My Teachers Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2015
  • Status: Igang
Sara flytter til USA og skal begynde på gymnasium der, hun er 17 år. Sara får et dårligt første indtryk af Justin, rygterne går på at han er en badboy som ryger, drikker og ikke mindst udnytter piger men er han også sådan? Sara bryder sig overhovedet heller ikke om Justin attitude, hun er mere til de intelligente fyre. Justin, Ryan og Chaz er virkelig imødekommende, vil Sara bygge et solidt venskab op med dem? Og får det konsekvenser? En del af pigerne ser sig jaloux på Sara da hun begynder at omgås Justin og Sara havde jo slet ikke lyst til at omgås 'badboyen' Justin. Men så småt bliver der skabt problemer for Sara, rygterne flyver for ørene af hende og de små ugyldige opkald får begyndelse men udvikler det sig mon til direkte decideret had? Vil der nogensinde kunne opstå gnist imellem Sara og Justin? Find ud af det ved at læse med!!;) (Info: Justin er ikke kendt! Jeg vil skrive både ud fra Saras men også Justins synsvinkel.)

166Likes
332Kommentarer
112236Visninger
AA

23. Imagine21

(Imagine21)
*Saras synsvinkel*

Jeg vågnede tidligt, jeg havde sovet på sofaen, jeg gik ud på altanen, Harry boede højt oppe i en lejlighed så udsigten var temmelig fed. Jeg græd... Jeg vidste ikke hvad jeg ville, skulle jeg sige til Justin at jeg ikke følte noget for ham?. Men jeg måtte da føle noget for ham siden at jeg blev sur over at han var sammen med Yasmin?. Jeg kunne ikke styre tankerne i mit hoved. Jeg kiggede min mobil, der var et par beskeder.
#Jeg er virkelig ked af det, jeg kan forklare det!" og det var selvfølgelig fra Justin.
#Undskyld skat! Tilgiv mig...# og den var jo også fra Justin.
#Det er slet ikke som du tror vi har ikke været sammen, jeg elsker dig...#
Jeg havde ikke lyst til at svare ham, at han elskede mig gjorde det ikke ligefrem nemmere for mig, når jeg jo mest af alt ikke havde lyst til at have et forhold med ham. Der var en enkelt besked fra et nummer jeg ikke kendte #Lad nu bare vær med at tro at Justin virkelig elsker dig, du er et fucking væddemål, jeg er sku da hans kæreste#
Et væddemål? Et fucking væddemål? Og jeg hoppede i med arme og ben... Jeg græd mere end før, jeg lod mig slapt glide ned på gulvet, jeg følte pludselig at mine ben blev mere ustabile. Jeg var så skide meget i tvivl om jeg egentlig havde følelser for Justin eller ej, måske havde jeg? - måske havde jeg blot svært ved at indrømme det, overfor mig selv?... Jeg kunne i hvert fald ikke klare at omgås Justin, på grund af de opkald og beskeder fra folk jeg ikke kendte blev ved... Det ville være for psykisk hårdt. "Er du okay smukke?" spurgte Harry og satte sig på hug ved mig, det var tydeligt at se at jeg havde grædt, han tørrede mine tårer væk "er det okay jeg tager hjem, jeg tror bare at jeg har brug for lidt tid alene" sagde jeg og prøvede at smile så godt som jeg nu kunne, han nikkede forstående og hjalp mig op at stå. Jeg tog min jakke på og mine stiletter, vejret var ikke decideret dårligt men det var bestemt heller ikke godt. Jeg vinkede farvel og gik.

*Justins synsvinkel*
Jeg lå i min seng og følte jeg intet havde tilbage, Sara havde fået så hurtig en stor betydning for mig og det at hun måske var sur på mig, var sku ærligtalt lidt hårdt. Og så på grund af fucking Yasmin, hun skulle også være så skide forførende, det kan vi drenge sku da ikke stå for.. Hvad fanden skulle jeg dog gøre for at redde mig ud af det denne gang? Jeg havde virkelig brug for noget luft, så jeg satte mig lige ud på trappen til vores hus. Jeg stirrede koldt ud i luften og skænkede ikke et eneste blik til de forbipasserende. Jeg var ligeglad med alt ligenu, undtagen Sara... En pige havde aldrig før haft så stor betydning for mig, jeg havde ikke engang kendt Sara særlig længe.
Der var min chance... Jeg så Sara kom gående hen af gaden, tårerne strømmede ned af hendes perfekte ansigt. Det var sku lidt hårdt at se hende græde, jeg rejste mig op og gik langsomt i mod hende. Hun kiggede ligeglad på mig, jeg frygtede lidt at hun havde været sammen med Harry... "Sara" sagde jeg stille, "hvad?" spurgte hun irriteret. "Har du været sammen med Harry?" spurgte jeg nervøst "er du dum eller hvad? Der er forskel på os to Justin, forskellen er at du godt kan finde på at være utro, men det kan jeg altså ikke!" sagde hun vredt, "du må virkelig ikke tro at jeg har været dig utro, Sara forhelvede, jeg elsker dig jo." "Men du vandt jo dit væddemål" sagde hun og smilte falsk og gik, vent hvad? Hvilket væddemål? Jeg løb hen til hende igen og stoppede op foran hende "hvad snakker du om?" spurgte jeg undrende. Hun fandt sin mobil frem "her" sagde hun og viste mig beskeden, jeg læste den inde i mig selv, #Lad nu bare vær med at tro at Justin virkelig elsker dig, du er et fucking væddemål, jeg er sku da hans kæreste# holy crap... Jeg kiggede på nummeret, selvfølgelig hvad havde jeg regnet med, det var Yasmins søsters nummer.. Og det vidste jeg fordi at jeg jo havde været kærester med Yasmin og der fortalte hun mig at når der er nogen hun ikke kan lide, skriver hun lede beskeder og ringer for at svine folk til fra hendes søsters mobil. "Det er Yasmin der forhelvede skriver til dig, du betyder så fucking meget for mig" sagde jeg og kiggede bedende på hende. Hun smilte svagt, hun tænkte på noget... Jeg kunne sagtens se på Sara når der var noget hun tænkte på, "hvad tænker du på baby?" spurgte jeg og smilte sødt til hende, hendes smil falmede, jeg forstod ikke rigtig hvorfor? Sagde jeg noget forkert? - jeg blev sku nok aldrig klog på kvinder.. "Justin... Jeg ved godt at du har en masse følelser for mig" sagde hun stille, jeg nikkede, det var jo rigtigt "men de er bare ikke rigtig gengældte..." Okay... Det var fandme som at få en kniv i hjertet, mit smil falmede også, jeg begyndte at gå væk fra hende "Justin vent!" råbte hun, jeg lyttede ikke. Jeg gik ind hvor jeg boede og smækkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...