Story of my life - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Jeg greb min bamse, bamsen jeg havde fået af den person der betød mest for mig - men som ikke vidste noget om dette" Theresa er udenpå en ganske almindelig velbegavet og kreativ 20 årig dansk pige. Indeni er det en ganske anden historie.. Kan drengene fra One Direction hjælpe Theresa gennem minder, sorg, kærlighed og tillid?

27Likes
53Kommentarer
14211Visninger
AA

11. ~ 10 ~

Sjælland onsdag d. 9. april

 

"Din lille dukke, du kan blive her mens vi ikke er hjemme. Vi kan jo ikke have at du laver ballade" han skubber mig ud på det lille toilet og smækker døren med et hånligt smil.

Jeg når kun lige at tænke at han gudskelov ikke slukker lyset, da klikket fra kontakten lyder udenfor og låsen bliver drejet.

Tårnene triller ned over mine kinder, som jeg sidder der i mørket. Uden vinduer, uden lys, uden varme og uden mad.

Jeg ved det ikke nytter noget at tænke over hvor længe jeg skal sidde her denne gang, eller at prøve at få varmen ved at tænde for det varme vand - for fyret er slukket - altid når jeg er alene hjemme.

 

"So wake me up when it's all over. When I'm wiser and I'm older. All this time I was finding myself. And I didn't know I was lost" lyder det fra Theresa’ telefon da klokken slår 5.45, og giver hende brat ud af et mareridt.

Hun fumler lidt efter sin telefon og kniber øjnene sammen og skærer en grimasse da lyset blænder. Der lyder et suk fra hende, og hun gaber. Dynen bliver frustreret sparket af da det går op for hende hvor varmt værelset egentlig er, og hun rækker armen ud og får åbnet vinduet ved sengen på klem.

Lyden af fuglefløjt rammer Theresa og hun smiler ved fornemmelsen af forår. Mareridtet er noget nær glemt, for det er et mareridt der ofte kommer. Det er dog ikke et af dem hvor hun vågner skrigene og badet i sved, men dog et mareridt der ikke vil slippe hende. Det kommer nat efter nat, og ikke altid vågner hun af det. Nogengange fortsatte der ud i et voldsommere mareridt, andre gange skifter drømmen over i mere positive ting.

Patrick ligger og snorker let ved siden af hende, på ryggen og med den ene arm hen over ansigtet. Dynen er sparket halvt af og han har trukket sin tshirt af i løbet af natten. Theresa sætter sig på knæ ved siden af ham i fodenden for at kravle henover ham, da sengen står i et indhak og der er kun en åbning ind til sengen.
Patrick reagerer på bevægelserne i sengen, og vender sig rundt. Han griber Theresa’ pude og lægger sig på tværs af sengen og der lyder kort et et let snork fra ham. Theresa fniser lidt og kan ikke lade være med at stå og studere ham lidt inden hun tøffer ud på badeværelset.

Hun gyser lidt af den kolde fornemmelse af gulvet under sine fødder, og hun rækker hånden ind i brusekabinen for at tænde for vandet inden hun smider tøjet på gulvet. Myrepatterne spreder sig på hendes hud og hun længes efter det varme vand. Hun stikker prøvende foden ind i under vandet men trækker den straks til sig, da vandet endnu ikke er varmt. Efter lidt tid forsøger hun igen, og træder derefter ind under bruseren. Vandet løber ned af hendes krop, og hun vender ansigtet lidt op og lader hænderne glide gennem håret.

Hendes hænder løber prøvende fra kravebenene, ned over brysterne og ned til skambenet. En varm fornemmelse breder sig i hendes krop, og hun smiler let. Efter en lang tilvænningsperiode er lysten ved at dukke frem i kroppen, en lyst der har været lukket ned i flere år. Førhen kunne bare tanken om at man kan føle noget ved kærtegn få panikken til at sprede sig i hendes krop, men nu er lysten til mere begyndt at dukke frem. Lysten til at mærke det andre snakker om. Den varme fornemmelse i maven, kilden i underlivet og lysten til mere. Hun er dog ikke sikker på, at hun kan gå hele vejen med en anden med det føles alligevel som en personlig sejr nu.

Hånden strejfer tre identiske små runde ar på skulderen da hun sæber sig ind, og hun tvinger tankerne væk fra hvornår de blev påført.

Theresa griber ud efter et håndklæde og svinger det erfarent rundt om håret inden hun griber det andet håndklæde og tørrer kroppen med, for så at binde det rundt om kroppen inden hun forlader badeværelset og går ind i sit walk in closet. Hun stirrer i det der føles som lang tid på hylderne, og føler sig helt blank med hensyn til valget af tøj den dag. Vejret bliver en mellemting mellem godt og skidt, og Theresa sukker inden hun griber ud efter et sæt undertøj og tager det på. Efter kort tids overvejelse hiver hun et par cowboybukser, en tanktop og en stor t-shirt med en bar skulder ned af hylderne. Håret ryger op i en hestehale og en let makeup bliver lagt.

Theresa lister ud gennem værelset og ud i køkkenet, hvor Paul og Carsten sidder med hver deres kop kaffe.

”Godmorgen” siger hun friskt, og stiler mod køleskabet.

”Godmorgen, du er tidligt oppe. Skole?” lyder det spørgende fra Paul, og Theresa nikker mens hun hælder havregryn op i en skål og griber derefter et æble fra skålen skom hun skærer i stykker.

”Hvad tid regner du så med at være hjemme så?” spørger Paul videre om, og Theresa gør tegn til at hun lige skal tygge af munden, og Paul smiler forstående til hende.

”Først kl. 19.30 eller noget i den retning. Er først færdig kl. 18 på KU” Paul nikker, og Theresa spiser færdig mens hun tænker på hvor meget hun hader onsdage. Kun to forelæsninger, men de ligger fra 8.30-12 og den næste fra 15-18 og det gør dagen mega lang.

