Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
54Kommentarer
14228Visninger
AA

31. ~ 30 ~

London fredag den 18. juli 2014

 

Theresa sætter sig på sengekanten og trækker sine løbestrømper på, hvorefter hun rejser sig for at stramme hestehalen til og trække sin løbetop på inden hun igen forlader soveværelset med sine sko i hånden.

"Nå, Patrick venter dernede - så jeg smutter" Theresa kysser Niall da hun går forbi ham i stuen, og han klapper hende i røven.

"God tur - drengene er her nok når du kommer tilbage" Theresa smiler til ham, og smutter i sine løbesko og tager i forbifarten sine vandflasker. Hun vinker til Niall og smækker døren efter sig.

Theresa løber ned af trapperne og ned i den bevogtede parkeringskælder hvor Patrick holder os venter, hvor hun hopper ind på bagsædet da Emily sidder på passagersædet.

"Hey, skal du med ud og løbe?" Theresa stikker hovedet ind mellem forsæderne og kigger på Emily, der kraftigt ryster på hovedet.

"Nej! Jeg hader at løbe, men jeg plejer at cykle med når Patrick løber - for det kan jeg til gengæld godt lide" Theresa smiler til hende.

"Så er det måske dig jeg skal headhunte for at blive fortrolig på cykel i London?"

"Det kan du sagtens, det kunne være hyggeligt" Theresa læner sig igen tilbage i sædet, og kigger nysgerrigt ud af vinduet, mens London passerer forbi vinduet.

"Hvad var drengenes planer idag?" Patrick fanger hendes blik i bakspejlet, og Theresa trækker let på skuldrene.

"Jeg ved det faktisk ikke - men de ville nok være hos Niall når jeg kom tilbage. Men jeg syntes jeg fornemmede noget igår, jeg ved sgu bare ikke lige hvad. Så jeg ved ikke lige hvad det handler om - men... ja, jeg ved det sgu ikke" Theresa ryster på hovedet af sig selv og sin kluntede forklaring.

Emily vender sig rundt i sædet og kigger på Theresa, "jeg syntes der var noget kurren på tråden, men jeg kunne ikke gennemskue om det var mellem pigerne internt, eller om det drejede sig om nogle af drengene?" Patrick nikker.

"Gad vide om det er mellem Liam og Sophia, at det knirker? Nå.. det finder vi jo ikke ud af nu. Hvordan syntes du det gik igår, Babygirl?"

"Godt - jeg var overrasket over hvor hurtigt jeg slappede af. Perrie og Eleanor er rigtig søde, og jeg er lettet over hvor nemt det var at være sammen med dem allesammen" Theresa smiler og kigger ud af vinduet.

"Men nu håber jeg også, at jeg snart kan få lidt ro i min krop så jeg kan falde til og ikke hele tiden sidde på det yderste af stolen og hele tiden forholde mig til noget nyt" siger Theresa stille, og Emily vender sig igen og kigger på hende.

"Helt forståeligt - men nu skal du ud og løbe noget af alt uroen ud af kroppen, så må vi se om Patrick kan følge med" Patrick dasker Emily på låret som griner af ham, og Theresa kan ikke lade være med at grine af dem.

 

"Fuck, du tager sguda livet af mig tøs!" Patrick sætter farten op samtidig med Theresa, men han er ikke så habil en løber som hende, eller også har han ikke været så ihærdig med løbetræningen som hende.

"Årh, tøsedreng - kom så.." Theresa vender sig og løber baglæns et kort øjeblik for at kigge på Patrick der rækker sin fine langefinger mod hende.

Theresa vender sig den rigtige vej igen, og sætter farten lidt ned for ikke at løbe fra ham. Emily cykler ved siden af dem med deres vandflasker i cykelkurven.

"Skal du sidde bagpå, skat" Emily smiler stort til Patrick, der ryster på hovedet af dem.

"Nej, måske jeg skulle løbe lidt oftere med min søster!" siger han småirriteret og Theresa kan ikke lade være med at smile til ham med et lille grin.

 

"Highfive" udbryder Emily da de endelig når igennem deres løbetur på 15 km., og både Theresa og Patrick giver hende highfive og efterfølgende hinanden.

"Skal vi så ikke lige tage noget styrke inden vi kører hjem?" spørger Patrick, og Theresa nikker. De står på en træningsplads midt i skoven, så de tager lige en masse armbøjninger, mavebøjninger og rygtræning inden de går de få hundrede meter tilbage til bilen.

 

"Hey babe" råber Niall inde fra stuen da Theresa låser sig ind i lejligheden, og hun sætter sig på hug og binder skoene op inden hun får taget dem af, og går hen i døren ind til stuen.

"Hey smukke" lyder det fra sofaen, og Theresa smiler "halløj, hygger I jer?" der nikkes og Theresa går videre ned mod soveværelset hvor hun stiler direkte mod badeværelset hvor hun tænder for det varme vand til badekarret. Theresa går tilbage til stuen og ud i køkkenet, hvor hun tager noget vand fra hanen og isterninger fra maskinen i køleskabet. Hun stiller sig op af køkkenbordet mens hun drikker, og fylder så op på ny før hun går tilbage til badeværelset.

