Hexa - Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Valerie er en 16 årig pige fra Intellegentsia. Hun lever et liv der er fyldt med nysgerrighed. Men da Valerie opdager en hemmelighed der aldrig skulle være kendt, sætter hun alt på spil for den. Men hvor langt vil Valerie gå for at tilfredstille sin nysgerrighed? - Denne movella deltager i divergent fan fiction konkurrencen.

6Likes
2Kommentarer
359Visninger
AA

5. Kapitel 3

De sidste havde lige valgt deres faktion, og Valerie var på vej med hendes nye faktion ud til deres hovedkvarter. Hun fulgte efter den samme pacifist der havde stået foran hende til ceremonien, han havde også valgt at skifte til Skytsenglene. Dette havde dog undret Valerie, for Pacifister og Skytsengle er ikke lige det man kan kalde bedste venner. Da de var uden for dørene begyndte en af skytsenglene at råbe noget. Valerie fik ikke lige fat på det hele, men det var noget omkring toget.

Valerie vidste godt at toget var Skytsenglenes foretrukne transportmiddel, men hun vidste også at det ikke stoppede. De andre satte i løb og Valerie begyndte også at løbe. Dem der var født skytsengle lagde sig hurtigt i spidsen, og resten fulgte bare med. Valerie havde selvfølgelig læst omkring det at løbe hurtigt og informationerne styrede hendes krop. Hæl først. Så små skridt som muligt.

Valerie lagde sig op mellem Skytsenglene og resten af aspiranterne. Hun kunne løbe hurtigt takket være hendes research, men hun var ikke i god form. Valerie blev hurtigt forpustet men hun kunne godt holde ud, takket være løbeteknikker, hun ellers aldrig havde afprøvet før. Da de når op over bakken ser de toget komme. De Skytsengle fødte tager tilløb og de andre aspiranter løber også.

Valerie prøvede at få de informationer om det at springe på et tog, men kunne ikke huske nogle. Der var højest sandsynligt aldrig skrevet nogle bøger omkring det at springe på et tog. Da toget kom sænkede det langsomt farten og de første skytsengle aspiranter sprang på. Valerie var meget opmærksom hvordan at de gjorde det. Og huskede det så godt som hun kunne.

Valerie spurtede af sted og var snart klar til at springe. Hun så en åbning og sprang. Greb fat i et håndtag og svang sig ind. Hun snublede lidt, men hun klarede det. Hun kom ind. Lettet åndede hun ud og lænede sig hen til døren, for at hjælpe de andre aspiranter ind. Hun rakte hånden ud og fik fat i en lille let pige fra Sanddru. Hun var let at trække op og hun havde haft et godt afsæt fra jorden.

Det var mere besværligt med den næste. Det var pacifisten og han var både tung og havde næsten ikke hoppet. Men sammen med pigen og de få informationer Valerie havde omkring det at løfte folk lykkedes det at få ham ind. Efter det gik det lettere med at få de næste to ind. Pacifisten var stærk og kunne trække dem op , så let som ingenting.

Efter det havde alle aspiranterne siddet og kigget lige ud. Der var ikke rigtig nogen der snakkede sammen, de sad bare og kiggede. Valerie kunne se at de var en meget blandet flok. Den ene af de to sidste personer var fra Intelligentsia som hende selv, og den sidste var Sanddru.

De to fra Sanddru begyndte at snakke lidt sammen og brød derfor tavsheden.

”Jeg boede i den østlige del, hvad med dig?” det var den lille pige.

”Vest.”

Den lille pige nikkede. ”Jeg hedder Sandra” hun rakte hånden frem til hilsen.

”Jeffrey” drengen ignorerede hendes håndtryk og kiggede igen ud.

Sandras øjne begyndte at få et skuffet udtryk, og Valerie fik lyst til at trøste hende. Valerie rakte hånden frem til Sandra. ”Mit navn er Valerie.” Valerie smilede til hende.

”Sandra.” Sandra smilede til hende og Valerie smilede igen.

”Hvornår tror i at vi skal springe af?” Det var pacifisten der spurgte.

Alle de andre rynkede øjenbrynene, de vidste ikke at toget aldrig stoppede. Valerie kiggede på den anden fra Intelligentsia, men han så heller ikke ud til at vide noget.

”Toget stopper aldrig,” begyndte Valerie at forklare ” så det bare med at holde øje med hvornår de andre aspiranter springer.”

Alle undtagen Pacifisten så forvirret ud, men det stoppede hurtigt da Sandra gispede ”De springer.”

