Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
53Kommentarer
14216Visninger
AA

23. ~ 22 ~

"Har du efterhånden fået tænkt det igennem med London?" Patrick vender blikket fra vejen mod Theresa, og hun kigger på ham.

"Ja det har jeg - men jeg skal snakke med drengene først" svarer hun og Patrick vender blikket ud af forruden igen.

"Hvad tænker du?"

Theresa kigger ud af sideruden og lader sit blik følge træerne der flyver forbi. Theresa overvejer sine ord, og kan mærke at Patrick nærmest sidder på nåle for at få del i hendes tanker. Hun piller nervøst i en fingernegl og lægger frustreret sit hoved mod nakkestøtten og kigger op i loftet af bilen.

"Jeg har behov for at de er sikre på, at de mener det her" hun flytter blikket hen mod Patrick' hænder på rattet "Jeg ved ikke om de har gennemtænkt det her. Hvad sker der når deres fans eller pressen får nys om min fortid? Vil det komme som et chok for dem? Vil de miste fans? Vil de lægge afstand til mig? Vil de kunne håndtere pressen? Hvad med deres kærester, vil jeg blive accepteret af dem som jeg er og med min baggage? Hvad vil deres management sige til det? Hvad vil din chef sige? Hvordan vil jeg selv tackle det? Jeg vil hellere smutte nu før pressen får nys om mig, end at jeg vil skrottes om et halvt år når nogen siger fra. Om det så er drengene, deres management eller andre så vil jeg ikke stå som en brugt kludedukke der er kendt som Niall' ekskæreste som ikke kunne klare det, eller blive smidt væk fordi at jeg begrænser deres karriere." Theresa kan mærke at hun får tårer i øjnene, og Patrick rækker ud efter hendes hånd. Hun tager den og giver den et klem inden Patrick slipper den igen for at skifte gear. Han siger ikke noget.

Lidt efter kører de ind ved koncertstedet. Drengene kører foran dem i en stor sort bil med tonede ruder. Både foran drengene og bag Patrick og Theresa kører der sikkerhedsfolk. Drengenes bil parkerer og de bliver omringet at sikkerhedsfolk før de forlader bilen. Paul sender et blik mod Patrick og Theresa, men Patrick holder en hånd op for at vise at der lige går fem minutter. Paul nikker, og følger med drengene ind i bygningen. Patrick vender sig i sædet og kigger på Theresa.

"Du bliver nødt til at snakke med dem om det. Men jeg tror du skal have snakket med Paul først, jeg tror måske allerede han har tænkt på det og ved måske hvad holdningen længere oppe er. Jeg selv ringer og snakker med min chef, selvom jeg ikke tror der er det store at komme efter der. Men så er vi da sikre" Theresa nikker og kigger på ham.

"Tak" hvisker hun og Patrick sender hende et smil. Theresa trækker vejret dybt inden hun tager fat i håndtaget i døren, og åbner den. Der er fuldstændig tomt for mennesker på denne side at bygningen, og det er hun glad for. Theresa går hen til Patrick som breder armene ud og giver hende et knus.

Paul stikker hovedet ud og kigger efter dem og de går hen mod døren. Patrick bliver stående udenfor, og Paul rækker ham nøglen til døren mens Patrick er ved at tage sin telefon frem. Han nikker til Theresa, og hun vender blikket mod Paul.

"Har du tid til, at de lige stikker hovederne sammen?" spørger hun Paul om og han nikker og låser døren efter dem og viser hende ind i et lokale der minder om et lille mødelokale. De sætter sig overfor hinanden. Paul kigger afventende på hende, men ser hverken utålmodig eller irriteret ud.

"Jeg er blevet tilbudt at tage mit sidste år af min bachelor i London, med start fra september" Paul kigger overrasket på hende, og tager hun ikke fejl, anerkendende "hvor jeg kan specialisere min uddannelse noget mere inden for det jeg brænder for. Men.." Hun sparker sine ballerinaer af og trækker fødderne op på stolen og lægger armene om sine ben "jeg vil være sikker på, at drengene er på min side." Hun fortæller ham om alle de tanker og bekymringer hun har gjort sig omkring det at skulle flytte til London og slutter af med "For ellers vil jeg hellere blive i Danmark, for deres skyld og ikke mindst min egen". Paul sidder under hele hendes lange enetale og nikker og gør et par stikord på et stykke krøllet papir han fandt frem fra lommen. Theresa snøfter og bander lavt af sig selv inden hun læner sig ind over bordet og tager en serviet fra holderen på bordet.

