Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
53Kommentarer
14211Visninger
AA

25. ~ 24 ~

Sjælland onsdag den 18. juni 2014

 

Theresa lukker den sidste kasse og kigger sig omkring i huset. Der er tomt og pludselig upersonligt, og hun glæder sig til at drengene kommer og kan fjerne fokusset fra det hun forlader.

Som timet knaser gruset under en bil der kommet kørende ind på gårdspladsen og Theresa går ud og tager imod. En ung gut hopper ud fra passagersædet, eller – Theresa ryster på hovedet af sig selv – førersædet, det er jo en britisk bil, og går hen mod hende.


”Theresa Soelvsteen?” Han snubler let over hendes efternavn, og kigger skeptisk på papiret.

Theresa griner let, og nikker.

”Ja, det er mig – og tak fordi I gider” svarer hun og den unge gut kigger bare på hende med et smil, og Theresa viser ham ind i stuen. Lidt efter kommer manden fra passagersædet ind, og de kigger på tingene. 

”Det er der fint plads til” siger den nyankomne, og de begynder straks at planlægge hvilke ting der skal ud først. Det meste er flyttekasser, da de fleste møbler bliver stående da de ikke kan være i lejligheden. Men nogle ting som sofabord, et bakkebord, hulestol og nogle andre småmøbler flyttes med.

”Jeg går ud i haven – der er kolde drikkevarer i køleskabet, så I tager bare” de nikker til Theresa der sætter sig på en havestol og kigger ud over skoven.

#Hvornår er I her?# skriver Theresa til Patrick, og der går ikke længe før der kommer svar

#20 minutter ca.# svarer han, og Theresa smiler og tænker tilbage på samtalen hun havde med Paul i bilen da han kørte hende til Universitetet to dage tidligere.

”Hvordan går det?” Paul vender blikket mod Theresa, som sidder på passagersædet.

Theresa smiler stort og nikker lidt for sig selv ”det går godt. Rigtig godt” svarer hun, og Paul smiler mens han kigger ud af forruden. Theresa sidder og tænker lidt for sig selv.

”Det er underligt at tænke tilbage på de sidste måneder. Alt har ændret sig, og nu er jeg på vej til at flytte til London. Jeg gik totalt i panik hvis nogen ville kramme mig, eller jeg skulle sidde i en bil alene med en mand” Theresa smiler skævt til Paul, som sidder og smiler let ”du skal til højre i næste kryds” Paul nikker ”men nu, har jeg fået fire fantastiske venner, en kæreste – hvem fanden havde forudset det – en mandlig voksen, dig, som jeg stoler på og føler mig tryg ved. Det er en lettelse, men samtidig er det lidt skræmmende. Det er skræmmende, at jeg kan give slip på Patrick og lade ham leve sit liv uden at han altid skal bekymre sig. Hvis han altså kan lade være. Det betyder alt for mig, at jeg har lært jer at kende – og jeg håber at jeg kan falde til i London, når I ikke er der det første stykke tid...” Theresa kigger ud af forruden og peger ”du kan bare holde ind her” Paul blinker af og stopper bilen..

Han vender sig i sædet og kigger på hende ”jeg er ikke i tvivl om, at du betyder rigtig meget for drengene. Du er nede på jorden, samtidig med at du besidder nogle egenskaber som appellerer til dem. Du er sjov, du er sød, du er i stand til at tackle deres til tider håbløse opførsel, du er dig selv og er åben omkring dine tanker og følelser og ikke mindst er du opmærksom og betænksom. At du betyder alt for Niall er jeg bestemt heller ikke i tvivl om – det er længe siden vi sidst har set ham så glad. Du er i det hele taget et frisk pust, ligesom Patrick, der er landet i team One Direction. Og du skal aldrig være i tvivl om, at du altid kan skrive eller ringe til mig hvis der er noget – du er på en eller anden måde kravlet ind under huden på mig, og jeg kan ikke lade være med at holde af dig.” Theresa kigger overrasket på ham, og hun kan mærke at hun bliver rørt og må blinke et par tårer væk.

”Tak Paul” hvisker hun stille, og efter lidt tid åbner hun døren og sætter kurs mod indgangen til universitetet.

Theresa hører pludselig lyden af de to store busser der kommer kørende ude på vejen, og rejser sig op og går gennem haven og ud på vejen. De spærrer vejen, men den er gudskelov lukket og det er kun Smut og Vigga der bor længere oppe af vejen. Eller der er en større parkeringsplads i den anden ende til skoven, men der er umiddelbart ikke nogen der er kørt derop idag.

