My Teachers Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2015
  • Status: Igang
Sara flytter til USA og skal begynde på gymnasium der, hun er 17 år. Sara får et dårligt første indtryk af Justin, rygterne går på at han er en badboy som ryger, drikker og ikke mindst udnytter piger men er han også sådan? Sara bryder sig overhovedet heller ikke om Justin attitude, hun er mere til de intelligente fyre. Justin, Ryan og Chaz er virkelig imødekommende, vil Sara bygge et solidt venskab op med dem? Og får det konsekvenser? En del af pigerne ser sig jaloux på Sara da hun begynder at omgås Justin og Sara havde jo slet ikke lyst til at omgås 'badboyen' Justin. Men så småt bliver der skabt problemer for Sara, rygterne flyver for ørene af hende og de små ugyldige opkald får begyndelse men udvikler det sig mon til direkte decideret had? Vil der nogensinde kunne opstå gnist imellem Sara og Justin? Find ud af det ved at læse med!!;) (Info: Justin er ikke kendt! Jeg vil skrive både ud fra Saras men også Justins synsvinkel.)

166Likes
332Kommentarer
112261Visninger
AA

70. Imagine54

Imagine54

 

*Saras synsvinkel* 

 

Jeg havde lige fået taget min taske, puttede min mobil ned i, jeg studerede mig lidt i spejlet og rettede lidt på håret. Min opmærksomhed blev straks taget da min mor kom farende ind "hvorfor fortalte du mig det ikke?" spurgte hun surt og chokeret - "fortalt hvad?" jeg rynkede brynene. "Forhelvede Sara, gider du at lade vær at spille dum?" spurgte hun hårdt og hev graviditetstesten op i hovedet på mig - "er du gravid?". Jeg sukkede og kiggede væk, hvorfor? Hvorfor skulle hun også lige opdage den, kunne jeg dog ikke bare have husket at smide den ud?.... 
"Sara, kig på mig" sagde hun hårdt, men opgivende, "HVAD?" råbte jeg surt, min tålmodig var for længst opnået nu. "Du forstår det ikke, gør du? Det var ikke mening at jeg skulle blive gravid, Justin ved det ikke engang, og hvis han finder ud af det, vil han sikkert ikke engang kendes ved mig, jeg ved ikke hvad fuck jeg skal gøre af mig selv ligenu... Alt er så fucked op som det kan blive, men det forstår du jo ikke, desuden er mig og Justins forhold allerede ved at blive ødelagt, vi passer fucking ikke sammen, så jeg skal 100p havde en abort!" sagde jeg surt i et højt toneleje, min mor kiggede pludselig med medlidenhed på mig. "Årh stop" hvæsede jeg over hendes blik, min mor kom testen i en pose og lagde den lidt væk, satte sig på sengen "sæt dig lige". Jeg satte mig også på sengen og kiggede trist ud i luften,"hvad skal der så ske nu?" spurgte min mor og tog fat i min hånd, "jeg er i tvivl..." - "om?" spurgte hun forsigtigt, "på en måde vil jeg gerne have barnet, men på en måde ikke.." svarede jeg og kiggede ned i gulvet. "Skat jeg forstår dig godt, nu fortæller jeg dig noget jeg aldrig har fortalt nogen før, min mor og jeg havde også denne her snak for længe siden da jeg var ung fordi at jeg også var blevet gravid... Jeg havde en kæreste da jeg var 16 allerede og han gjorde mig ved et uheld gravid, jeg henvendte mig til ham med det samme - han ville gerne have det barn så vi ville beholde det, men jeg måtte ikke for min mor så jeg skulle have en abort og jeg måtte aldrig se ham igen..." fortalte min mor imens jeg lyttede, "wauw" svarede jeg blot. "Og desuden så tror jeg at du vil blive en god mor, det er dit valg skat" smilede hun, jeg kunne godt tyde at hun måske helst ikke så mig som en mor allerede nu, men det var rart at hun stadig ville bakke op om mig. Jeg omfavnede hende, "jeg tager hjem og snakker med Justin om det" sagde jeg, "ehm kan det vente? Jeg har faktisk bestilt bord på en den nye restaurant" smilede min mor, jeg grinte lidt og nikkede. "Så få en jakke på skat og kom hen i stuen når du er klar", jeg nikkede, min mor tog posen med graviditetstesten med, hun ville formentlig smide den ud. Jeg havde sku godt nok ikke lige forventet at hun ville tage det så pænt. Jeg kom fumlende ned i stuen og var ved at få min jakke på, den var krøbet lidt i vask så den passede desværre ikke så godt længere… “Så er jeg klar” sagde jeg smilende, min mor nikkede smilende og tog sine sko på. Jeg sad i bilen og tænkte ekstremt meget på Justin, ville han mon have barnet? Og så med mig? Eller måske var han glad for Yasmin jo? Eller måske så gad han bare slet ikke mig? Der var så fandens mange ting som bare kørte rundt i hovedet på mig, min mor sagde heller intet, hun så også virkelig fortvivlet ud, “hvad tænker du på mor?”, “på Justin faktisk” mumlede hun svagt. Jeg rynkede brynene, på Justin? “Hvorfor?” spurgte jeg lidt småirriteret. “Om han mon er klar til det barn, han er ikke ligefrem typen der ville egne sig allerede nu” svarede hun og trak på skuldrene, “det har du vel ret i” sagde jeg trist og tænkte igen tingene igennem. 