Valerie gik hen til åbningen af toget. Sandt nok, de sprang. Alle de aspiranterne sprang og landede elegant på et tag. Valerie tog mentale notater af hvordan de landede og sprang selv når tiden var inde.

Hun landede usikkert og måtte falde ned på knæ. Valerie kiggede sig over skulderen og så Sandra springe. Hun gjorde det elegant og landede næsten perfekt, hun måtte dog løbe lidt for at genvinde balancen. Valerie blev enig med sig selv om at Sandra godt kunne klare sig selv, og at hun ikke var den hjælpeløse pige som hun først havde troet at hun var. Valerie gik over til de sortklædte aspiranter, der lydigt stod ved kanten af  taget. Da hun selv stod ved kanten, glimtede det for hende. Der var så langt ned og dernede var ikke andet end et sort dybt hul. Hun trak sig væk fra kanten. Der var fnisen omkring hende. Først troede hun at det var af hende, men det gik op for hende at det var af Pacifisten. Han måtte ligesom hende selv falde ned på knæ efter at have sprunget.

Valerie kunne ikke se at der var noget galt med det indtil at hun huskede på forholdet mellem pacifister og Skytsengle.

”Faldt du, fredselsker?” en sortklædt pige med lilla hår vrængede det nærmest af ham.

”Skal du nu ud at kramme et træ?” En anden sortklædt grinte af pacifisten. Pacifisten tog ikke notits af  dem og gik hen til kanten. Valerie kunne ikke lade være med at tænke at han havde valgt rigtigt. Han var frygtløs.

 

En sortklædt mand trådte frem foran dem. Han så streng ud og kiggede ikke venligt på pacifisten.  Han studerede alle aspiranterne og lagde ikke skjul på det, hvis han ikke brød sig om en af dem. Valerie kiggede lige ud da han studerede hende. Han så ikke ud til at være helt tilfreds med hende.

”Hvor kommer du fra?” Han spurgte Valerie.

”Intelligentsia” 

”Men du bærer da ikke blåt?” Valerie kom i tanke om at hun havde taget hårbåndet af, og tog det op af lommen. Hun holdte det frem så han kunne se det.

”Jeg tog det af da jeg valgte Skytsenglene.” Valerie prøvede at sige det så selvsikkert som hun overhovedet kunne. ”Det virkede bare ikke rigtigt at gå med det længere.” Skytsenglen nikkede overbevidst.

”Det har du ret i. Smid det så ud over kanten.” Det gav et sæt i Valerie. Hun havde ikke tænkt over at han ville sige sådan noget. Hun holdte båndet ud over kanten, og gav slip. Der dalede det sidste stykke blåt hun ejede, ned i afgrunden. Skytsenglen nikkede og gik videre. Efter at han havde vurderet dem alle sammen gav han dem instruktionerne.

”Velkommen til Skytsenglene,” Han lod blikket glide hen over dem alle sammen ” i skal nu hoppe ned fra taget,” han gjorde en gestus hen mod afsatsen ”og ned i hullet.”

En skytsengel født aspirant gjorde tegn til at ville springe, men Skytsenglen stoppede ham.

”Nej,” han kiggede hen på de andre aspiranter. ”Lad dem prøve først.”

Jeffrey, fra Sanddru, gik hen til afsatsen. Han kiggede hen på Sandra og derefter på Skytsenglen. Skytsenglen gjorde igen gestussen og Jeffrey sprang. Valerie kiggede ned samtidig med at Jeffrey forsvandt i mørket.

”Hvem er det nu?” Skytsenglen kiggede rundt. De andre aspiranter så ud til at være skræmte, så Valerie trådte frem. Hun sank en klump, da hun gik hen til afsatsen.

”Spring” og Valerie sprang. Land med ryggen først, det var hvad hun lige kunne komme i tanke om at hun havde læst om Skytsenglenes hovedkvarter, hun havde bare ikke vidst hvad det betød før nu.

Da Valerie var faldet ned i mørket ramte hun noget. Det gjorde ikke ondt og det gav efter for hendes vægt. Det er et net! Valerie smilede. Hun havde klaret den første prøve. Valerie prøvede at komme fri af nettet og andre hænder hjalp hende med at komme fri. Da hun var nede på jorden igen, blev hun mødt af et par venlige brune kvindeøjne.

”Hvad er dit navn?” kvinden havde en stemme som sandpapir.

”Valerie” kvinden nikkede.

”Er det okay at jeg ændre det?”

”Til hvad?” Valerie var forvirret, men kvinden smilede blot.