"Jeg syntes godt nok du er stærk at du har tænkt så langt, og ikke bare hopper ud i det. For det er ikke altid en dans på roser at være kæreste med en verdenskendt popstjerne, og du vil blive udsat for både hate, men også love. Hvordan din fortid vil påvirke fansene er der ingen der ved, før de ved det. Jeg tror drengene har tænkt mange ting igennem, men om de er fuldt ud klar over de kaster sig ud i er jeg ikke helt sikker på. Derfor skrev jeg din bekymringer ned så jeg kan snakke med dem om det. Jeg har til gengæld snakket med managementet om det, ikke i detaljer men jeg har sagt at du ikke har en fortid som andre, og du har været igennem en hård barndom. Ingen grund til at de ved hvad, medmindre det bliver offentlig kendt. Normalt ville de nok ikke støtte det" Theresa kigger forskrækket på ham "men de kan se hvordan Niall er blevet af at lære dig at kende. Han var ikke den glade Niall mere, kun på scenen og de har derfor valgt at støtte dig og Niall. Hvis det så kræver en bodyguard til dig også, så er det sådan det er." Theresa ånder lettet op.

Døren går op og Patrick kommer ind. Han sætter sig på en stol ved siden af Theresa og kigger på hende.

"Ingen problemer med min chef" siger han, og hun nikker. En bekymring mindre - så er der bare de sidste fem...

"Jeg finder drengene nu og snakker med dem - de vil ikke undgå at kunne mærke at der er noget i gærde, så hellere snakke med dem nu og få det afklaret" siger Paul, og Theresa nikker stille.

Paul rejser sig og forlader rummet, og Theresa kigger på Patrick. Han smiler skævt til hende.

"Så er der ikke andet at gøre end at vente" siger han og Theresa nikker, og kan mærke at hun begynder at sidde og ryste. Bare tanken om, at hun ikke ser Niall igen er ikke til at bære og hun blinker med øjnene for ikke at græde.

"Kom, lad os tjekke lys og lyd i stedet for at sidde her" siger Patrick og de rejser sig og forlader rummet for så at gå gennem en lang gang, og til sidst gå gennem en dør og så står de bag scenen. De går over scenen og Patrick hopper ned foran den. Theresa sætter sig på kanten med benene ud over. Patrick går op til pulten midt mellem tilskuerpladserne.

Patrick råber op til Theresa at hun skal afprøve instrumenterne en efter en så han kan tjekke at de går klart igennem. Theresa kan mærke roen der kommer i sin krop, og hun sender Patrick en taknemmelig tanke. At spille musik har altid haft en afslappende virkning på hende, og det var hendes måde at komme væk fra den verden hun levede i. De bedste stunder fra hendes skoletid hun kan huske var musiktimerne. Guitar, klaver og tværfløjte kan hun spille på, selvom det er et par år siden hun sidst har haft lysten til at spille.

Theresa sætter den ene guitar fra sig og tager den næste. Stemmer den og spiller et par akkorder..

 

Niall kan mærke lettelsen brede sig i ham da de bliver enige om, at kæmpe for Theresa. Det var egentlig ikke en svær debat, men det var godt at få nogle andre vinkler på. Niall selv havde slet ikke overvejet hvordan det ville kunne påvirke Patrick' job hvis han ikke havde opbakning, eller hvordan deres fans vil reagere. Niall havde kun tænkt at "det tager de til den tid" - og det holder jo egentlig ikke. De er nødt til at tænke på konsekvenserne.

Louis havde haft ringet til Eleanor, for at "advare" hende - det havde han ikke tænkt på. Han havde givet thumps up da han kom ind igen, og Niall smilede lettet til ham. Hvis Theresa ikke havde pigernes opbakning, så kunne det næsten være lige meget at forsøge.

Paul rømmer sig og Niall kigger igen op på ham.

"Jeg syntes I skal huske på, at Theresa har haft de her bekymringer lige så meget for jeres skyld som sin egen. Hun vil ikke være årsagen til splid mellem jer, eller dårlig omtale som vil påvirke jeres job eller forhold. Hun elsker jer som dem i er, når I er sammen med hende – og hun vil for alt i verden ikke være årsagen til at I ikke er jer selv sammen med hende. I må for alt i verden ikke ændre syn på hende, lige meget hvilke ting der evt. kan komme frem om hendes barndom, eller hvad jeres fans kan finde på at skrive. Det vil først knække hende, og ikke mindst jer selv – for jeg er ikke i tvivl om, at I elsker hende lige så højt som hun elsker jer"

Drengene nikker allesammen og Paul kigger på Niall.

"Niall, jeg syntes du skal finde Theresa, for hun havde det bestemt ikke godt med det her. Jeg vil tro hun er sammen med Patrick. Måske på scenen?" Niall nikker og rejser sig op og skynder sig ud af døren. Niall får smækket døren lidt for hårdt bag sig, og kan høre de andre begynder at grine, men Niall ryster bare på hovedet med et smil og skynder sig ned af gangen.

 

Hun sidder med ryggen til ham ved scenekanten da Niall står i udkanten af scenen, og kigger på hende. Hun er så smuk! Niall lader blikket glide henover tilskuerrækkerne og ser Patrick stå og lege med knapperne til lyset. Han kigger op og hans blik fanger Niall’, han kigger indgående på Niall som giver ham et stort smil og thumps up. Han nikker og smiler. Niall er ikke i tvivl om at Theresa er klar over at han står her, men hun har endnu ikke vendt sig rundt. Men hendes kropsholdning er blevet noget mere stiv og anspændt.