 

Mads, kuglepens-klikkeren, er blevet Theresa’ faste sidemand når de har samme lektioner. De snakker godt sammen, og supplerer hinanden godt.
I dagens mellemliggende timer bruger de på, at Theresa opdaterer Mads i et program som de skal kunne bruge. Men da Mads har haft orlov, er han rimelig rusten i det.

”Amen altså for fanden!” udbryder Mads irriteret ”Det giver jo seriøst ingen mening det her” han smider irriteret bogen fra sig på bordet, og Theresa kigger overbærende på ham.

”Næh, det kan du have ret i. Det er rent praktisk talt et program man skulle tro er udviklet af en flok aber – men ikke desto mindre skal du have styr på det efterhånden, ellers er du totalt lost i næste uge” Mads kigger skeptisk på hende, mens Theresa fortsætter ”men bare rolig, du skal bare lige fange idéen med programmet, så kan du alt”. Theresa viser endnu en kommando i programmet mens Mads sidder og brummer ved siden af.

De de nærmer sig starten af dagens anden og sidste forelæsning er tingene begyndt at give mening for Mads er og han er noget mere optimistisk ved situationen nu.

De griber begge deres computere og tasker inden de forlader gruppelokalet for at gå til forelæsningen, og de stiler mod deres normale pladser.

”Ååååh nej, det er bare løgn det he” udbryder Mads, og Theresa kigger først spørgende på ham med følger så hans blik og sukker dybt da det er sammme gæsteforelæser som i sidste uge.

”Jeg har glemt min hovedpude” Theresa lægger sit hoved på de sammenfoldede arme og Mads smiler med et skævt smil til hende.

 

Liam og Niall sidder på hovedtrappen og nyder solen der står lige på, og udsigten henover markerne. Sandsynligheden for at de bliver opdager er ikke stor, da bilerne ude på vejen kører for hurtigt til at opdage hvem de er, og der er en gårdsplads mellem trappen og vejen.
De andre drenge løb rundt omme i haven med en bold og Patrick er i køkkenet, da de i fællesskab besluttede at de ville lave noget lækker mad til når Theresa kommer hjem.

”Hvad syntes du om at være her?” Niall kigger på Liam, som vender blikket mod Niall med et smil.

”Det er dejligt afslappende. Det føles som at være hjemme, og alligevel lidt som ferie. Det er rart ikke at blive opvartet i hoved og røv når vi er her, så jeg syntes det er fedt vi selv er med til at lave nogle af dagligdagstingene, og så er de enormt gæstfrie. Jeg er enormt imponeret af Theresa, og den måde hun har taget imod os på, og hvor ærlig hun er. Hun er sgu en fantastisk pige” svarer Liam efter lidt betænkningstid, og Niall kan ikke lade være med at smile – samtidig med at han tænker på at Liam altid ved hvad der skal siges, og kan finde de rette ord.

De kigger begge op da de hører gruset knase, og de ser Theresa komme trillende på cyklen henover gårdspladsen. De smiler begge til hende, og hun stiger af og sætter cyklen op af muren.

”Hej drenge. Haft en god dag?” spørger hun med et smil, mens hun tager rygsækken op af cykelkurven.

”Jep” svarer Niall mens Liam nikker samtyggende, mens de rykker lidt til hver deres side så Theresa kan gå mellem dem og ind. Hun overrasker dog dem begge, ved at puffe lidt til Liam så han rykker længere mod kanten inden hun sætter sig mellem dem. Tasken sætter hun mellem sine ben.

”Hvad med dig?” spørger Liam og kigger på hende. Theresa trækker lidt på skuldrene ”det har været en lang dag, med en røvsyg forelæser og sure mennesker i toget” hun læner sig bagover og støtter op af hoveddøren inden hun fortsætter ”så det er dejligt at være hjemme, og have fri i morgen”. Hun sender først en smil til Liam og derefter et til Niall der kan mærke et sug i kroppen da deres blikke mødes, og Niall kan se at Theresa bliver genert.

De sidder stille og nyder udsigten da Theresa bryder stilheden ”nå, jeg må hellere gå ind og sige hej inden Patrick tror jeg er faret vild på vejen” hun rejser sig og åbner døren.

”Hej” råber Theresa da hun kommer ind og får et hej retur fra Patrick, mens hun tager skoene af i gangen og spærrer vejen for Niall og Liam.

”Her dufter fandeme godt, her gør” siger hun og sætter sig på en barstol i køkkenet.

”Vi ændrede menuen, så jeg kørte til slagteren og hentede gode bøffer som skal på grillen, og så er der hjemmelavet bearnaise, kartofler og grøntsager til. Ej at forglemme har drengene været i køkkenet og lave pandekager” siger Patrick, og Theresa smiler stort.

Patrick vender sig rundt og tager et vinglas i skabet, og gestikulerer spørgende om Theresa også vil have et glas. Theresa nikker, og der går ikke længe før Patrick har trukket en rødvin op og hældt op i to glas. De skåler inden begge lader vinen ilte ved at svinge den rund i glasset før de drikker.

Patrick tager fadet med bøfferne og går ud på terrassen, og Theresa rejser sig for at tage tallerkener ud af skabet. Liam tager dem dog fra hende, og hun kigger overrasket på ham.

”Sæt dig, vi dækker bord” siger Liam med et smil og Niall nikker. Theresa trækker på skuldrene og sætter sig pænt på stolen igen. Niall griner til hende og får et stort smil retur. Niall smiler stort igen da han syntes at hendes smil er både fantastisk og smittende, og han kan ikke lade være med at føle sig som en nyforelsket teenager når han kigger på hende..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...