Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
53Kommentarer
14210Visninger
AA

27. ~ 26 ~

Heathrow, London den 14. juli 2014

 

Theresa strækker sig og gaber da de når bagageudleveringen. Patrick smiler skævt til hende og lægger en arm om hendes skuldre. Efter knap tre timers flyvning er de landet i London og afventer deres bagage.

Patrick fisker sin telefon op af lommen da den tydeligt vibrerer i lommen, og ubevidst smiler han stort da han ser at det er Emily der ringer. Theresa kan ikke undgå at komme til at smile, men mærker også savnet dybt inde i maven. Drengene kommer først til London i morgen, eller Niall kommer først om tre dage da han lige tager en smuttur til Irland for at besøge familien, men resten lander i morgen. 

Theresa savner Niall når han ikke er der, og samtidig mærker hun også angsten som en bold i maven. Angsten for det ukendte og endnu mere angsten for om hun overhovedet kan klare at bo i London og være kæreste med en verdenskendt popstjerne.

Mens Patrick snakker med Emily lader Theresa tankerne flyve hen imod en dejlig aften på hotellet i Barcelona.

"Jeg glæder mig til at komme hjem" hvisker Niall i stearinlysenes skær. De ligger i den store dobbeltseng, og den eneste belysning der er i rummet er de lysestager der står på hvert sengebord. Theresa nikker og fanger Niall' ene hånd med sin, og fletter fingrene sammen. Niall fører deres hænder op til munden og kysser Theresa' ene kno let. Theresa smiler.

"Jeg glæder mig til at få noget ro på, og få en hverdag" hvisker Theresa retur, og fører sit ene ben henover Niall' hofte og rykker sig selv lidt tættere på.

"Hvordan har du med det?" Niall kigger Theresa dybt i øjnene som flytter blikket lidt, overvejer sit svar og ender med at trække let på skuldrene.

"Jeg lader være med at tænke på det for meget, for jeg kan mærke knuden i maven - det er tanken om det uvisse, det ukendte der skræmmer mig. Jeg har aldrig været i London, så jeg ved ikke hvad der venter mig. Men.." Theresa lægger en hånd på Niall' kind.

"Jeg ved du er der sammen med mig, og det er det der betyder mest for mig. Jeg ved at jeg kan klare det fordi du er der"

Niall smiler og læner sig frem for at kysse Theresa. Deres læber mødes, og de slipper hinandens hænder. Kysset udvikles, og Theresa fører sine hænder op i Niall' hår. Niall tipper rundt, og Theresa følger med så hun ligger ovenpå Niall.

Niall fører sine varme hænder ned under bukselinningen på Theresa' løse joggingbukser, og ned i hendes trusser for så at lande på hendes baller. Trykket fra Niall' erektion mod sit underliv får Theresa til at sukke af nydelse, og Niall presser hende tættere på.

 

"Hvad står du sådan og smiler saligt af?" Patrick lægger igen armen om hende, og Theresa ryster let på hovedet med et hemmelighedsfuldt smil på læben.

"Det skulle vel aldrig handle om ham din søde kæreste?" Patrick blinker til hende

"Måske" svarer Theresa, men smiler endnu større og er dermed gennemskuet. Patrick kigger nysgerrig på hende, og Theresa konstatere at det ikke skader at han ved noget - for han er trolds alt den person der læser hende bedre end nogen anden.

"Det går bare godt mellem os - som i rigtig godt. Jeg kan flere og flere ting" Theresa kigger lidt væk mens hun leder efter ordene "og jeg er begyndt at få lyst.." det sidste hvisker hun, og Patrick kigger overrasket på hende. Theresa mærker at hendes kinder bliver varme og hun vender sig lidt væk, og da hun igen kigger på Patrick står han fuldstændig målløs og kigger på hende med et skævt smil om munden.

"Det skræmmer mig ikke så meget som det har gjort mere - det skræmmer mig stadig at skulle gå hele vejen, men jeg er godt på vej" Theresa siger det lavt og Patrick nikker. Han rækker en arm ud efter hende og trækker hende ind til sig og kysser hende på håret.

"Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at du ville kunne udvikle dig så meget på så kort til - du er kraftedme sejere end sej!" Patrick hvisker det mod hendes hår og hun smiler. Patrick mærker lettelsen brede sig i sin krop - han ved godt, at Theresa i flere år har haft det svært med sig selv da hun ikke følte sig som en kvinde. Theresa følte sig forkert, da hun ikke kunne udholde tanken om på noget tidspunkt at skulle være sammen med en mand, og det så skulle føles godt.

I det samme lyder den høje tone, da bagagebåndet sætter i gang, og de vender sig for at stille sig over og vente på deres tasker. Der går et stykke tid før de får øje på Theresa' kuffert og Patrick går frem og tager den, og lidt efter får han øje på sin egen kuffert.