Patrick går op på scenen, forbi Niall og ud bag ved. Niall kan høre døren lukke bag ham, og Niall går henover scenen og sætter sig på gulvet bag Theresa. Skubber sig frem på numsen og sætter sig helt op af hende med et ben på hver side. Hun holder sine arme stramt mod sin mave, og Niall lister med lidt besvær sine hænder ind under hendes. Hun stivner fuldstændig, og han er ikke i tvivl om at det er angsten for at blive holdt fast der overdøver alt lige nu.

"Træk vejret" hvisker Niall og skubber med næsen hendes hår væk fra hendes hals og kysser den. Jo flere gange han kysser hende jo mere slapper hun af. Hun læner hovedet mod siden og giver ham fri adgang til hendes hals, Niall smiler og hun kommer med en behagelig brummelyd. Hun skælver lidt i hans arme og Niall slutter sine arme tættere om hende.

"Fryser du?" spørger Niall, og hun nikker.

"Jeg er ikke helt på toppen" hun vrider sig let "på denne tid af måneden". Hun putter sig længere ind til ham, og han nusser hendes ene hånd. Hun vender hovedet mod Niall, og han giver hende et kys. Hun smiler og lægger hovedet ind mod ham.

"Din næse er kold" mumler Niall og hun fniser..

De sidder lidt uden at sige noget. De sidder bare og holder om hinanden.

"Niall..?" hvisker Theresa spørgende, Niall kigger på hende.

"Jeg elsker dig" hvisker hun mens hun kigger Niall i øjnene. Niall smiler stort og kysser hende.

"Og jeg elsker dig" hvisker han tilbage. Hun kigger med store øjne på han, og han griner lidt af hende.

"Jeg har elsket dig længe, men ville ikke skræmme dig væk. Du betyder alt for mig, men jeg var bange for at hvis jeg sagde det for tidligt ville du klodse bremserne" siger Niall stille og hun nikker.

"Jeg er på herrens mark med hensyn til alt det her - jeg har ikke prøvet det før. Jeg er glad for at du giver mig plads, og tid, for jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre. Men inderst inde ulmer følelsen af at jeg ikke er god nok til dig. Jeg er teoretisk set ikke jomfru, men jeg føler mig totalt som en jomfru. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" hun holder en lille pause og slår øjnene ned "med dig.."

"Vi har ikke travlt.. Vi tager det i dit tempo, og du må sige hvis jeg presser dig for meget. Jeg kunne aldrig finde på at presse dig til sex, men jeg skubber gerne lidt for at du slipper af med angsten når jeg holder dig tæt ind til mig.. Med hensyn til mig, så tager vi det som det kommer. Det du gjorde i dag var vildt sexet og totalt uventet og det må du gerne gøre igen" hun fniser lidt og kigger på Niall igen.

"Du må gerne skubbe på - du ved hvordan angsten skal fjernes igen. Jeg føler kun angsten når du gør noget jeg ikke er vandt til, som nu. Der er aldrig nogen der har siddet bag mig, for jeg kunne ikke holde det ud. Det jeg gjorde i dag var en fuldstændig impulsiv handling, men jeg nød det. Jeg nød dine berøringer, og din reaktion" hendes kinder bliver let røde "og jeg var stolt af mig selv bagefter - og jeg gør det gerne igen".

De sidder igen helt stille og kigger på hinanden, inden Theresa bryder stilheden.

"Sagde Paul noget om, hvorfor jeg pludselig blev så opmærksom på konsekvenserne, eller hvad man skal sige, af det her?" Niall ryster på hovedet og hun smiler. Da hun skal til at åbne munden hører de døren gå bag scenen og de vender begge to hovedet bagud for at se hvem der kommer. De kan høre det før de ser dem.

Liam, Harry, Louis, Zayn, Paul og Patrick kommer ind og drengene sætter sig på scenen, mens Patrick og Paul går ned til lys og lyd området.

"Det jeg ville sige var" Theresa skruer op for volumen på sin stemme med et smil, og kigger på de andre "er, at jeg er blevet tilbudt en plads på universitetet i London hvor jeg kan tage det sidste år af min bachelor" Niall kigger målløs på hende, og de andre kigger mindst ligeså målløse på hende.

"Censoren er forelæser i London, og var meget imponeret af mine evner og kan tilbyde mig en mere specificeret uddannelse. Jeg vælger ud fra jeres holdning, at sige ja tak til pladsen og skal starte til september"

"Seriøst?" spørger Niall og hun nikker kraftigt. Niall krammer hende hårdt og kysser hende. En eller anden fløjter og Niall rækker en fuckfinger hen mod hvor lyden kan fra. Der bliver grinet og klappet. Theresa fniser og Niall kan ikke andet end grine af hende, og kysse hende lidt mere..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...