JEG VIL VÆK

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2014
  • Opdateret: 12 apr. 2014
  • Status: Igang
Breve fra en pige med alkoholproblemer i hjemmet til de omkring hende, om hvad hun føler. (Alkoholmisbrug i hjemmet konkurrencen, cover+tekst)

6Likes
8Kommentarer
327Visninger
AA

1. Kære far

Kære far

632.000 danskere er vokset op med eller lever lige nu, med alkoholmisbrug i hjemmet. Det virker som alt for mange for sådan et lille land, synes du ikke også?
Eller du mener nok at der burde være flere. Hvorfor skal nogen snydes for glæden ved alkohol?

Når du som nu, er alt for fuld til at kunne genkende hverken mig eller Linus, så bliver jeg bange for dig. Jeg ved aldrig hvad du kan finde på at gøre. Jeg frygter at du vil slå os. Jeg ved at du aldrig har slået os før når du er ædru, men når alkohol er indblandet så bliver du en helt anden person.
Du påstår altid at være ved fuld bevidsthed når du er fuld, men hvordan kan det så være at du glemmer os?

Det er værre når dine venner også kommer forbi. De tror at de kan tillade sig at kigge på mig på den måde, og du far, ved du hvad du gør ved det? Intet. Intet som helst. Nada. Du opmuntrer dem endog til det.
Når det sker så tager jeg fat i Linus og beder ham komme ind på mit værelse og så leger vi med hans Star Wars figurer. Han behøver ikke at skulle bære rundt på din forbandelse endnu.
Jeg er bare bange for at jeg snart ikke længere kan holde sandheden fra ham, for han er ikke dum, far. Men det ville du vide hvis du lyttede til det han sagde.

Eller til det jeg sagde. Så ville du også vide hvor mange gange jeg har overvejet at gøre det. Bare sluge nogle piller og forsvinde.
Men det kan jeg ikke gøre mod Linus. Han har ikke fortjent noget af det her og uden mig er jeg bange for hvor han vil ende.

Vil du vide hvad jeg fortæller Linus når alkoholen griber fat i dig? At det ikke er noget han skal bekymre sig om, for det går snart over.

Problemet er bare at jeg heller ikke selv tror på det længere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...