I bunden af flasken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2014
  • Opdateret: 1 apr. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
115Visninger

1. 1. kapitel

Kun dig, kan se det fortabte

sjælene der roder rundt i verdens skrald, dig blandt dem. Fortabt, som en sjæl der roder. En der roder, som dig. En verden der er skrald. Som ikke kan se, grundet lukket øjne.

kun dig, ved at verden sejler

Blandt storme og skrald, blandes en følelse af tomhed. Som du kan føle, som jeg kan se

Dig som jeg

Kun dig, ved at verden ramler

mens andre går med fortabte øjne, ulykkelige i den lykkelige verden, alene om det onde, som ingen forstår er hjælp

Men jeg gør

alene gør jeg

men du er fortabt som sjæle der vandre efter hjælp, roder i skralden, i den ramlede verden.

Når verden er hjemme, når kærlighed er væk, da forstår jeg dig. Selvom du er alene, går jeg med dig. Jeg er den fortabte hund som ingen ejer kender.

For jeg ved at når jeg vender ryggen til, så slipper du min snor og lader mig alene.

Jeg går med oprejst pande, blandt dem som kyniske øjne bærer.

HJÆLP!

det ord ville jeg råbe, hvis du så på mig, mens du druknede

Du drukner tit. Jeg er bange for det vand du elsker, for selvom du siger at jeg er en vandhund, så kommer jeg aldrig til at bugte mig i vandet, som du.

Du mestrer alle teknikker, og jeg kan kun beundrer, når du dykker ned i det blå vand, som stille og roligt forvandler dig til en blå sjæl.

Med dine tomme øjne, slår du tit ud. Det ligner at du råbe, men du dykker bare længere ned. Ned til bunden, du kommer ikke op igen.

Det ved jeg

For tit har jeg råbt dit navn, men aldrig har du svaret mig.

Du vælter om, som havde du for lidt luft i lungerne, så ser jeg dig først næste dag, hvor du igen er klar til at dykke.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...