My Teachers Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2015
  • Status: Igang
Sara flytter til USA og skal begynde på gymnasium der, hun er 17 år. Sara får et dårligt første indtryk af Justin, rygterne går på at han er en badboy som ryger, drikker og ikke mindst udnytter piger men er han også sådan? Sara bryder sig overhovedet heller ikke om Justin attitude, hun er mere til de intelligente fyre. Justin, Ryan og Chaz er virkelig imødekommende, vil Sara bygge et solidt venskab op med dem? Og får det konsekvenser? En del af pigerne ser sig jaloux på Sara da hun begynder at omgås Justin og Sara havde jo slet ikke lyst til at omgås 'badboyen' Justin. Men så småt bliver der skabt problemer for Sara, rygterne flyver for ørene af hende og de små ugyldige opkald får begyndelse men udvikler det sig mon til direkte decideret had? Vil der nogensinde kunne opstå gnist imellem Sara og Justin? Find ud af det ved at læse med!!;) (Info: Justin er ikke kendt! Jeg vil skrive både ud fra Saras men også Justins synsvinkel.)

166Likes
332Kommentarer
112276Visninger
AA

6. Imagine6

(Imagine6)
*Saras synsvinkel*

#Hvor er du henne?# skrev min mor pludseligt, jeg måtte nok hellere til at vende snuden og komme hjem. Jeg var stadig på mange punkter knust over at Justin havde svinet mig til. Hvis bare jeg vidste hvem der havde haft ringet.
#Jeg trængte bare lige til at gå en tur# skrev jeg tilbage. Jeg elskede min mor men jeg kunne særdeles ikke snakke med min mor om mine  problemer.
Jeg kiggede rundt, mørket havde overtaget himlen og månen stod højt, jeg fik et lille chok da jeg så at klokken var 22.31 og jeg skulle jo i skole næste dag. Okay tiden var gået sindssyg hurtig og jeg havde ikke engang bemærket det så kunne jeg da godt forstå at min mor var bekymret.
#Jeg gider ikke det der med at du bare går og kommer som det passer dig! Skynd dig hjem, man bliver jo herre nervøs.# skrev min mor. Jeg kunne i bund og grund godt forstå hende, jeg havde bare brug for at komme lidt væk og jeg ville uden tvivl få den største skideballe.
Min mobil vibrerede endnu en gang, jeg magtede slet ikke at skrive med min mor. Jeg tog grueligt fejl, der stod at det var Justin, jep jeg havde efterhånden været nødt til at kode ham ind efter alle de beskeder jeg fik fra ham.
#Hvad laver du ude babe? ;)# skrev han, hvordan kunne han vide at jeg var ude? Udspionerede han mig? Eller havde han snakket med min mor? Jeg gad slet ikke at bruge min tid på at svare ham så jeg gik bare hjem ad.

Jeg trak ned i håndtaget, damn, selvfølgelig var den låst. Jeg låste op og gik ind. Jeg tog skoene af og stillede dem pænt på gulvet. Ordensmenneske, det er mig. Jeg trak i korte bevægelser min jakke af og hængte den på knagen. Jeg gik forlegent ind mod stuen, den vej lå mit værelse nemlig. Hun kiggede arrigt på mig og jeg mærkede en nervøsitet stige i mig. Hverken hun eller jeg sagde noget, så jeg opfangede at hun ventede på at jeg skulle forklarer. "Undskyld. Jeg trængte bare til at få noget luft" sagde jeg og trak på skuldrene, mit svar lød overhovedet ikke okay og det var det bestemt heller ikke i min mors øjne. "Hm... Noget luft? Og derfor behøver du så at være væk i flere timer eller hvad? Du skulle helt seriøst skamme dig" sagde hun og jeg kunne høre at hun var virkelig skuffet og det var i hvert fald også det eneste jeg kunne tyde i hendes ansigt.  Jeg gik med lettere skridt ind på mit værelse, jeg følte skam værre end nogensinde. På den ene side hvordan kunne jeg så være sådan en idiot at bare gå, men på den anden side så kunne jeg jo heller ikke fortælle hende at der allerede var lidt rav i den. Jeg gravede mig lidt ned under dynen eftersom jeg havde tænkt mig at sove i dét jeg fik en besked, jeg kiggede undrende på displayet og ja... Selvfølgelig var det ham. Justin, nemlig. Ja, det kunne i nok ikke gætte?
#Hvad sker der for du ikke svarer på mine beskeder babe?#
Det var da utrolig, at han absolut skulle fortsætte med at kalde mig 'babe' efter at vi snakkede sammen, jeg troede ligesom at det var feset ind hos ham. Jeg undlod endnu en gang at svare og lagde mig ned og lukkede øjnene. Kort tid efter sov jeg...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...