De går ud mod ankomsthallen med kufferterne efter sig, Patrick har igen lagt armen om hende for at hun ikke føler sig helt fortabt. En mand får i forbifarten skubbet til Theresa og hun farer sammen da hun er helt opslugt af alt det nye og tankerne der flyver rundt i hovedet. Patrick giver hendes arm et klem, og lidt efter er de i ankomsthallen.

"Hej i to" lyder en stemme pludselig fra Theresa' ene side, og hun farer igen sammen. Patrick klukker let ved siden af hende, og går frem og tager Emily i sin favn.

"Hey babe" hvisker han og giver hende et kys, de står lidt og smiler til hinanden inden Patrick igen vender sig mod Theresa.

"Emily, det her er min fantastisk seje søster" Emily smiler stort, varmt og imødekommende og en ro skyller ind over Theresa ved tanken om at have en i London, så hun ikke er helt alene mens drengene er i USA.

"Hej Theresa, godt endelig at møde dig" Theresa smiler og rækker sin hånd frem, og Emily tager den i begge sine hænder. Theresa ved ikke hvad hun skal sige, hun føler sig lidt overvældet over at føle sådan en ro ved Emily.

"Hej Emily, og i lige måde" får Theresa endelig fremstammet efter en lille pause. Patrick smiler, og lægger en arm om både Theresa og Emily, så Emily må trække Patrick' kuffert efter sig.

 

#Hey babe - er I landet i London? <3# Theresa smiler af beskeden fra Niall, og svarer ham hurtigt tilbage #Jep, sidder i bilen. Savner dig - går det godt?# mens hun suger alle de nye indtryk til sig gennem bilruden.

"Hils" udbryder Patrick oppe foran og vender sig rundt og kigger på Theresa, som ryster let på hovedet af ham.

Patrick får en arm om på bagsædet til Theresa og lægger en hånd på hendes knæ, Theresa kigger på ham.

"Vi kører over til din lejlighed nu. Emily har fået sat møblerne op, og vi kan sagtens rykke rundt hvis det er. Det var bare så du rent faktisk har et hjem, og ikke skal til at sætte møbler op" Theresa nikker med et lille smil, og Patrick giver hendes knæ et lille klem før han vender sig rundt igen.

Theresa sidder opslugt af tanker, og bliver helt forskrækket da Niall svarer på beskeden #Jep - vi sidder bare i bussen ZzzzZzz. Men jeg glæder mig til at komme hjem til dig og London <3 Er du okay?#

Theresa sidder lidt og overvejer hvad hun skal svare, for hun vil ikke gøre Niall bekymret men samtidig vil hun også gerne være ærlig.

#Jeg er bange for at sove alene igen, og jeg vil ikke byde Patrick at han skal være hos mig i nat - han er ligesom først lige kommet hjem til Emily. Men jeg glæder mig til at have et hjem, og kunne lukke døren og være mig selv <3#

#Du ringer til mig ved det mindste! Jeg elsker dig <3# Theresa smiler, og svarer tilbage

#og jeg elsker dig <3#

Theresa lægger sin mobil ned i lommen, og læner sig op mellem forsæderne og peger lidt til siden

"Er det London Eye?" Patrick vender sig og kigger på hende og nikker

"Jeps - vi skal derop en dag" Theresa kigger skeptisk på ham

"Ja klart - mig op i en lukket boks. Flot du" Patrick kigger indgående på hende,

"jeg mener det - du kan godt, det er jeg helt 100 på. Den er lys og åben, og ikke som en elevator" han tøver lidt "eller et rum.." Theresa lader sig falde tilbage i sædet, og knækker fraværende fingre.

De kører i omkring 15 minutter mere før Emily stopper ud for et stort hvidt nybygget lejlighedskompleks. Theresa kigger overrasket ud af vinduet før hun tøvende åbner bildøren og træder ud. Hun snurre en enkelt gang rundt om sig selv for at se sig omkring, og Patrick er ved at tage hendes taske ud af bilen.

Emily stiger også ud af bilen og låser den efter dem og går hen til indgangsdøren.

"Der er kode på den her dør når vi skal ind, ellers kan man ringe op til lejlighederne for at blive lukket ind. Koden skiftes jævnligt, så tidligere beboere/kæreste, whatever ikke kan komme ind" Theresa nikker og syntes det lyder betryggende.

De går ind og Patrick og Emily går mod elevatoren, hvor Theresa derimod stiler mod trappen.

"Det var femte, ikk?" spørger Theresa og Emily nikker med et smil.

Patrick står afslappet lænet op af dørkarmen ind til lejligheden, og Emily står med et smil da Theresa kommer løbende op af trappen. Hun stopper foran dem, og knækker igen fingre da Emily går lidt frem for at låse døren op. Theresa læner sig lidt frem så hun lige akkurat kan se ind i entréen, og Patrick puffer sig selv væk fra væggen og går ind i lejligheden. Han har aflæst hende, og konstateret at hun lige skal tage tilløb før hun går med ind.