”Val er nummer 2!” Kvinden råbte, og Valerie gik ud fra, at der var nogen der tog notater. Valerie blev skubbet blidt i ryggen af kvinden da hun skulle tage i mod den næste springer. Valerie fulgte nogle lys og endte med at se Jeffrey der stod og ventede ved en lampe.

”Så du er nummer to?” Jeffrey smilede og Valerie vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun endte med at nikke.

”Noah som nummer 3” man kunne høre ekkoet fra nettet. Så Noah er nummer 3, det kunne være Pacifisten eller det kunne være en Skytsengel. Valerie bekræftede at det var Pacifisten der hed Noah, da han kom gående hen i mod lyset. Jeffrey smilede til ham og Valerie fandt det underligt, han havde været så stille i toget. Kunne faktionerne ændre en så tidligt?

 

Da alle havde sprunget stod Valerie og hørte på en Skytsengel der viste rundt. Det var kun aspiranter fra andre faktioner der var med, de andre var gået da de ikke behøvede en rundvisning. Det at Valerie havde lagt meget mærke til, var at der ikke var noget naturligt lys, alt lyset kom fra lamper. Valerie vidste allerede at hun ville savne den blå himmel og de blå farver. Men det her var hvad hun var gået ind til ved at vælge Skytsenglene.

De Skytsengle hun indtil videre havde set, havde alle haft de underligste hårfarver, men der var da nogen er havde en blå hårfarve. Alle gik også med sort tøj, hvilket også var en forandring, men en man kunne leve med. Valerie var dog i tvivl med hensyn til tatoveringer og piercinger, hun kunne ikke helt beslutte om det var en god eller dårlig ting.

”Det her er træningssalen.” Skytsenglen var stoppet op i et stort rum med sorte vægge og alle mulige former for våben. Henne i hjørnet lå knive og i det andet hjørne pistoler. Inde i midten var der tegnet røde ringe på gulvet og Skytsenglen forklarede at det var her man kæmpede. Valerie var målløs. Hun havde aldrig troet at hun skulle lære at kæmpe. Hun havde godt nok læst om det, men hun havde aldrig i sit liv forestillet sig at hun skulle gøre det, ikke engang da hun valgte Skytsenglene. For første gang kom Valerie til at tænke på hvor anderledes at Intelligentsia egentlig er fra Skytsenglene.

”Jeffrey?” Skytsenglen spurgte ud over forsamlingen. Jeffrey kiggede rundt og trådte derefter frem.

”Jeffrey,” talte direkte til ham ”jeg hører at du er den der sprang først?” Jeffrey nikkede. ”Glimrende, så kan du få lov til at være den der kæmper først.” Skytsenglen smilede ”Og hvem sprang så nummer to?” Valerie sank en klump. Hun gik fremad.

”Det gjorde jeg” Valerie rakte hånden op, da hun maste sig igennem flokken af aspiranter. Skytsenglen vurderede hende og smilede så.

”Jamen så får du da lov til at kæmpe mod ham.” Valerie gik næsten i baglås og prøvede så godt som muligt at huske alt hun havde lært omkring slåskampe. Man skal holde sig på hælene, holde armene foran maven og samtidig beskytte hovedet, udnytte den anden persons svagheder, fakta kørte rundt i Valeries hoved, imens hun stillede sig foran Jeffrey i ringen.

” I må ikke komme uden for ringen og den der først slår den anden ud vinder” og sådan begyndte kampen.

Valerie holdte armene foran maven og hovedet og drejede rundt på hælene mens hun undveg Jeffreys slag. Da han snublede efter at Valerie havde undveget et slag slog hun ham i nakken med albuen, og Jeffrey faldt sammen.

Skytsenglen klappede og det gik pludselig op for Valerie at hun havde vundet. Det havde heller ikke været en fair kamp. Valerie vidste i det mindste teorien omkring det at kæmpe og Jeffrey havde ikke vidst noget. De andre aspiranter klappede også.

”Hvis i kiggede på Val,” begyndte Skytsenglen ”så kan i se hvordan at det skal gøres teoretisk.” Valerie kiggede på Skytsenglen. ”Hendes arme var for højt oppe og hendes fodarbejde var klodset, men hun udnyttede Jeffreys svaghed og slog ham med kun et enkelt slag.” Skytsenglen kiggede rundt på aspiranterne. ”Nå, i seng med jer. Vi mødes her i morgen klokken 8.”

På vej tilbage blev Valerie indhentet af Sandra. ”Jeg synes han var lige lovlig streng. Det var altså fantastisk Val.” Sagde Sandra, og Valerie grinede af hendes forhastede måde at sige det på. Men Valerie var glad for ros.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...