My Teachers Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2015
  • Status: Igang
Sara flytter til USA og skal begynde på gymnasium der, hun er 17 år. Sara får et dårligt første indtryk af Justin, rygterne går på at han er en badboy som ryger, drikker og ikke mindst udnytter piger men er han også sådan? Sara bryder sig overhovedet heller ikke om Justin attitude, hun er mere til de intelligente fyre. Justin, Ryan og Chaz er virkelig imødekommende, vil Sara bygge et solidt venskab op med dem? Og får det konsekvenser? En del af pigerne ser sig jaloux på Sara da hun begynder at omgås Justin og Sara havde jo slet ikke lyst til at omgås 'badboyen' Justin. Men så småt bliver der skabt problemer for Sara, rygterne flyver for ørene af hende og de små ugyldige opkald får begyndelse men udvikler det sig mon til direkte decideret had? Vil der nogensinde kunne opstå gnist imellem Sara og Justin? Find ud af det ved at læse med!!;) (Info: Justin er ikke kendt! Jeg vil skrive både ud fra Saras men også Justins synsvinkel.)

166Likes
332Kommentarer
112270Visninger
AA

28. Imagine25

(Imagine25)
*Justins synsvinkel*

Og der stod jeg tilbage, hun kunne godt droppe det pis med at det ikke ville blive hende og mig. Jeg ville sku kæmpe røven ud af bukserne for hende!. Jeg kunne også gøre hende jaloux?. Inde i mit hoved virkede det altså som en god idé, det gjorde det bare ikke for Chaz og Ryan og det var det der fik mig til at tvivle på om det overhovedet var det rigtige. Jeg havde aldrig haft det som jeg havde nu, jeg følte mig helt tom uden Sara, jeg var forfanden helt væk i tøsen!. Jeg havde faktisk overhovedet ikke lyst til at være her, jeg havde mest af alt bare lyst til at gå ud og drikke tankerne om Sara væk... Jeg vidste jo godt at det ikke var løsningen, jeg vidste også godt at Sara var helt væk i mig, men at det var det med Yasmin der holdt hende tilbage. - Jeg var i hvert fald næsten sikker på at hun var væk i mig, det virkede sådan.
Jeg gik ned i kantinen, mit humør var elendigt og der skulle næsten ingen ting til at pisse mig af ligenu. Jeg så Yasmin, Melanie og Samantha sidde ved et bord, da Yasmin fik øje på mig vinkede hun voldsomt, jeg satte mig derhen og kiggede tomt ud i luften. "Hva' så badboy?" spurgte Yasmin og prøvede at kysse mig på kinden men jeg skubbede hende væk. "Jeg magter det ikke" mumlede jeg, det var nok bedre at gå udenfor og sætte mig ved rygerne, jeg kunne ikke rigtig overskue Yasmin ligenu. Der var kun Sara inde i mit hoved... Pigen gjorde mig syg i hovedet af at tænke på hende. Hun skulle fucking nok blive min på et tidspunkt og det skulle ingen stå i vejen for!.

*Saras synsvinkel*
Jeg havde virkelig ikke lyst til at være i skole, jeg gik ned på kontoret. Jeg bankede på og ventede lidt på svar, der kom dog intet så jeg gik bare ind. "Undskyld" prøvede jeg stille og kiggede på en lidt ældre kvinde der sad og snakkede i telefon. "Jeg har det virkelig elendigt og jeg kan ikke rigtig overskue at være her, kunne jeg få lov at få fri og så kan i modtage en seddel med i morgen?" spurgte jeg sødt, men uden at smile, hun lagde mobilen ned på bordet og kiggede på mig. Hun nikkede "hvis jeg så får den seddel i morgen får du lov" sagde hun og smilede "tak" svarede jeg og gik ud derfra. Mine følelser var virkelig blandet og jeg havde brug for at være lidt alene og tænke over tingene. Jeg havde virkelig indset at jeg var helt væk i Justin men jeg vidste at det ville gå galt for mig hvis jeg fandt sammen med Justin, på grund af Yasmin... Hun ville ødelægge mit liv fuldstændig hvis det skete... Jeg gik ud af hoveddøren til skolen, jeg kiggede hen på alle rygerne og Justin sad der, han kiggede tomt ned i jorden. Jeg kiggede lige ud og fortsatte hen af gaden, nu skulle jeg bare hjem... Jeg gik i mine egne tanker og tænkte på Justin - selvfølgelig. Jeg ville virkelig ønske at jeg bare kunne blive hans kæreste... Jeg ville bare heller ikke have at Yasmin skulle spolere alt for mig, som hun havde gjort for Jamie, indtil videre var hun jo ikke alt for sød, hun var faktisk overhovedet ikke sød men det troede jeg i starten.
Jeg fumlede lidt med nøglerne, jeg gispede da en person greb fat i mig bagfra, jeg slog ud efter personen men stoppede da jeg blev mødt af et par dejlige nøddebrune øjne, han smilede sit Justin smil og holdt mig i brudeform. "Slip mig" mumlede jeg irriteret, Justin rystede på hovedet og smilede flabet, han begyndte at bære mig ned af gaden, jeg havde virkelig intet energi, jeg var for træt til at gøre modtand. "Slipper du mig snart?" spurgte jeg igen lidt efter og igen rystede han bare smilende på hovedet, det irriterede mig grænseløst, hvis jeg ikke havde været så træt havde jeg også gjort modstand. Der var et eller andet over ham der gjorde at jeg faktisk heller ikke ønskede at han skulle slippe mig, - årh forfanden, hvem prøver jeg at narre? Jeg var jo skide forelsket i ham. Justin fortsatte ned af gaden, og det var vidst vejen ned mod hans hjem, åh gud det her magtede jeg ikke. Jeg havde brug for at tænke over tingene!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...