Den første bus åbner dørene og drengene vælter ud af den, og kigger sig begejstret omkring og får øje på Theresa der står i vejkanten og løber hen til hende.

”Hva så søde? Er det underligt? Okay?” Liam kigger spørgende på Theresa der trækker let på skuldrene.

”Det ved jeg faktisk ikke – tror måske først det går op for mig når bilen kører” siger hun stille.

Patrick er i mellemtiden steget ud af den anden bus sammen med Paul og nogle sikkerhedsfolk, og de kommer alle hen.

”Hey Babygirl, hvor har du dine ting?” Patrick hentyder til de ting som Theresa har pakket. Det blev besluttet af Theresa skulle følge med videre på touren.

”I soveværelset” siger Theresa og vender blikket mod Patrick, som nikker og går ind i huset. 

Theresa følger stille efter, og træder ind i det soveværelse der har været hendes i nogle år. Det er underligt, at se det så tomt og upersonligt og Theresa gyser let. 

Patrick har valgt at beholde huset da det er betalt ud, af hans far, og det blev bygget til Patrick så sælges det skal det bestemt ikke. Dog vil han nok leje det ud, så det ikke står tomt.

”Er det det hele?” Paul kigger spørgende på Theresa der nikker,

”Ja, og så selvfølgelig det her” svarer Theresa og peger på computeren der ligger på bordet med en iPad, opladerer og diverse oven på. Theresa kan fornemme sit humør daler stille og roligt, jo tættere på afrejsen de kommer. Hendes stemme bliver mere og mere monoton, og knuden i maven bliver større. Niall tager hendes hånd og giver den et klem, og Theresa går tættere hen til ham og lægger hovedet på hans skulder. Niall slipper hendes hånd og lægger armen om hende i stedet for, og sådan står de i en rum tid.

De bliver afbrudt da Patrick kommer ind igen, og lægger en hånd på hendes skulder.

”Hvilken bus vil du sove i?” spørger han, og Theresa trækker på skuldrene.

”Det ved jeg ikke – jeg vil ikke føle at jeg kommer mellem drengene og de derfor ikke kan foretage sig det de plejer” svarer hun med blikket rettet mod gulvet.

”Drenge?” råber Patrick gennem huset, og der går ikke længe før drengene og Paul står i soveværelset igen.

”Skal Theresa sove i jeres bus eller vores?” spørger Patrick dem om, og de kigger mærkeligt på ham, så han er nødt til at uddybe.

”Theresa vil ikke have at I føler, at hun er i vejen og begrænser jer i hvad I plejer ved at være i jeres bus”.

Drengene griner let, og Liam går frem og lægger armene om Theresa. Niall slipper med et smil.

”For fanden din søde tøs – du skal da sove hos os! Det skal vi da slet ikke diskutere” griner Liam i hendes øre, og Niall kigger på de andre og kan se de er fuldstændig enige. Det kommer stadig bag på Niall, hvor usikker Theresa er med hensyn til hvor meget de egentlig holder af hende, og hvor stor en del af deres liv hun er blevet.

 

Et par timer senere kommer Vigga og Smut over for at sige farvel. Theresa går lige ind i Vigga’ favn og Vigga knuger hende ind til sig. Vigga slipper Theresa og kigger hende dybt i øjnene.

”Du skal nok klare det. Du har de bedste venner i verden, den sødeste kæreste og en storebror der ikke slipper dig af syne. Du skal nok klare det” Vigga smiler, og Theresa nikker.

Smut giver alle drengene hånden, og da han når Niall kigger han på ham

”Pas godt på hende – hun er det dyrebareste vi har” siger Smut med et smil, og Niall nikker med et smil

”Jeg skal nok passe godt på hende” Smut ser tilfreds ud, og kigger på de andre drenge

”Det gælder også jer!” de nikker med et smil

Vigga giver også alle drengene et knus og holder Patrick tæt ind til sig i et stykke tid.

De bliver afbrudt af ”flyttemændene” der meddeler at de er færdige. Theresa nikker og går med ud på gårdspladsen, hvor bilen bliver lukket. Lidt efter vinker de kort inden de sætter sig ind i bilen og starter den. Billen triller langsomt ud på vejen, og Theresa kigger efter den med blandede følelser.

Det er det endegyldige farvel til livet i Danmark, og et goddag til livet først i en tourbus og så i London.

Drengene står lidt derfra og kigger på Theresa der stadig står med blikket rettet den vej bilen forsvandt, og de tøver med at gå frem. Patrick kigger på Paul og nikker hen mod busserne. Paul forstår og får guidet drengene hen i deres bus så de efterlader Patrick, Theresa, Smut og Vigga på gårdspladsen.

