Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
53Kommentarer
14206Visninger
AA

3. ~ 2 ~

London onsdag d. 2. april 2014

 

Skyerne trækker sig sammen over hovedet på Patrick da han med faste skridt småløber henover parkeringspladsen for at nå hen til sin bil inden himlen åbner sig helt. Luften er tyk af varme og fugtighed og de har ventet på et ordentligt tordenbrag i flere dage – nu ser det endelig ud til at det kommer.

I den anden ende af parkeringspladsen forsøges der at starte en bil der tydeligvis ikke er helt med på den dagsorden, og Niall kigger op og ser Patrick på vej hen til sin bil.

”Patrick!” råber han henover parkeringspladsen og Patrick vender sig rundt og ser Niall og Liam komme løbende hen mod sig. Patrick kigger overrasket på dem og Niall åbner munden ”Liam’ bil strejker, og de andre de kørte tidligere da det kun var os der manglede at…”

”Hop ind” afbryder Patrick da regndråberne falder på tættere og tungere end før.

”Tak” siger Liam med et smil og regnen pisker nu ned på forruden, og de kigger alle tre med forundring på det inden Patrick starter bilen.

Patrick kigger på Liam i bakspejlet, ”det var da så lidt. Jeg bliver bare lige nødt til at ringe til min søster på vejen. Jeg vil gerne nå det inden hun går i seng, de er jo en time foran i Danmark” Liam og Niall nikker mens de spænder deres sikkerhedsseler.

”Hils hende” siger Niall med et grin og Patrick kigger på ham med et skævt smil.

Lyden af den obligatoriske Skype ringetone fylder bilen mens Patrick bakker ud af parkeringsbåsen, og pludselig afbrydes ringetonen og et billede af en ung pige med en tandbørste i munden fylder skærmen. Hun giver tegn til at hun kommer igen om lidt inden hun forlader skærmen igen for så at vende tilbage et minuts tid senere.

”Hej Patte” siger hun med et smil ”og hej til dig der sidder bagved” fortsætter hun på engelsk og Liam kigger overrasket op fra sin telefon og givet et vink og et smil tilbage.

Niall læner sig ind foran skærmen og smiler til hende, hun griner lidt og Niall sætter sig tilbage i sit sæde.

”Hey Babygirl, du skal ikke tage dig af de to tosser” Patrick griner, ”hvordan går det?” spørger han mens han svinger rundt om et hjørne.

”En dag af gangen. Skole, arbejde og lektier. Tak for pakken for resten, det er lige den rigtige størrelse. Men ellers var jeg ovre hos Smut og Vigga. Det er efterhånden en tradition at jeg spiser der om onsdagen når jeg kommer sent hjem fra universitetet. Jeg skulle hilse” Theresa stopper sin talestrøm og smiler lidt bedrøvet men fortsætter så ”jeg gik en tur igennem skoven i dag, og forbi den store træstub – for den er der endnu, måske bare ikke helt så sikker som dengang jeg var barn. Men jeg kom til at tænke på brombærrene, og for helvede hvor jeg savner dig” Patrick skutter sig lidt i sædet og kan fornemme nærmere end se at Theresa har tårer i øjnene.

”I lige måde” Patrick trækker vejret dybt. Han hadede følelsen af at Theresa er ked af det, det gjorde ondt!

”Det var faktisk derfor jeg ville nå at fange dig i dag inden du gik i seng” Theresa kigger overrasket op, og inden hun når at sige noget fortsætter Patrick

”1D har ferie i knap tre uger, eller de skal forberede sig mentalt på den kommende tour de skal starte på om fire uger. Men jeg mangler kun nogle småting der sagtens kan klares fra Danmark af. Så jeg tænkte på at jeg ville tage til Danmark i et par uger” Niall og Liam havde reageret på ordene 1D og tour, og de kigger nysgerrigt på Patrick mens tankerne kværner om hvad det dog kan handle om. Patrick ignorerer dem, og de vender begge deres blikke tilbage på deres telefoner.

Patrick kigger på Theresa da han holder for rødt, og hun smiler stort.

”Det kunne være så fedt” udbryder hun ”men hvornår ville det i så fald blive?” hun lægger hovedet på skrå og venter i spænding på svaret

”Øøøhm… På mandag nok” svarer Patrick med et grin og Theresa gør store øjne

”Godt så, det finder du lige ud af og giver en melding. Nu er jeg nødt til at hoppe i seng hvis jeg skal op i morgen. Jeg æææælsker dig”

”I lige måde Babygirl, night night” Opkaldet bliver afsluttet og Patrick parkerer foran Liam’ lejlighed.

Liam stikker hovedet frem mellem forsæderne og kigger spørgende på Patrick

”Hvad var det med os og touren?” Niall vender hovedet mod Patrick, og de kigger begge spørgende på Patrick.

Patrick flytter blikket fra Niall og ud gennem forruden mens han formulerer sit svar

”Jeg overvejer at tage hjem på mandag når I alligevel skal lade op til touren. Jeg har kun arbejde tilbage der sagtens kan klares fra Danmark af, og det er ti måneder siden jeg sidst har set min lillesøster. Hvis jeg altså får lov” han sukker, og erkendelsen af at det overhovedet ikke er sikkert han får lov tynger ham, men samtidig har Patrick gjort op med sig selv at situationen er uholdbar. Arbejdet bør ikke holde ham væk fra hans familie, ikke mere end hvad det allerede har gjort.

”Det kan jeg godt forstå. Held og lykke” Liam giver Patrick et klap på skulderen og åbner døren, ”tak for turen” siger han med et skævt smil inden han smækker døren og løber hen mod opgangsdøren. De kigger begge efter ham og Patrick kører ud fra kantstenen igen da Liam er kommet ind i opgangen.

”Har du ikke anden familie end din søster?” Niall kigger spørgende på Patrick, der langsomt ryster på hovedet.

”Nææh, ikke noget jeg betragter som familie mere. Min far døde for fem år siden af kræft. Theresa og jeg har kun samme mor” Niall kigger overrasket på Patrick, men undlader at spørge ind til mere.

”Nå men tak for turen” siger Niall da de holder foran hans lejlighed ”jeg håber virkelig du kan få fri, selvom jeg vil savne at spille fodbold, FIFA og lave dumme youtube videoer sammen med dig og drengene” han griner og stiger ud af bilen.

Han vender sig rundt og vinker og Patrick sætter kursen mod sin egen lejlighed..

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...