Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
53Kommentarer
14205Visninger
AA

32. ~ 31 ~

London mandag den 21. juli 2014

”Jeg bliver her i London, når I tager til USA” Theresa har lagt sit bestik fra sig, og vender sit blik mod Niall der sidder ved siden af hende.
Han kigger forskrækket op på hende og lægger sit bestik fra sig og vender sig mod hende ”hvad sker der babe?” Theresa kigger uforstående på ham, før det går op for hende og hun spærre øjnene op.
”Nej nej, der er ikke noget galt. Jeg har altså ikke tænkt mig at gå fra dig” Niall puster lettet ud med et lille smil.
”Jeg vil gerne bliver her, fordi…” Theresa tøver lidt ”Jeg har brug for tilvænningstid – jeg vil gerne vænne mig til det her. Vænne mig til London, til at færdes her. Til at være tryg her” Niall smiler.
”Jeg kom til London fordi” Theresa skærer ansigt ”jeg blev tilbudt en uddannelse. En uddannelse jeg virkelig virkelig virkelig gerne vil bestå – en uddannelse som jeg overhovedet ikke kan forestille mig at jeg ikke skal have. Åh nej, jeg lyder bare som om jeg er komplet ligeglad med dig” Niall griner. ”Babe, jeg forstår dig altså virkelig godt – bare fortsæt” han klemmer let om hendes lår. ”Jeg vil bare gerne være mere tryg, og parat til du kommer hjem igen. Jeg ved jeg skal starte forfra igen og igen hvis jeg bliver ved med at rejse med dig. Måske jeg kan senere… Men lige nu har jeg brug for at føle mig tryg her! Jeg har brug for, at have en base – jeg har brug for at være mere uafhængig. Jeg hader, at jeg ikke kan undvære dig – forstå mig lige ret, ikk” hun kigger Niall i øjnene og han nikker ”jeg vil gerne kunne sove en hel nat uden dig, for jeg ved at vi ikke altid kan sove sammen – og jeg tror at denne her måned hvor jeg ikke har skole er et godt tidspunkt for at prøve at finde nogen måder at overvinde nogle af mine problemer. Jeg tager sgu en kold tyrker!” Niall kan ikke lade være med at grine af hende.

”Jeg elsker simpelthen din måde at forklare ting på. Du er så sindssygt ærlig, at du tager pusten fra mig” siger Niall efter lidt tid, inden han tager fat i Theresa’ barstol og hiver den tættere på sig.
”Jeg forstår dig virkelig virkelig godt – og jeg er meget glad for at du siger det til mig nu. Jeg tror du har ret i, at du er nødt til at bruge noget tid her alene til at lære det hele at kende. Du har brug for, at føle dig tryg. Det vil også gøre det nemmere for os i fremtiden, for der vil komme flere kortere eller længere perioder hvor vi ikke kan ses” Niall lægger en hånd på hendes kind, og nusser hende lidt med sin tommelfinger. Hun smiler og putter sig ind til hans hånd.

”Hvordan har Liam det egentlig? ” Theresa kigger spørgende på Niall der tygger af munden inden han svarer.
”Han kunne bestemt have haft det bedre. Vi har aftalt, at han ikke behøver at komme til interview i morgen – han føler sig ikke klar til det endnu. Faktisk er jeg lidt bekymret for ham” Niall sukker, og Theresa kigger overrasket på ham.
”Hvorfor?” Theresa skubber sin tallerken længere ind på bordet.
Niall tænker sig lidt om før han svarer ”det ligner ham ikke at blive så påvirket udadtil – han er god til at skjule sine følelser for fansene, og til interviews. Han plejer ikke at være så ligeglad – eller ikke ligeglad – mere uinteresseret. Jeg ved ikke om han bare er træt eller om der stikker andet under, og når jeg spørger så svarer han kun med enstavelsesord. Der er ikke nogen af os der har set ham siden fredag. Vi prøver virkelig at give ham tid og plads, men jeg vil virkelig gerne vide hvad der sker” Niall sukker og kigger på Theresa.
Theresa kigger indgående på Niall ”skal jeg tage hen til ham i morgen når I tager til interview?” Niall kigger overrasket på hende, og nikker så efter lidt tid. ”Det må du meget gerne” sige han stille, ”så bliver I nok nødt til lige at smide mig af på vejen, for har ingen ide om hvordan man kommer derhen” Niall smiler og nikker. Niall rejser sig og samler deres tallerkner sammen og inden længe har de fået ryddet af bordet.

”Jeg ringer lige til andre og aftaler ang. i morgen – Paul må nok også hellere lige få det af vide så han ved han skal hente os lidt før, så vi kan nå forbi Liam med dig” Han smutter forbi Theresa og stryger en hånd henover hendes hofte.

Theresa udnytter tiden til at få sat noget vasketøj over, rydde køkkenet og starte opvaskemaskinen. Efterfølgende sætter Theresa sig i sofaen med sin tegneblok og farveblyanter, mens Niall snakker færdig henne ved terrassedøren.

