patrick hevet Theresa ind i sin favn og Theresa vågner ved det. Først panikker hun, hun ryster, hulker og hiver efter vejret men lyden af Patrick’ stemme og erkendelsen af at det ikke er ham men Patrick der holder om hende får hende til at falde til ro.

Tårerne bliver ved et løbe ned af kinderne på Theresa, og puden bliver helt våd. Hun snøfter og Patrick trækker hende længere ind til sig. Han ligger bag hende med den ene arm om hendes talje.

De ligger helt stille mens Theresa får hold på sig selv, og tårerne stopper langsomt med at trille hele tiden. Hun tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Patrick rykker let på sig bag hende.

”Hvad er klokken?” hvisker Theresa med hæs stemme

”Cirka halv tre – vi sad og så film da jeg hørte dig” svarer Patrick lavt

”Undskyld” hvisker Theresa mens tårerne igen begynder at løbe

”Det skal du ikke sige. Jeg går lige ud og henter noget papir, og lidt at drikke til dig” svarer Patrick og rejser sig fra sengen.

Patrick går ud i stuen og bliver mødt at seks par spørgende og chokerede øjne, og han giver dem alle et lille smil før han går videre ud mod køkkenet. Han tager et glas og noget koldt vand fra køleskabet. Da han vender sig rundt sidder Paul på en af barstolene og kigger på ham.

”Er hun okay? Er du okay?” spørger han

Patrick nikker, ”hun er okay lige nu” han kigger på Paul inden han griber ud efter køkkenrulle ”jeg vidste der var noget galt” han river frustreret noget papir af ”vidste det” siger han sammenbidt og sætter køkkenrullen tilbage.

Patrick trækker vejret dybt nogle gange før han kigger på Paul igen ”jeg er okay så længe hun er okay” Paul nikker og giver han et opmuntrende smil.

”Sov godt” siger Patrick inden han igen går ind i stuen og siger godnat til drenge for så at gå ind på værelset igen.

 

Theresa sidder i sengen med ryggen op af sengegærdet og tager imod vand og papir, mens hun overvejer hvordan hun er kommet i nattøj og hvordan hendes kontaktlinser er fjernet.

Patrick griner lidt at hende da han bemærker at hun sidder og kigger ned af sig selv.

"Du var temmelig groggy da jeg fik dig i seng, du gjorde nærmest alt i søvne. Det var lige før, at jeg blev bange for at du faldt i søvn på toilettet" griner Patrick, og Theresa nikker og smiler lidt.

Patrick trækker i et par gamle fodboldshorts og en tshirt inden han sætter sig ved siden af Theresa der sidder og kigger ud i luften.

”Hvor ofte har du mareridt?” spørger han stille og kigger på hende, hun trækker let på skuldrene inden hun svarer.

”Rimelig ofte. Nogle dage er jeg bange for at sove. Det er blevet hyppigere de sidste måneder” svarer hun sagte, i håb om at han ikke hører svaret. Men den måde Patrick sidder på afslører at han har hørt det, og Theresa kan mærke at han kigger endnu mere indgående på hende. Han lægger armen om hende, og trækker hende ind til sig og kysser hende på håret mens han bliver overmandet af skyldfølelse.

”Det er ikke din skyld, nu er jeg bare glad for at du er her” Theresa kigger på ham. Hun kender ham og ved hvad han føler.

”Jeg er glad for at være her” hvisker han retur ”men nu skal vi altså sove”. Han lægger sig ned og strækker den ene arm ud så Theresa kan bruge den som hovedpude, og Theresa lægger sig helt op af ham med hovedet på hans arm og hans anden arm rundt og hendes talje. Det er den måde Patrick får hende til at føle sig tryg efter alt det med ham.

 

Drengene blev gennet i seng af Paul, og sidder nu alle sammen på Liam, Niall og Zayn’ værelse.

De blev hurtigt enige om, at den måde som Patrick sprang op af sofaen på bekræftede dem i at det, desværre, ikke er første gang at Theresa vågner skrigende op om natten.

”Hvad tror I der er sket?” spørger Niall stille om, og kigger på de andre

”Jeg ved det ærlig talt ikke, men det må virkelig være alvorligt siden hun er så påvirket af det endnu” svarer Liam med rynket pande.

"Tjah, jeg tænker om hendes forældre har gjort hende noget. For Patrick sagde at det eneste familie han har er Theresa, for hans egen far er død og resten betragter de ikke som familie mere" siger Niall, og de andre nikker. De sidder selv med de samme tanker.

"Fy for satan" kommer det pludseligt fra Zayn, og de andre er ikke i tvivl om hvilke grimme billeder der kan være dukket frem i hans hoved.

"Ja, ærlig talt. Men bare vi ikke lader os påvirke af hendes mareridt over for Theresa, for det er nok det sidste hun har brug for" kommer det fra Louis, og han tænker sig kort om "altså, vi skal ikke kigge mærkeligt på hende i morgen. Jeg tror hun helst vil være foruden vores pylren så længe hun ikke kender os bedre”. De nikker alle sammen til ham.

"Hun virker som en rigtig sød pige, som sikkert kunne blive en skide god veninde - og det ændre ikke mit syn på hende at hun har nogle ting at bakse med" siger Harry, og Niall kan ikke lade være med at sidde og håbe på at han bare mener veninde og ikke mere end en veninde. Niall kan mærke sine kinder blive let røde ved den tanke, og er bare glad for at det kun er de to sengelamper ved dobbeltsengen der er tændt, og ikke dem ved sin seng. Men samtidig kan Niall fornemme at der er en der kigger på ham, så han kigger op. Det er Harry.

"Bare rolig Niall, jeg skal nok holde snitterne væk - hvis der er en hun kan lide af os der sidder her, er det vist dig" siger Harry med et smil. Niall kan ikke lade være med at smile, og rødme. Niall kigger ned i skødet. Kan det virkelig passe?

De andre griner lavt af Niall, og Niall kan ikke lade være med at grine med.

"Harry har ret, jeg tror hun føler sig tiltrukket af dig på en eller anden måde. Jeg tror hun er tiltrukket af din måde at være på" kommer det fra Zayn, og Niall kigger overrasket op på ham, og ryster let på hovedet. Niall og Theresa har set hinanden i omkring 3 timer, og alligevel føler Niall at der er et eller andet ved hende.

De andre smiler stort til Niall..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...