Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
54Kommentarer
14220Visninger
AA

4. ~ 3 ~

London torsdag den 3. april 2014

 

Månen står højt på himlen da jeg kører ind i carporten, og der er så stille.
En kuldegysning løber ned af ryggen på mig, da jeg sidder stille i min bil. Der virker så forladt.
Alle mine sanser er i højeste alarmberedskab da jeg forlader bilen.
Jeg kommer med et forskrækket gisp, da en kat piber fra den anden side af vejen.

Vindens puslen i buskene, de gamle vindklokker omme i haven og lyden af en klaprende låge er alt sammen med til at gøre mig utryg.
Jeg ved der er noget galt, for hun har ikke svaret på mine beskeder det sidste døgn. Jeg har i længere tid haft en fornemmelse af at noget ikke var som det skulle være.

Da jeg kommer om på den anden side af huset forsøger jeg at tage i de forskellige døre, i håb om bare en af dem er åben.

Da der endelig er en der går op, trækker jeg vejret dybt. Rynker på næsen af den hengemte, indelukkede og beskidte lugt der kommer mig i møde.
"Babygirl..." hvisker jeg højt...

 

”Av for fanden” udbryder Patrick overrasket da han i en reaktion på drømmen banker hånden direkte ned i sengebordet. Drømmen om dengang, dengang som Patrick altid håber på bare er en drøm. Det er det desværre ikke. Drømmen er virkelig, virkelighedens minder, minder som Patrick har oplevet.

Natlampen i den anden side af sengen bliver tændt, og en beroligende hånd bliver lagt på Patrick’ klamtsvedsramte arm. Den bevæger sig i rolige cirkler på armen, og Patrick’ hjerte falder til ro og vejrtrækningen bliver normal. Et suk lyder der fra hans mund, det er længe siden han sidst har haft den drøm eller nok nærmere mareridt. Drøm lyder så positivt.

Patrick gnider sig frustreret i øjnene og bemærker hvor klam og fugtig han er. Han rækker ud efter sin telefon. 06.28. Alarmen vil gå i gang om to minutter, så den bliver slået fra og han vender blikket mod Emily.

Et sæt smukke grå bekymrede øjne møder hans blik, og han tager hendes hånd og kysser den. Hun kender til hans mareridt, kender en del af historien bag, dog ikke den hele. Patrick kan ikke fortælle hele historien uden at have fået lov, det kunne han ikke drømme om, det ville gøre for ondt.

Patrick lægger sin hånd på hendes kind og læner sig ind over hende for at kysse hende, og deres læber mødes i et blidt kys, og Patrick trækker hende længere ind til sig. Han har desperat brug for hende, hendes tryghed, nærhed og ikke mindst forsikringen om at hun virkelig er der. At hun ikke var løbet væk på grund af hans fortid, som for altid vil præge hans fremtid.

Hun smiler i kysset og hun fniser da hun siger ”vi skal op”. Et nap får hun i sin underlæbe og Patrick vælter om på ryggen.

”Er du okay?” lyder der fra hende

”Nu er jeg” svarer han med et smil

 

Efter en løbetur der fjerner resterne af anspændtheden efter mareridtet, et bad og noget morgenmad står Patrick og venter på elevatoren på arbejdet.

”Patrick, kan du ikke lige se på det her?” det er en af de såkaldte ”klippere” der gerne vil have Patrick' vurdering af den seneste musikvideo der lige er blevet klippet færdig. Egentlig er det ikke Patrick' job, men der var en generel mening om at Patrick kunne se nogle andre idéer, muligheder eller ændringer så man brugte Patrick ind imellem når man ville have en helt andens mening.

Patrick var imponeret. Imponeret og drengenes evne til at få det til at virke så levende og virkeligt. De kunne virkelig ramme de rigtige knapper hos publikum, og så kan man jo ikke komme uden om deres charme. Det er virkeligt et godt stykke arbejde der er lagt i den musikvideo, for alles vedkommende, og det fik de af vide.

Patrick’ egentlige arbejde består i planlægning, idefremlæggelse, programmering og udførelse af lys og lys til optrædener, koncerter og den forestående tour. Han er selvfølgelig ikke alene om det, men han har ansvaret. Et stort ansvar, som han har fået efter et meget succesrigt efterår på sin konto. Han er glad for sit job. Han elsker det!

Ud over det egentlige arbejde, har han også fået et nært forhold til drengene. Patrick bliver betragtet som en ”storebror” for dem, både på godt og ondt. Han har flere gange oplevet at de kommer og læsser af når presset bliver for stort, når savnet til kæresten bliver for voldsomt eller medierne bliver for nærgående.

Patrick savner dem som en flok irriterende småbrødre når han ikke har set dem i nogle dage, som han savner Theresa når han ikke ser hende. Han kan ikke vente til det bliver mandag..

 

”Nå Patrick, du vil spørge mig om noget?” Pete kigger indgående på Patrick, med armene på bordet og rank ryg. Patrick sidder på en stol på den anden side af skrivebordet.

Patrick nikker og trækker vejret dybt ”jeg vil gerne have fri fra på mandag af og to uger frem. Jeg skal hjem til Danmark og min lillesøster som jeg ikke har set i ti måneder” Patrick kigger afventende på Pete

Pete vrider hænderne og trækker vejret dybt ”jeg får svært ved bare at give dig fri, jeg havde håbet at du kunne tage dig lidt af drengene. De virker som nogen der trænger til ferie, og mental forberedelse. Jeg har virkelig brug for dig her” Patrick fornemmer at slaget er tabt, men han er fast besluttet på at arbejdet ikke skal være vigtigere end familien. Det har desværre stået på, og alt for længe.

”Jeg tager til Danmark på mandag. Med eller uden job” svarer Patrick og rejser sig op.

Der strømmer et hav af følelser gennem Pete’ krop. Overraskelse, forfærdelse, sorg og magtesløshed og han tager en hurtig beslutning.

”For fanden… Vi kan ikke undvære dig! Øh… Giv mig et par timer til at finde en løsning, skal vi ikke sige at vi ses igen 14.30?” Patrick nikker og forlader lokalet.

Klokken er 12.08 og Patrick går med spændte muskler og skuldrene oppe om ørerne mod gården da han trænger til noget luft..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...