Min mor parkerede bilen ved en parkeringsplads ca 100 meter væk fra restauranten. Vi gik forbi skaterbanen og ind ved en lille sti hvor vi kom ind til den lille hyggelige restaurant. “Hej, har i bestilt bord?” spurgte en ung kvinde med det samme imødekommende. Min mor nikkede og kom med de oplysninger som de altid skulle have altså ergo hendes fulde navn og tlf. nr. Kvinden gjorde tegn til at vi skulle følge med hende hen til et bord, hvilket vi så gjorde. “Værsgo at tegne plads, så kommer jeg lige ned med menukortet til jer” sagde hun smilende, jeg nikkede, tog min jakke af, hængte den på stolen og satte mig. “Der er hyggeligt herinde, synes du ikke skat?” spurgte min mor, ‘skat’, fucking ‘skat’, nu måtte hun lige stoppe, vi var trods alt på restaurant. “Jo” mumlede jeg irriteret over at hun endnu en gang kaldte mig skat. 

 

*Justins synsvinkel*

Jeg havde lige fået pakket min kuffert færdig da Ryan ringede, jeg tog den “Hva’ så bro?”, “kommer du ikke ned på skaterbanen til os andre inden vi skal afsted?” spurgte han glad, jeg grinede lidt “selvfølgelig”. Kort efter lagde jeg på. Skaterbanen og så i fucking snevejr? Haha. Jeg tog min læderjakke på og gik nedenunder, “Justin det er ikke sommer” sagde min mor, “det kan jeg godt se” sagde jeg flabet -  “ej undskyld, jeg elsker dig mor” sagde jeg smilende og gav hende et kys på kinden inden at jeg smuttede. Hun åbnede hurtigt døren “hvad skal du Justin?” råbte hun hurtigt efter mig, “sige farvel til vennerne” råbte jeg tilbage og løb. 

Jeg smilede stort da der var mange på skaterbanen, så kunne man jo nå at sige ordentligt farvel! Jason var der endda også, i gang med en joint igen - lidt af en bøv! Men jeg holdt sku nok alligevel lidt af ham. “I kan jo ikke engang skate her nu” grinede jeg, “det er for hyggens skyld” sagde Chaz, jeg smilede og nikkede. 

“Fik du af vide hvad Sara havde købt den dag?” spurgte Chaz kort efter, jeg rystede på hovedet og så ned “det havde jeg sku egentlig helt glemt. “I har ikke snakket sammen siden, vel?” spurgte Ryan og skævede lidt, jeg rystede endnu en gang på hovedet, jeg savnede hende sku også. 

Jeg så Sara på stien ved den nye restaurant med sin mor, hendes mor mærkede på hendes mave ,“drenge” mumlede jeg og skævede mod Sara. Hvorfor fanden mærkede hendes mor på hendes mave? “Er hun gravid?” spurgte en af drengene med store øjne, “det tror jeg da ikke?”. “Justin skal være far” grinte Ryan, jeg puffede irriteret til ham “gu skal jeg ej” hvæsede jeg. Sara smilede til sin mor og snakkede rimelig meget, det irriterede mig at jeg ikke kunne høre hvad det var om. Saras smil forsvandt omgående da hun så mig ud af øjenkrogen, jeg smilte lidt akavet til hende som om at vi stortset ikke kendte hinanden, hun smilede ikke engang igen. Det lignede nærmere at hun fik en klump i halsen over at se mig? Hun var jo før eller siden nødt til at gå forbi mig og så kunne hendes mor også sige hej til mig, jeg smilede lidt for mig selv over tanken - så hun var nødt til at hilse på mig før eller siden jo. 

Sara gik helt tæt på hendes mor og hviskede et eller andet og kiggede hen på mig imens, det så ud til at hendes mor nikkede forstående. De gik i et langsomt tempo hen af stien, da de nåede skaterbanen smilede jeg stort “hej smukke” sagde jeg glad og ville give Sara et kram som hun ikke var helt glad for at modtage, “hej” mumlede hun og så opgivende på mig. “Du er ikke gravid, vel?” hviskede jeg i hendes øre, hun kiggede irriteret på mig og lignede et stort spørgsmålstegn “nej?”. “Godt” sagde jeg glad og kyssede hende hurtigt på munden, “jeg ku godt ligenu” mumlede jeg for at opmuntre hende lidt, det virkede så til gengæld ikke da hun bare puffede til mig og gik videre med hendes mor “vi ses Justin” råbte hendes mor smilende, hvor Sara kort efter også lige prikkede til hendes mor irriteret. Altså hvad fanden var der galt med pigebarnet?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...