Theresa lister stille ind i entréen. Følelsen af at gå i et fremmed hjem mærkes tydeligt i kroppen, og hun er ikke i tvivl om at hun skal bruge noget tid på at vænne sig til at det er hendes lejlighed, og ikke en fremmed. Theresa sparker stille skoene af, og sætter dem pænt ved siden af hinanden. Hun ryster let på hovedet af sig selv. Hvis hun var hjemme ville hun bare have smidt dem, fremfor at stille dem pænt.

Theresa tager stille fat i den nærmeste dør og åbner den forsigtigt, hun stikker langsomt hovedet derud og bliver positivt overrasket over at se et forholdsvist stort badeværelse. Theresa træder ud, og mærker at der er varme i gulvet. Hun smiler og drejer let om sig selv, stikker hovedet ud i brusenichen, åbner skabe og tjekker sig selv i spejlet inden hun lister ud igen og lukker døren forsigtigt efter sig.

Næste dør i entréen åbner Theresa også forsigtigt, og kommer med et lille overrasket udbrud da det viser sig, at være et lille rum hvori der er hylder på begge sider og en bøjlestang. Hun dømmer det til at være en garderobe/opbevaring. Døren lukkes forsigtigt, og Theresa vender sig for så at kigge direkte ind i stuen og gennem stuens vinduer lige ud på en stor tagterrasse. Theresa smiler, og træder med hastige skridt gennem stuen og hen til en dør der fører ud til terrassen. Theresa skyder døren til side og træder ud, konstaterer at det er en forholdsvis kold og våd dag, og går ind igen og lukker døren efter sig.

Theresa kigger til venstre og møder Patrick' blik. Han står lænet op af køkkenbordet, mens Emily tydeligvis er ved at pakke nogle poser med varer ud. Theresa har slet ikke registreret at Emily tog nogle poser med op. Patrick løfter spørgende øjenbrynene, og Theresa flytter blikket mod højre hvor der er en dør ved siden af sofaen - det må være soveværelset. Theresa tager en dyb indånding og styrer mod døren. Ligesom ved de andre døre tager Theresa forsigtigt fat i dørhåndtaget og åbner forsigtigt døren. Bag døren gemmer der sig et soveværelse med Theresa' velkendte seng, et lang og højt indbygget skab med spejl i den ene dør. Vinduer med dybe vindueskarme og Theresa jubler inde i sig selv. Theresa går hen til vinduet og hopper op i vindueskarmen, med ryggen mod væggen og benene bøjet foran sig kigger Theresa ned på gaden. Hun er overrasket over hvor lidt lyd der egentlig kommer fra gaden, men alligevel er der mange lyde hun skal vænne sig til. 

Theresa fornemmer at Patrick kommer ind i rummet, men vender ikke hovedet for at tjekke efter. Han kommer helt hen til hende, og lader en hånd glide gennem hendes hår og Theresa kigger op på ham.

"Hvor var det lige, at jeg ikke blev overrasket over at se dig sidde her i vindueskarmen?" Patrick smiler til hende, og Theresa trækker på skuldrene og lægger hovedet mod Patrick' bryst.

"Det er en fantastisk udsigt der er heroppe - selvom der er mange høje bygninger er det stadig muligt at se langt. Jeg skal nok vænne mig til at bo her - jeg skal bare falde til ro og vænne mig til alle de forskellige lyde" siger Theresa stille mens hun lytter til Patrick' hjerte der slår.

De gipper i dem begge da Theresa' telefon begynder at ringe, og Theresa retter sig op for at fiske telefonen om af lommen. Hun smiler da hun ser det er Niall der ringer. Patrick giver hende et klem på knæet og går ind i stuen og lukker døren efter sig. 

"Jeg savner dig" starter Theresa ud med,

"I lige måde - jeg trængte til at høre din stemme" svarer Niall tilbage, og Theresa fornemmer et smil i hans stemme.

"Du er dejlig - hvornår er det du lander?"

"Den 17. klokken 13 - tænkte om du kommer hjem til mig? Jeg vil gerne vente lidt med at offentliggøre at vi er sammen.. Jeg vil gerne have dig for mig selv lidt endnu" Theresa fniser lidt inden hun svarer,

"Jeg kommer hjem til dig - husk at vi skal ud til Patrick og Emily om aftenen sammen med alle de andre"

"Jeps - er du gal jeg glæder mig til at se dig, holde om dig, kysse dig og bare være sammen med dig uden andre.." Theresa kan høre desperationen i hans stemme, og prøver at lade være med at lade sig påvirke hvilket er lettere sagt end gjort..

"I lige måde" hvisker Theresa retur med en klump i halsen

"Årh babe.. Jeg kommer snart hjem" siger Niall stille, og Theresa nikker stille for sig selv.

"Jeg kan altså ikke høre når du nikker - men jeg ved du gør det. Jeg elsker dig.. Vi snakkes ved babe" Theresa griner lidt, og de afslutter samtalen. 

Theresa vender igen blikket ud af vinduet, og syntes tiden går forfærdelig langsomt..


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...