My Teachers Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2015
  • Status: Igang
Sara flytter til USA og skal begynde på gymnasium der, hun er 17 år. Sara får et dårligt første indtryk af Justin, rygterne går på at han er en badboy som ryger, drikker og ikke mindst udnytter piger men er han også sådan? Sara bryder sig overhovedet heller ikke om Justin attitude, hun er mere til de intelligente fyre. Justin, Ryan og Chaz er virkelig imødekommende, vil Sara bygge et solidt venskab op med dem? Og får det konsekvenser? En del af pigerne ser sig jaloux på Sara da hun begynder at omgås Justin og Sara havde jo slet ikke lyst til at omgås 'badboyen' Justin. Men så småt bliver der skabt problemer for Sara, rygterne flyver for ørene af hende og de små ugyldige opkald får begyndelse men udvikler det sig mon til direkte decideret had? Vil der nogensinde kunne opstå gnist imellem Sara og Justin? Find ud af det ved at læse med!!;) (Info: Justin er ikke kendt! Jeg vil skrive både ud fra Saras men også Justins synsvinkel.)

166Likes
332Kommentarer
112234Visninger
AA

1. Imagine1

(Imagine1)
*Saras synsvinkel*

Der var nu under et døgn til jeg skulle begynde på min nye skole, jeg glædede mig forbandet meget. Det var efterhånden ved at være næsten en måned siden jeg havde været i skole, jeg havde flyttet en lang vej fra Brasilien til USA, min mor var blevet tilbudt en bedre stilling hun bare ikke kunne sige nej til og så var det sådan det var. Jeg elskede skolen, lektierne, veninder og så de gode forhold med lærerne. Hvis jeg skulle beskrive mig selv ville jeg nok sige at jeg var stille, dygtig, smuk og måske en smule nørdet. Men jeg skulle altså starte på et gymnasium i USA, mit navn er Sara og jeg var lige fyldt 17.

 

"Sara? Kommer du lige og hjælper med at løfte de sidste ting" råbte min mor udefra gaden, jeg var lige kommet ind på mit værelse for at se det, det var meget større end hvad det var før men jeg kom virkelig til at savne mine gamle veninder. Jeg gjorde altid som jeg fik besked på, så selvfølgelig stod jeg allerede kort efter klar til at slæbe. "Du går bare i gang med at bære nogle papkasser ind, så tager André, Jaden og jeg de store møbler" beordrede min mor. André og Jaden var mine storebrødre, André var den ældste, han var 24 år og Jaden var 20 år. De havde samme far, hvor imod jeg ingen havde... Han døde da jeg var 12, han fik kræft og det blev ikke opdaget i rette tide, vi havde et stærkt forhold så det havde været svært for mig. Jeg hjalp min mor med alt det huslige og alt det jeg nu ellers kunne, hun var det eneste jeg havde. Hun havde tit spurgt mig om jeg ikke snart ville have min egen lejlighed, men jeg havde ikke lyst, jeg var bange for at overlade alt til min mor og jeg ville nødig have at hun skulle være alene, jeg havde brug for at beskytte hende. Da min far levede ville jeg gerne bo selv hurtigst muligt, men der havde jeg jo heller ikke oplevet nogen dø, men nu var jeg skrækslagen for kommende dødsfald. Jeg tog en forholdsvis let papkasse og bar den med tunge skridt ud af lastbilen, jeg kiggede meget forsigtig efter hvor jeg gik da mørket havde lagt sig tungt, men okay klokken var også 20.37 og det at det var december gjorde det heller ikke bedre. Det var snart nytårsaften og jeg glædede mig afsindigt, men det blev nok særdeles anderledes fordi den denne her gang skulle holdes med familie, hvor jeg var vant til at holde den med mine veninder. Altså vi festede ikke, vi hyggede os bare med film, sodavand og slik og så fyrede vi kun de små knap så vilde ting af, de fleste ville nok synes at det var en kedelig nytårsaften som 17 årige men i følge mig var det super.

 

Lastbilen var tømt og mine møbler var lige blevet samlet så manglede jeg bare at ordne det andet praktiske som at sætte ting på plads, redde seng, ligge tøj på plads, osv. "Hey Sarah, Jaden og jeg smutter sku hjem nu" råbte André til mig og jeg spænede alt hvad jeg kunne ud til dem. Det var faktisk deres skyld at vi var flyttet til USA, de havde nemlig begge været udvekslingsstudenter og da eksamen var bestået havde de ikke lyst til at flytte tilbage til Brasilien så min mor og jeg havde tit fløjet hertil for at besøge dem i en kort periode af gangen da jeg jo samtidig skulle passe skolen. Men savnet på mine brødre både for min mor men også for jeg blev så stort at vi flyttede til USA. André boede med sin kæreste, Jaden boede alene men de sås tit, afstanden mellem deres lejligheder var også temmelig kort. Jeg fik sagt farvel til begge mine brødre, jeg var også fuldstændig brugt op og jeg skulle jo i skole i morgen så jeg havde brug for hvile. Jeg var elle spændt på hvordan mine første skoledag ville gå... Min mor sagde at jeg ikke skulle bekymrer mig fordi jeg var som jeg var og med det mente hun at jeg var sød. Men jeg var særdeles uenig i hendes betagelse af mig, jeg var jo enormt genert og tilbageholdende, jeg var ikke bare typen der kom hen og sagde "hej jeg hedder Sara." Nej, nej, jeg holdte mig meget tilbage med ting som det. Jeg vendte og drejede mig i lang tid i min seng, urolig for den kommende første dag i skole.

 

Jeg vågnede ved den sædvanlige trælse alarm som ringede højlydt. Jeg kørte den vante rutine, satte mig lige et par minutter før jeg fandt mit tøj frem. Jeg besluttede mig for at jeg ikke ville vise hud, da folk måske så allerede ville dømme mig første dag. Jeg hoppede i et par stramme sorte jeans og tog en pink stram T-shirt på med en hvid cardigan udover, jeg flåede mit lange ureddede hår op i en uglet knold, det var sådan jeg bedst kunne lide det. Mit hjerte bankede på fuld skrue af nervøsitet, men den skulle bare overvindes, og det kunne bare ikke gå for langsomt. "Er du vågen Sara?" kaldte min mor, i stedet for at gengælde et svar, gik jeg hen i stuen hvor hun sad. "Glæder du?" smilede hun, jeg nikkede, selvfølgelig glædede jeg mig men jeg var jo også sindssyg bange for at de ville hade mig. Jeg havde været så heldig at jeg først skulle møde lidt senere fordi at jeg var ny, så jeg havde faktisk god tid. "Skal du ikke have noget morgenmad?" spurgte min mor smilende, jeg rystede blot på hovedet, sommerfuglene havde bredt sig og fratænkt sig appetitten.

Jeg satte mig ind på mit værelse og lagde bare et mildt og stilet lag eyeliner og en smule mascara, jeg brugte ikke overdrevet meget makeup men det var første dag så jeg ville gøre lidt ud af mig selv. Der var endnu en halv time til at jeg skulle trave afsted, vi boede overraskende tæt på. Jeg satte mig i min seng og fik filtrede mine høretelefoner ud af de sædvanlige knuder og puttede dem i ørene. Nu var der kun at vente på at tiden ville forsvinde væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...