Hexa - Divergent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Igang
Valerie er en 16 årig pige fra Intellegentsia. Hun lever et liv der er fyldt med nysgerrighed. Men da Valerie opdager en hemmelighed der aldrig skulle være kendt, sætter hun alt på spil for den. Men hvor langt vil Valerie gå for at tilfredstille sin nysgerrighed? - Denne movella deltager i divergent fan fiction konkurrencen.

6Likes
2Kommentarer
360Visninger
AA

3. Kapitel 1

Valerie var sikker. Selvom at hun rystede over hele kroppen var hun nu sikker. Hun var lige kommet hjem efter sin egnethedsprøve og sad igen og kiggede på tegningen af flammen. Det var et tegn. Normalt drev hun ikke til sådanne konklusioner, men hun kunne ikke finde nogen logisk forklarelse overhovedet. Hun var forvirret og hun var ellers sjældent forvirret. Hun hadede følelsen den fik hende til at føle sig underlegen, det fik hende til at føle at hun ikke var god nok.

Selvom Valerie ikke lagde mærke til det, så græd hun. Varme tåre strøg ned over hendes kinder, men Valerie lagde langt fra mærke til det. Hun var mere optaget af hendes resultat. Hun havde fået Skytsenglene. Hun havde regnet forkert og havde ikke fået Intelligentsia langt fra. Hende der havde overvåget hendes test, havde svoret på at hun var fuldkommen Skytsengel og langt fra at være Intelligentsia.  Der var Valeries verden styrtet i grus. Valerie havde i et øjebliks forvirring af følelser, stjålet den læderindbundne bog fra biblioteket.

Valerie hulkede en gang. Hun lagde stadig ikke mærke til tårerne eller de små hulk.

Hun lod igen blikket glide hen over tegnet. Flammen så næsten levende ud. Valerie blinkede en gang, og flammen lignede igen en tegning. Det kunne næsten ikke blive mere åbenlyst for Valerie, men hun var alligevel i tvivl. Det var helt uvant for hende at tænke ulogisk og for at være ærlig, var hun bange, hun ville bare ikke indrømme det.

Valerie slog øjnene væk fra tegningen og lukkede bogen i, samtidig med at hun åndede ud. Valerie rejste sig op. Hun havde siddet i skrædderstilling længe, og hendes ben var ømme. Hun pustede ud, talte til ti, og gik hen til spejlet.

Pigen lignede hende ikke, men Valerie var sikker, det var hende. Selvom hun stod der med røde øjne. Men for en gang skyld begyndte hun at spekulere omkring pigen. Var denne pige frygtløs eller klog? Valerie stirrede på hendes øjne. De var røde som havde hun grædt, men frygtløse græder ikke, men det gør de intelligente heller ikke, de ved bedre. Så Valerie var forvirret. Nej. Valerie var mere end forvirret. Selvom hun havde fået tegnet så vidste hun stadig ikke om hun turde gøre det. Skulle hun være frygtløs eller logisk? Dette var et spørgsmål der kunne ændre hendes liv, men Valerie var ikke sikker på om hun turde at svare på det. Ikke endnu. Men Valerie vidste at det blev hun nød til. Dette spørgsmål kunne ikke udskydes. Men hun var ikke sikker på at hun kunne besvare det nu. Måske var hun for forvirret. Pigen i spejlet gispede samtidig med Valerie. Hendes øjne var ikke længere røde og Valerie var ikke længere i tvivl. Hun ville gøre det modsatte af hvad hun ellers hele livet havde fået fortalt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...