Niall vender sig rundt og kigger på Theresa mens han snakker i telefon med Zayn. Theresa sidder i skrædderstilling med en blok i skødet og en blyant i hånden, han smiler ved synet. Hun ser koncentreret men afslappet ud og hun har den sødeste krølle hængende foran ansigtet, men det virker ikke som om hun selv kan se det. Han får et sug i maven da hun vender blikket op mod ham og hendes ansigt ændrer sig fra koncentreret til smilende. De blå øjne skinner lige ind i øjnene på hans, og han sender et kærligt smil retur.

”Jep, vi ses i morgen tidlig” Niall afslutter samtalen og Theresa vender blikket mod sin blok igen da Niall ringer den sidste op.

”Hej Paul, det Niall” Niall griner lidt da Paul svarer i den anden ende.
Niall får sat Paul ind i situationen, og de aftaler at Paul er der 30 min. før end planlagt for at kunne nå at sætte Theresa af. De afslutter samtalen og Niall lægger på. Han kigger igen på Theresa der igen sidder helt koncentreret. Han går stille hen til hende, og lader forsigtigt sine fingre fange den vildtfarende krølle og føre den bag hendes øre. Theresa kigger på ham med det sødeste smil, og han bukker sig ned for at kysse hende blidt på næsen. Hans blik glider lige så langsomt ned ad mod blokken og han kommer med et overrasket udbrud og lader sig dumpe ned i sofaen ved siden af hende.
”Hold da helt kæft” siger han forbløffet og kigger overrasket op på hende, ”har du seriøst lige siddet og lavet det her?” Hun smiler genert tilbage til ham.
”Seriøst nej, jeg har ikke liiiige siddet og lavet det her – det har jeg været længere tid om. Men det er mig der har lavet det” svarer hun med et lille nervøst grin. Niall kan ikke få blikket fra den sindssygt smukke tegning af en kvindekrop, tegnet med blyant og ingen farver.
”Hold da helt op – den er virkelig… smuk” hvisker han næsten inden han kigger hende i øjnene igen.
”Har du altid tegnet?”
”Jeg har tegnet i mange år, det var en måde at flygte fra min virkelighed på”
”Må jeg godt spørge dig om noget” Niall tøver ”omkring din far?” Theresa trækker vejret dybt en enkelt gang inden hun nikker.
”Hvordan var han før – ja, du ved” Niall sukker let og tager hendes hånd, hun lægger blokken fra sig på bordet og læner sig op af ryglænet med siden så hun har front mod Niall. Hun tænker sig godt om inden hun svarer.
”Han var enormt striks husker jeg, jeg havde ingen venner for jeg måtte ikke deltage i nogle sociale arrangementer – alt hvad jeg gjorde skulle godkendes og inspiceres. Jeg husker min barndom som meget ensom” Niall klemmer lidt hårdere om Theresa’ hånd og hun giver ham et smil.
”Må jeg kigge?” Niall kigger hen mod blokken og Theresa rækker ud efter den og nikker.
”Bare husk, at der vist ingen af tegningerne der er færdige.. Jeg har brugt det meget til at huske folk, eller måske bevare minder om dem – men det er sjældent de bliver færdige, for de sidste detaljer vil jeg gerne lave mens jeg kigger på folk” Niall nikker med et smil og Theresa lægger blokken i hans hånd. Niall har følelsen af at have åbnet endnu en dør ind til hendes hjerte.

Niall kigger endnu mere indgående på billedet af kvinden, og smiler let inden han bladrer til næste side. Niall’ mund åbner sig i overraskelse da han møder sit eget blik på papiret, han kigger rørt op på Theresa der synker en klump i halsen. Den eneste farve der er på billedet er lyseblå skygger i øjnene, de er ikke helt farvede.
”Jeg er bange for ikke at fange det rigtige blik, de rigtige toner hvis jeg gør mere ved farven” siger Theresa stille mens Niall nikker let ”og du mener ikke denne tegning er færdig?” spørger han om. Theresa ryster på hovedet ”der mangler lidt skygger, og der mangler lidt ved din mund. Jeg vil gerne fange det helt rigtige skæve smil – jeg kunne sikkert finde det på et billede på nettet, men nej – det er ikke sådan jeg ser dig – jeg vil gerne tegne dig som jeg ser dig og ikke alle andre” Niall nikker igen, helt mundlam over tegningens fantastiske kvalitet.
Niall bladrer videre og ser at de næste tegninger er af resten af drengene – han bladrer videre, da han er nysgerrig efter at se hvem hun ellers har tegnet og han ved hvis han dvæler for længe ved tegningerne bliver han bare endnu mere rørt og der skal bestemt ikke dryppes på tegningerne.

Han smiler da han når en tegning af Patrick og Theresa fra da de var yngre, og han kigger med et smil op på Theresa som smiler igen. Der er ikke flere tegninger på blokken og han lukker den forsigtigt sammen igen inden han rækker den tilbage til hende.

Han sætter sig igen tættere på hende med front mod hende og rækker ud efter hendes hånd. ”Tak babe” hvisker han inden han læner sig frem for at kysse hende. Han tager fat under hendes ben og rundt om hendes ryg og trækker hende hen til sig og lader en hånd glide under hendes bluse og ind på maven.

Da afsnittet af ”The walking dead” slutter gaber Theresa og Niall kigger på hende, ”skal vi gå i seng?” Theresa nikker, og Niall læner sig frem for at slukke fjernsynet mens Theresa kæmper sig på benene for at gå på badeværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...