Glasset sætter hun på kanten af badekarret, før hun smider tøjet og træder op i badekarret, og lader sin krop vænne sig til det varme vand.

 

Theresa står i sine egne tanker da Liam kommer ud i køkkenet til hende og sætter sig på en af barstolene omkring kogeøen, hvor hun står.

Theresa kigger op og sender ham et smil, men ser så at han ikke er glad. 

"Hvad sker der Liam?" spørger hun stille, og Liam sidder og drejer sin telefon rundt på bordpladen. Theresa giver ham tid til, at tænke og begynder at lave toast som hun havde planlagt. Det undrer hende ikke, at Niall har en toaster der kan indeholde fire toast og hun vælger at lave fire med det samme.

"Sophia er.." Liam vender blikket mod vinduet "gået fra mig" hvisker han med indestængt gråd i stemmen og Theresa kigger op på ham for at vurdere hvad hun skal gøre nu, men fornemmer at der kommer mere så Theresa sætter toastene over og finder noget kold cola i køleskabet og hælder op til både hende selv og Liam.

"Hun gjorde det forbi i nat da vi kom hjem.." Liam hvisker stadig, og Theresa skubber colaglasset over til ham.

"Bliv her, jeg kommer tilbage" siger Theresa stille og giver hans hånd et klem. Han nikker og følger hende med blikket da hun åbner døren ind til stuen, og lukker den bag sig. Drengene kigger op på hende, og de kigger alle lidt bekymret på hende.

Theresa tager en dyb indånding inden hun siger "Sophia har forladt ham.." - de ryster allesammen lidt på hovedet, og Zayn er den første der siger noget "han har virket trist siden vi kom hjem, og idag kunne vi mærke at den var helt gal. Men han ville ikke fortælle, hvad der var galt - måske havde han bare brug for at sige det til en der ikke kender Sophia?" Zayn trækker på skuldrene og lader sig falde tilbage i sofaen.

"Pis os" hvisker Harry. Niall rejser sig og kommer hen og lægger armene om Theresa "tak fordi du er den du er" hvisker han og Theresa giver ham et knus inden hun slipper ham for at gå tilbage til Liam.

"Sig til hvis der er noget vi skal gøre" siger Louis, og Theresa nikker til ham på vej ud i køkkenet. Liam sidder med ryggen til da Theresa kommer derud, og Theresa går hen og lægger en arm på hans ryg. Han trækker vejret dybt inden han kigger op på hende.

"Har du brug for et kram?" Han nikker og Theresa går ind mellem hans ben og lægger armene om ham, og han holder krampeagtig fast i hende, og der går ikke længe før hun kan mærke at han ryster og græder. Han slipper hende, og Theresa tager noget køkkenrulle til ham og han pudser næse og tørrer øjnene.

Theresa tager toastene ud af toasteren og vipper to over på en tallerken, og skubber over til Liam og samtidig puffer hun til hans glas.

"Spis, drik" siger hun og han sender hende et smil.

"Jeg kan ikke ligefrem prale af, at været igennem kærestesorg-møllen, men jeg har været tilskuer til et par stykker fra Patrick' side, og jeg vil vædde med, at du hverken har spist eller drukket noget siden i går aftes" Liam nikker, og tager en tår af sin cola.

De sidder lidt og spiser inden Liam igen siger noget "hun sagde, at det skyldtes at hun ikke kunne holde ud at jeg var så lidt hjemme - det er en grund jeg forstår, for det er sgu hårdt - men så sagde hun, at hun var sikker på at jeg er forelsket i dig, og at hun ikke ville være 'anden valget'" siger Liam og laver gåseøjne og Theresa kan ikke lade være med at stirre på ham.

"Er du det?" spørger Theresa ængsteligt, og Liam ryster på hovedet.

"Nej, det er jeg ikke. Jeg har aldrig set på dig som kærestepotentiale - men der er ingen tvivl om, at du betyder sindssygt meget for mig. Det tror jeg er det Sophia følte sig truet af. For du er spændende, ukendt, køn og pludselig var du en del af flokken" han tager en bid af en toast, og Theresa kigger på ham.

"Hvor længe har der været problemer mellem jer?" Liam trækker på skuldrene, "jeg ved det sgu ikke - der var egentlig allerede småproblemer efter vi kom hjem fra Danmark af, men jeg troede egentlig, at det var overstået.. Men nej.. Jeg vidste nok godt inderst inde, at det ville komme - men man håber vel altid. Jeg havde nok bare mest brug for, at komme af med det" Theresa nikker, og fanger hans blik.

"Sig til, hvis du har brug for at snakke - jeg er lige her" Liam nikker og rejser sig da han har spist den sidste bid og giver hende et knus "tak søde" hvisker han, inden han går ind i stuen hvor Theresa kan se at alle drengene giver ham et knus og Theresa kan ikke lade være med at smile for sig selv. Når det nu endelig skal være, så er det godt at have de bedste venner.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...