Patrick træder frem mod Theresa og lægger en arm og skuldrene på hende. Hun vender blikket mod ham med et lille smil. Hun trækker vejret dybt og vender sig mod Smut og Vigga.

Hun giver dem begge lange kram og hvisker til dem at hun elsker dem. Vigga bliver nødt til at tørre øjnene, og Theresa kan mærke at hun snart ikke kan holde til mere. Hun er træt, udmatter og følelserne drøner rundt i kroppen på hende.

Patrick krammer også dem begge længe og går derefter hen mod busserne så han efterlader Theresa hos Smut og Vigga.

Theresa skæver over mod Patrick og ser han er et stykke væk.

”Jeg regner med, at holde noget surprise party for ham når de kommer hjem fra tour – det er ikke hver dag man fylder 30. Så ville bare lige sige det til jer, så I kan forberede jer til en tur til London” siger Theresa stille og de lyser begge op i smil.

”Det er en god ide – det vil vi glæde os til” svarer Vigga og Smut nikker ivrigt.

De får begge et kram mere inden Theresa går mod bussen.

”Okay?” spørger Patrick da hun når ham. Hun nikker, men tager så en dyb indånding.

”Jeg er bare træt, udmattet og kan slet ikke finde ud af mine følelser. Jeg er glad, lettet, trist, spændt, nervøs og alt muligt andet – så jeg tror jeg skal sove et par timer. Sov nærmest ikke nat”

”Lyder som en god plan. Der går en del timer før vi holder ind igen – nok først engang i aften når vi er sultne. Drengene har mad til sandwich i bussen” Theresa nikker og vender sig for at gå ind i bussen. Hun nikker til chaufføren og træder ind i bussen.

Drengene sidder eller ligger i sofaen som de har slået ud så det mest af alt virker som en meget stor seng. Theresa kigger på dem og aner ikke hvor hun skal gøre af dig selv.

”Du ser helt bombet ud babe” siger Niall og Theresa nikker, og kan pludselig mærke at alle følelserne kolliderer og tårerne pludselig står i øjnene på hende. Niall breder armene ud, men han sidder så langt inde at Theresa ikke kan overskue det og overvejer at vende sig rundt inden hun begynder at græde helt. Harry der sidder yderst rejser sig op og tager hendes hånd.

”Kom søde, kravl ind til Niall” siger han stille og trækker Theresa hen i sofaen og Theresa kravler ind mellem Louis og Niall og lægger sig med hovedet mod hans kraveben og et ben henover hans. Niall lægger begge arme om hende. Theresa ligger med ryggen til Louis, og Louis tager sin arm og lægger den op på ryglænet så den ikke begynder at sove ved at blive klemt mellem sig selv og Theresa.

Tårerne triller stille ned af Niall’ kraveben og væder hans tshirt. Han lægger sit hoved mod hendes og aer hende på armen. Han kan godt regne ud af hun er fuldstændig bombet af at pakke selv og en masse følelser hun ikke kan finde rundt i.

”Harry, grib” siger Zayn og kaster et joystick hen til ham og de starter på at spille FIFA. Der går ikke længe før drengene er fuldstændig opslugte af det og Theresa er faldet i søvn.

Efter en god times tid begynder Niall’ knæ at protestere mod ikke at blive brugt, og han kigger irriteret på det og ærgrer sig over at han ikke bare kan lade Theresa ligge.

”Harry?” siger han og Harry kigger spørgende på ham

”Kan du ikke lige flytte Theresa’ ben, ellers så strejker mit knæ” Harry nikker og tager forsigtigt fat i Theresa’ ben og flytter det væk fra Niall der straks bøjer sit knæ, og man kan se lettelsen brede sig i hans ansigt. Niall havde ikke lige tænkt på, at Theresa lå over det opererede knæ.

Theresa vender sig pludseligt om og ender med at ligge nærmest med hovedet gemt under Louis’ arm. Han kigger overrasket og en lille smule skræmt på hende, men kigger så op på Niall der sidder med det største smil.

”Er det okay?” spørger Louis

”For mig gør det ikke noget – men jeg ved ikke hvordan hun reagerer når hun finder ud af at det ikke er mig hun ligger op af. Men hvis det er okay med dig, så lad hende ligge” svarer Niall og Louis nikker.

Niall overtager et joystick fra en af de andre og Harry rejser sig op.

”Sandwich?” spørger han og de nikker alle sammen til ham. Harry går ud i køkkenet og laver sandwich til alle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...